thumb|Oversigt over Saturns større måner. Der er pr. 2023 opdaget 146 måner med kendte kredsløb om planeten Saturn.[https://www.space.com/saturn-20-newfound-moons-naming-contest.html 20 New Moons Found Around Saturn, Snagging Satellite Record from Jupiter, space.com, 8. oktober 2019 Månerne består af en række vidt forskellige objekter fra omkring en kilometer i omkreds til objekter, der er større end planeten Merkur. Teknisk set er også de myriader af små is- og stenpartikler der danner Saturns system af planetringe også "måner", og der findes ikke nogen skarp grænse mellem en meget lille måne og en meget stor ring-partikel. Derfor vil man aldrig kunne fastslå et endeligt antal af Saturn-måner.
Oversigt Tabellen herunder omfatter de i 2005 48 kendte måner samt de to på daværende tidspunkt ikke bekræftede objekter, sorteret i stigende orden efter deres omløbsbaners halve storakser, og dermed også efter stigende omløbstid. Banehældning er i forhold til Saturns ækvtorialplan:
NavnNr.OpdagetDiameterkmBanehældningHalve storakse (km)OmløbstidExcentricitetBemærkningPanXVIII16 jul. 199020,0 0,007 133 58313t 50m 0,0s0,00021I Encke's gabDafnis—6 maj. 20057,0?136 50514t 15m 21,0s0 AtlasXV12 nov. 198013,5 – 18,5 0,007 137 67014t 26m 40,0s0Hyrdemåne for A-ringenPrometheusXVI25 okt. 198068,0 – 148 0,007 139 35314t 44m 18,4s0,0024Hyrdemåne for F-ringenS/2004 S 6—28 okt. 2004??140 00015t 0m 0,0s0Måske samme objekt som |S/2004 S 4S/2004 S 4—9 sep. 2004??140 10014t 50m 0,0s0Måske samme objekt som |S/2004 S 6S/2004 S 3—9 sep. 20043,0 – 5,0?140 58014t 54m 10,0s0 PandoraXVII25 okt. 198062,0 – 110 0,007 141 52015t 5m 0,0s0,0042Hyrdemåne for F-ringenEpimetheusXI18 dec. 1966110 – 138 0,37 151 42216t 41m 39,0s0,009Bytter omløbsbaner hvert 4. årJanusX15 dec. 1965154 – 194 0,2 151 47216t 42m 6,0s0,007MimasI17 sep. 1789397 1,51 185 40422t 37m 5,24s0,0202 MethoneXXXII1. juni 20043,0?194 0001d 0t 11m 57,0s0 PalleneXXXIII1. juni 20044,0?211 0001d 3t 27m 21,0s0 EnceladusII28 aug. 1789499 0,019 237 9481d 8t 53m 6,84s0,0045 TethysIII21 mar. 16841052 – 1072 1,12 294 6191d 21t 18m 26,09s0 TelestoXIII8 apr. 198024,0 1,19 294 6191d 21t 18m 26,09s0,001I Tethys' lagrange-punkt L4CalypsoXIV13 mar. 198019,0 1,56 294 6191d 21t 18m 27,65s0,001I Tethys' lagrange-punkt L5DioneIV21 mar. 16841118 0,019 377 3962d 17t 41m 9,46s0,0022 HeleneXII1 mar. 198030,0 – 36,0 0,199 377 3962d 17t 41m 9,46s0,0022I Diones lagrange-punkt L4PolydeucesXXXIV21 okt. 20043,5 0,1705 377 3962d 17t 41m 9,46s0,0182I Diones lagrange-punkt L5RheaV23 dec. 16721528 0,345 527 1084d 12t 26m 13,52s0,0012583 TitanVI25 mar. 16555150 0,34854 1 221 93115d 22t 41m 24,0s0,02888Solsystemets næststørste måneHyperionVII16 sep. 1848266 0,43 1 464 10021d 6t 43m 12,0s0,0175Kaotisk rotationIapetusVIII25 okt. 16711436 15,47 3 560 82079d 7t 30m 0,0s0,0286125Ene side meget mørkKiviuqXXIV7 aug. 200014,0 46,148 11 365 0001a 83d 23t 