Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra 1955 (eller året efter)Tidspunktet knyttes også til da Nordvietnam gav ordre til Vietcong om at starte militær infiltration af Sydvietnam, se Olson, James S. og Roberts, Randy: Where the Domino Fell: America and Vietnam, Where the Domino Fell: America and Vietnam 1945–1995 (5. utg), side 67, Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, 2008 til 1975.BBC News om dagen 30. april Krigen blev en sejr for Nordvietnam og Vietcong og endte med et genforenet Vietnam under et kommunistisk styre. Krigen kan ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden. Eller som en borgerkrig mellem kommunistiske og anti-kommunistiske vietnamesiske parter.Robert S. McNamara, et al. Argument Without End: In Search of Answers to the Vietnam Tragedy. New York, NY. PublicAffairs, 1999, side 160–163
USA sendte et stort antal soldater til Sydvietnam fra slutningen af den 1. indokinesiske krig i 1954 til 1973. En del af USA's allierede bidrog også med tropper. Amerikanske militærrådgivere blev sendt til Vietnam fra 1950, hvor de assisterede de franske kolonitropper. I 1956 fik rådgiverne det fulde ansvar for at træne den sydvietnamesiske hær. USA's præsident John F. Kennedy øgede antallet af rådgivere fra 500 til 1.600. Præsident Lyndon B. Johnson sendte en stor mængde kamptropper til Vietnam fra 1965. Næsten alt amerikansk militærpersonel blev trukket ud af Vietnam efter fredsforhandlingerne i Paris i 1973. De sidste amerikanske tropper forlod landet 30. april 1975.BBC on this day: 1975: Saigon surrenders – BBC News
Krigen omfattede mindre sammenstød mellem patruljer i Vietnams bjerge og jungler, amfibieoperationer, guerillaangreb på landsbyer, bykampe og større konventionelle slag. Amerikanske bombefly udførte omfattende luftangreb og tæppebombninger af Nordvietnams byer, industri og logistiske netværk. Cambodia og Laos blev også involveret i krigen. Store mængder kemiske sprøjtemidler blev sprøjtet ud over Vietnam fra luften for at fjerne træernes blade, så fjenden ikke kunne gemme sig i bevoksningen.
Vietnamkrigen sluttede endeligt 30. april 1975 med Saigons fald. Krigen kostede mellem 2 og 5,7 millioner vietnamesere livet.5,7 millioner ifølge regeringen i Hanoi, rapporteret af Agence France Presse 4. april 1995, rjsmith.com: Casualties – US vs NVA/VC. Et stort antal af disse var civile. Et præcist tal for dræbte vietnamesere er svært at fastsætte. Der var omkring 58.000 dræbte amerikanske soldater.Stanley Karnow. Vietnam: A History. New York, NY. Penguin, 1991, s. 450-451.
Baggrund Historie til 1949
Fra 110 f.Kr. til 938 (med undtagelse af korte perioder) var meget af Vietnam besat af Kina. Efter at landet fik uafhængighed, kæmpede Vietnam længe mod aggression fra omverdenen. I 1789 overraskede Nguyen Hue den kinesiske garnisonsstyrke i Hanoi under fejringen af den vietnamesiske folkefest Tet.Dennis J. Duncanson. Government and Revolution in Vietnam. Oxford, UK. Oxford University Press, 1968, s. 53.
Frankrig fik kontrollen over Indokina (Cambodia, Laos og Vietnam) under en serie kolonikrige fra 1859 til 1885. Ved Versailles-konferencen i 1919 bad Ho Chi Minh om, at en vietnamesisk delegation måtte være til stede for at arbejde for et selvstændigt Vietnam. Han håbede, at USA's præsident Woodrow Wilson ville støtte sagen, men blev skuffet og Indokinas status forblev uforandret.
Under 2. verdenskrig samarbejdede den franske Vichy-regering med japanske styrker. Vietnam var de facto under japansk kontrol, selv om franskmændene stadig fungerede som administratorer.
