Ærkehertuginde Maria Elisabeth af Østrig (; 5. februar 1737 – 7. juni 1740) var en østrigsk ærkehertuginde, der var det ældste barn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan. Hun var storesøster til kejserne Josef 2. og Leopold 2. og til dronning Marie Antoinette af Frankrig.

Biografi thumb|left|Tre svævende børn af Martin van Meytens: Maria Theresias døtre, der døde som små (Maria Elisabeth til højre). Ærkehertuginde Maria Elisabeth blev født den 5. februar 1737 på Schönbrunn Slot i Wien som det ældste barn af ærkehertuginde Maria Theresia af Østrig, tronfølger til De Habsburgske Arvelande, og Frans Stefan af Lothringen. Der var dog ikke den store jubel ved barnets fødsel, fordi forældrene havde ønsket sig en søn.

Maria Elisabeth var en livlig og livsglad pige, som hendes bedstefar kejser Karl 6. havde stor glæde af. Han kunne godt lide at lege med sin "Liesl", som var meget "underholdende og sjov". Under et familieophold i Laxenburg den 7. juni 1740 pådrog Maria Elisabeth sig en sygdom, der stadig er ukendt i dag, og som viste sig i konstante voldsomme opkastninger. Mavekramper vekslede med gentagne opkastninger dagen igennem, indtil pigen døde klokken ni samme aften i en alder af tre år. Hendes far Franz Stephan berettede om sin datters død:

Prinsessen blev gravsat som det første medlem af Huset Habsburg-Lothringen i Maria Theresien-krypten, en del af Kapucinerkrypten i Kapucinerkirken i Wien. Hendes hjerte og indvolde, som blev fjernet som led i bevarelsen af liget, er i Hertugkrypten i Stephansdom i Wien.

Navnet Maria Elisabeth blev også givet til hendes yngre søster ærkehertuginde Maria Elisabeth.

Anetavle

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Kategori:Huset Habsburg-Lothringen Kategori:Ærkehertuginder af Østrig Kategori:Østrigere i 1700-tallet Kategori:Personer fra Wien