Den russisk-tyrkiske krig 1686–1700 var en del af en fælles europæisk militær indsats mod Det Osmanniske Rige, kaldet Den store tyrkiske krig.

Den russisk-tyrkiske krig blev indledt, da Zar-Rusland i 1686 tilsluttede sig Den Hellige Liga, der var blevet dannet i 1684 efter Slaget om Wien året inden som en anti-osmannisk alliance indgået mellem Habsburg-monarkiet, Den polsk-litauiske realunion og Republikken Venedig. Rusland tiltrådte ligaen, da Polen-Litauen ved Den evige fred i 1686 accepterede at overdrage Kijev og det vestlige Ukraine til Rusland.

Krigen Under krigen iværksatte Rusland to felttog mod Krim, der dog begge endte med russiske nederlag. På trods af nederlagene i de to felttog havde de stor betydning i forholdet til osmannerne. Det var første gang siden 1569, at Rusland forsøgte at angribe Krim-khanatet, der var allieret med osmannerne. Angrebene kom som en overraskelse for osmannerne, der blev nødt til at sende større troppeenheder fra det centrale Europa mod Krim, hvilket svækkede osmannerne i de øvrige kampe mod Den Hellige Ligas medlemmer.Бабушкина Г.К. Международное значение крымских походов 1687 и 1689 гг. // Исторические записки, Т. 33. М., 1950

Udover de to felttog mod Krim iværksatte Rusland to felttog mod Azov, som blev belejret i 1695 og som i 1696 blev indtaget fra osmannerne. Indtagelsen af Azov var en vigtig strategisk sejr for Rusland, da Azov med sin beliggenhed til ved Azovhavet gav Rusland adgang til Sortehavet.

Fredstraktat Den store tyrkiske krig blev afsluttet ved Karlowitztraktaten i 1699, der blev afslutningen på den osmanniske kontrol over store dele af Centraleuropa. En separat fredsaftale mellem Rusland og Det Osmanniske Rige, Konstantinopeltraktaten, blev indgået i 1700, hvorved den russisk-osmanniske krig blev endeligt afsluttet. Ved traktaten overdrog osmannerne Azov til Rusland, der ligeledes overtog fæstningerne i Taganrog, Pavlovsk og ved floden Mius. Herudover fik Rusland en ambassadør i Konstantinopel, ligesom alle russiske krigsfanger blev frigivet. Zaren påtog sig at sikre, at sine vasaller, kosakkerne ikke ville angribe osmannerne, og osmannerne påtog sig, at deres vasal, Krim-khanatet, ikke ville angribe Rusland

Referencer

Litteratur og kilder

Kategori:Russisk-osmanniske krige Kategori:Zar-Rusland Kategori:Krige i 1600-tallet Kategori:Ukraines historie Kategori:Rusland i 1600-tallet Kategori:Begivenheder i 1686 Kategori:Begivenheder i 1687 Kategori:Begivenheder i 1688 Kategori:Begivenheder i 1689 Kategori:Begivenheder i 1690 Kategori:Begivenheder i 1691 Kategori:Begivenheder i 1692 Kategori:Begivenheder i 1693 Kategori:Begivenheder i 1694 Kategori:Begivenheder i 1695 Kategori:Begivenheder i 1696 Kategori:Begivenheder i 1697 Kategori:Begivenheder i 1698 Kategori:Begivenheder i 1699 Kategori:Begivenheder i 1700