I 1941 blev den kommunistisk dominerede modstandsgruppe Ligaen for et selvstændigt Vietnam (bedre kendt som Viet Minh) dannet.Sexton, Michael "War for the Asking" 1981 Ho Chi Minh vendte tilbage til Vietnam for første gang siden 1911 og overtog hurtigt ledelsen af bevægelsen. Han havde været Komintern-agent siden 1920'erne, men som leder af det selvstændige vietnamesiske kommunistparti frigjorde han sig fra Moskvas kontrol.Peter Church, ed. A Short History of South-East Asia.Singapore. John Wiley & Sons, 2006, s. 190. Han opretholdt dog stadig et godt forhold til Sovjetunionen. Vieth Minh begyndte at udarbejde en strategi for at overtage landet ved slutningen af 2. verdenskrig. Ho Chi Minh udpegede Vo Nguyen Giap som sin militære øverstbefalende.
Ho Chi Minhs guerillastyrker blev finansieret og trænet af den amerikanske militære efterretningstjeneste Office of Strategic Services (OSS), forgængeren til CIA. OSS grupper opererede bag fjendens linjer i Indokina og støttede forskellige lokale modstandsgrupper. Pentagon så Indokina som en mindre vigtig front end Stillehavskrigen. I 1944 fjernede japanerne den Vichy-ledede franske administration og ydmygede dens embedsmænd foran den vietnamesiske befolkning. Japanerne begyndte at opfordre til nationalisme og gav Vietnam selvstyre.
Efter den japanske overgivelse håbede Vietnams nationalister, kommunister og andre grupper, at de kunne tage kontrol over landet. Den japanske hær overgav kontrollen til Vieth Minh. Kejser Bao Dai abdicerede. 2. september 1945 erklærede Ho Chi Minh landets løsrivelse fra Frankrig efter hvad der blev kendt som August-revolutionen. I en tale for et kæmpe publikum i Hanoi, citerede han fra den amerikanske uafhængighedserklæring. Han håbede, at USA ville alliere sig med en vietnamesisk nationalistisk bevægelse, selv om den var kommunistisk. Han baserede dels sit håb på taler af præsident Franklin D. Roosevelt, der talte imod genoplivelsen af den europæiske kolonialisme, dels på den antikolonialistiske amerikanske politik, der strakte sig tilbage til den amerikanske uafhængighedskrig. Ho Chi Minh fortalte en OSS-officer, at han ville byde "en million amerikanske soldater velkommen, men ingen franske."Stanley Karnow. Vietnam: A History. New York, NY. Penguin, 1991, p. 163. Men storpolitikken ændrede USA's indstilling. USA indså, at Frankrig ville spille en nøglerolle i kampen mod kommunismen i Europa og støttede op om Frankrigs koloniale krav.
Den nye regering holdt kun få dage. På Potsdam-konferencen besluttede de allierede at Vietnam skulle besættes af Kina og Storbritannien i fællesskab. De skulle kontrollere afvæbning og tilbagesendelse af de japanske styrker. Den kinesiske hær ankom få dage efter Ho Chi Minhs selvstændighedserklæring, og hans regering blev opløst. Kina tog kontrollen med den nordlige del af Vietnam. Britiske styrker ankom i den sydlige del i oktober, og Frankrig fik igen kontrol over landet.
Franske embedsmænd søgte øjeblikkeligt at genetablere kontrol over landet. De forhandlede med kineserne. Ved at gå med til at afgive deres områder i Kina overtalte franskmændene kineserne til at lade dem vende tilbage til det nordlige Vietnam og forhandle med Vieth Minh. I mellemtiden udnyttede Ho Chi Minh forhandlingerne til at eliminere rivaliserende nationalistiske grupper. Han ville gerne have kineserne ud hurtigt. "Sidste gang kineserne kom," bemærkede han, "blev de i ét tusinde år... Jeg foretrækker at lugte til fransk lort i fem år frem for kinesisk lort resten af mit liv."Citeret i The Pentagon Papers: The Defense Department History of United States Decisionmaking in Vietnam. Gravel, ed. Boston. Beacon Press, 1971, bind 1, s. 49-50.
