Dominic Nathaniel Calvert-Lewin (født 16. marts 1997) er en engelsk professionel fodboldspiller, som spiller som angriber for Premier League-klubben Leeds United.
Klubkarriere
Sheffield United Calvert-Lewin begyndte sin karriere hos Sheffield United, hvis ungdomsakademi han kom igennem. Han blev i 2014 udlånt til Stalybridge Celtic, hvor han gjorde sin førsteholdsdebut."Dominic Calvert-Lewin - Transfer history" Transfermarkt. Hentet 11. marts 2022.
Calvert-Lewin fik sin førsteholdsdebut hos Sheffield United den 25. april 2015 i en League One-kamp imod Leyton Orient. Han spillede dog stadig næsten eksklusivt med ungdomsholdet."Dominic Calvert-Lewin - Stats by club" Transfermarkt. Hentet 11. marts 2022. Han blev i 2016-17 sæsonen udlånt til Northampton Town.
Efter lejeaftalen vendte han tilbage til Sheffield United, men hans spilletid var dog fortsat begrænset.
Everton Calvert-Lewin skiftede i august 2016 til Everton."Everton sign Dominic Calvert-Lewin from Sheffield United" Vinnell, Paul. SkySports. 1. september 2016. Hentet 11. marts 2022. Efter at have haft begrænset spilletid i sin første sæson med klubben, så havde Calvert-Lewin sit gennembrud i 2017-18 sæsonen, hvor han blev en vigtig del af førsteholdet.
Calvert-Lewin scorede sit første hattrick den 19. september 2020 i en kamp imod West Bromwich Albion."Everton 5-2 West Bromwich Albion" Rose, Gary. BBC Sport. 19. september 2020. Hentet 11. marts 2022. Han scorede bare 11 dage senere igen et hattrick."Everton 4-1 West Ham United" Stone, Simon. BBC Sport. 30. september 2020. Hentet 11. marts 2022. Han sluttede 2020-21 sæsonen med 21 mål i 33 kampe, og blev kåret til årets spiller i klubben."EVERTON 2020/21 FOOTBALL AWARD WINNERS REVEALED" Everton FC. 21. maj 2021. Hentet 11. marts 2022.
Han kunne dog ikke fortsætte denne succes i de kommende sæsoner, hvor skadesproblemer begrænsede hans spilletid. Hans bedste sæson herefter var 2023-24 sæsonen, hvor han scorede syv sæsonmål. Han forlod klubben i sommeren 2025, da hans kontrakt udløb.Hudson, Elizabeth. (29. juni 2025) "Calvert-Lewin to leave Everton as free agent" BBC Sport. Hentet 16. august 2025.
Leeds United Calvert-Lewin skiftede i august 2025 til Leeds United."Dominic Calvert-Lewin completes Leeds United move" Leeds United. 15. august 2025. Hentet 16. august 2025.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold Calvert-Lewin har repræsenteret England på flere ungdomsniveauer."Dominic Calvert-Lewin - National team" Transfermarkt. Hentet 11. marts 2022.
Calvert-Lewin var del af Englands trup til U/20-VM i 2017, hvor at England vandt verdensmesterskabet. Han scorede her det ene og vindene mål i finalekampen imod Venezuela."England Under-20 World Cup champions after beating Venezuela" ESPN. 11. juni 2017. Hentet 11. marts 2022.
Calvert-Lewin var også del af Englands trup til U/21-EM i 2019."ENGLAND U21S SQUAD NAMED BY AIDY BOOTHROYD FOR THIS SUMMER'S EURO FINALS IN ITALY" The FA. 27. maj 2019. Hentet 11. marts 2022.
Seniorlandshold Calvert-Lewin debuterede for Englands landshold den 8. oktober 2020. Han var del af Englands trup EM 2020.
Titler England U/20
U/20 Verdensmesterskabet: 1 (2017)
Individuelle
England U/21 Årets spiller: 1 (2018) Everton Årets spiller: 1 (2020-21)
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer fra Sheffield Kategori:Fodboldspillere fra England Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra England Kategori:Fodboldspillere fra Sheffield United F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Stalybridge Celtic F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Northampton Town F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Everton F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Leeds United F.C. Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020