Efter at forhandlingerne var brudt sammen om dannelsen af en regering inden for den Franske Union, bombarderede Frankrig Haiphong. I december 1946 besatte de Hanoi igen. Flere telegrammer blev sendt fra Ho Chi Minh til præsident Harry Truman, hvori han bad om USA's støtte, men de blev ignoreret. Ho Chi Minh og Vieth Minh flygtede op i bjergene og indledte en guerillakrig, og dermed begyndte den 1. indokinesiske krig. Efter at de kinesiske nationalister var besejret af kommunisterne i den kinesiske borgerkrig, gav Mao Zedong direkte militær støtte til Vieth Minh. Før krigen havde Ho Chi Minh advaret en fransk embedsmand: "I kan dræbe ti af mine mænd, hver gang jeg dræber én af jeres, men selv med disse odds vil I tabe, og jeg vil vinde."Stanley Karnow. Vietnam: A History. New York, NY. Penguin, 1991, s.20. En lang og blodig kamp fulgte, hvorunder franskmændene mistede flere soldater, end USA gjorde under sit senere engagement i området.
USA's holdning til krigen var ambivalent: På den ene side ønskede USA at overtale Frankrig til at stoppe koloniseringen, men ville også lade tidsrammen for en tilbagetrækning være op til dem. Roosevelt havde ignoreret franske krav om hjælp til genkoloniseringen af Vietnam og mente privat, at landet havde det værre, end før franskmændene vendte tilbage. Efter 2. verdenskrig mente Frankrig, at det ifølge de nye Forenede Nationers principper var passende med et vist mål af selvstyre i landet, men det blev hævdet, at der først skulle være fuld kontrol med landet, før det kunne lade sig gøre.
Meget afhang af Ho Chi Minhs tilhørsforhold. I kølvandet på 2. verdenskrig så man Sovjetunionen som fremtidens rival til Vesten. USA så Sovjetunionen og dens allierede som en samlet blok. I Washingtons øjne var hele den kommunistiske verden styret af Moskva. Trods Ho Chi Minhs forsøg på at opnå anerkendelse fra USA, nåede Washington efterhånden til den konklusion, at han blev kontrolleret af Moskva. Den opfattelse passede Frankrig godt. Som den amerikanske udenrigsminister Dean Acheson forklarede, "USA hjalp Frankrig... fordi vi havde brug for dets støtte til vores NATO-politik... Frankrig afpressede os. Ved hvert eneste møde... bragte de spørgsmålet om Indokina op... men nægtede at fortælle mig, hvad de håbede at opnå eller hvordan. Måske vidste de det bare ikke."Citeret i Chester L. Cooper. The Lost Crusade: America in Vietnam. New York, NY. Dodd, Mead, 1970, s. 55-56.
Frankrig forlader Vietnam
thumb|En soldat fra Fremmedlegionen patruljerer i et område, der holdes af kommunistiske styrker. Kampvognen i baggrunden er leveret af USA som led i den logistiske og økonomiske støtte I 1950 anerkendte Nordvietnam og Kina hinanden diplomatisk. Præsident Harry Trumans modspil var at anerkende den franskstyrede marionetregering i Sydvietnam. Washington frygtede, at Hanoi nu var styret af det kommunistiske Kina og i sidste ende af Moskva. Dette synspunkt ignorerede de to landes historiske rivalisering.Robert S. McNamara, et al. Argument Without End: In Search of Answers to the Tradegy of Vietnam. New York, NY. PublicAffairs, 1999, s. 378.
Udbruddet af Koreakrigen i 1950 markerede et vendepunkt. Set fra Washington var det, der tidligere blev set som en kolonikrig i Indokina, nu endnu et eksempel på kommunistisk ekspansion styret af Kreml.Pentagon Papers, Gravel, ed, Chapter 2, 'U.S. Involvement in the Franco-Viet Minh War', s. 54.
I 1950 ankom den amerikanske Military Assistance and Advisory Group (MAAG) til landet for at rådgive om strategi og træne vietnamesiske soldater.Herring, George C.: "America's Longest War", s. 18. I 1954 havde USA sendt 300.000 håndvåben og brugt én milliard dollar på støtte til den franske militære indsats. Præsident Eisenhowers regering betalte 80% af krigens omkostninger.Zinn, "A People's History of the United States", s. 471. Vieth Minh modtog altafgørende hjælp fra Sovjetunionen og Kina.
Slaget ved Dien Bien Phu markerede afslutningen af det franske engagement i Indokina. Viet Minh og dets militære leder Vo Nguyen Giap tildelte Frankrig et sviende militært nederlag. 7. maj 1954 overgav de franske styrker sig. Ved Geneve-konferencen forhandlede Frankrig sig til en våbenhvile med Vieth Minh. Cambodia, Laos og Vietnam fik selvstændighed.