0m 0,0s0,3336 IjiraqXXII23 sep. 200010,0 31 11 442 0001a 86d 5t 0m 0,0s0,3215 PhoebeIX17 mar. 1899210 – 230 151,66 12 955 7591a 185d 7t 33m 4,6s0,1562415 PaaliaqXX7 aug. 200019,0 74 15 198 0001a 321d 15t 36m 0,0s0,3632 SkadeXXVII23 sep. 20006,0 154 15 641 0001a 363d 15t 36m 0,0s0,269 AlbiorixXXVI9 nov. 200026,0?16 404 0002a 52d 23t 0m 0,0s0,4791 Bebhionn—4 maj. 20046,0 25 16 898 0002a 89d 15t 7m 0,0s0,333 ErriapoXXVIII23 sep. 20008,0?17 604 0002a 141d 9t 36m 0,0s0,474 S/2004 S 13—4 maj. 20056,0 151 18 056 0002a 175d 8t 20m 50,0s0,261 SiarnaqXXIX23 sep. 20006,0?18 195 0002a 165d 1t 0m 0,0s0,2962 TarvosXXI23 sep. 200013,0 39 18 239 0002a 195d 15t 0m 0,0s0,5365 NarfeXXXI5 feb. 20037,0?18 719 0002a 225d 17t 0m 0,0s0,3522 MundilfareXXV23 sep. 20005,6?18 722 0002a 221d 1t 0m 0,0s0,2078 S/2004 S 17—4 maj. 20054,0 168 19 099 0002a 254d 22t 52m 0,0s0,226 Aegir—4 maj. 20056,0 148 19 350 0002a 295d 12t 0m 0,0s0,237 Bergelmir—4 maj. 20056,0 142 19 372 0002a 276d 3t 49m 0,0s0,152 SuttungXXIII23 sep. 20005,6?19 465 0002a 286d 0t 0m 0,0s0,114 S/2004 S 12—4 maj. 20055,0 170 19 650 0002a 317d 12t 0m 0,0s0,396 Bestla—4 maj. 20047,0 154 19 959 0002a 322d 5t 20m 0,0s0,772 TrymXXX23 sep. 20005,6?20 219 0002a 361d 6t 0m 0,0s0,4852 Farbauti—4 maj. 20045,0 139 20 291 0002a 348d 14t 22m 0,0s0,209 Hati—4 maj. 20056,0 172 20 303 0002a 349d 14t 23m 0,0s0,291 S/2004 S 7—4 maj. 20056,0 175 20 577 0003a 6d 5t 44m 10,0s0,554 Fenrir—4 maj. 20054,0 151 22 611 0003a 173d 14t 41m 0,0s0,131 YmerXIX7 aug. 200016,0?23 130 0003a 219d 14t 0m 0,0s0,3339 Fornjot—12 dec. 20046,0 160 23 609 0003a 258d 6t 0m 0,0s0,186
Opdagelse Før rumfartens tidsalder kendte man til 9 måner i kredsløb om Saturn, hvoraf matematikeren og fysikeren Christiaan Huygens opdagede Titan som den første, og de næste fire, Dione, Iapetus, Rhea og Tethys, blev opdaget af den italiensk-franske astronom og ingeniør Giovanni Domenico Cassini. I 1789 kunne William Herschel føje Enceladus og Mimas til listen.
Herschels søn, John Herschel, fremsatte i 1847 i sin publikation Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope forslag til navne på de syv måner man kendte på dette tidspunkt; navne der var hentet i den græske mytologi.
I 1848 blev Hyperion opdaget af hhv. William Lassell samt William Cranch Bond og Geroge Phillips Bond, uafhængigt af hinanden, og i 1905 fandt Charles Dillon Perrine månen Elara.
Da de to rumsonder i Voyager-programmet i 1980 passerede Saturn, sendte de billeder tilbage til Jorden som afslørede ikke mindre end ni nye måner. Og inden Cassini-rumsonden ankom til Saturn-systemet i sommeren 2004 og indtil videre har fundet 8 af månerne i ovenstående tabel, var en systematisk eftersøgning efter Saturn-måner blevet indledt fra jordbaserede observatorier og havde afsløret 12 hidtil ukendte måner i store afstande fra Saturn. Og fra Mauna Kea-Observatoriet har et andet hold astronomer ved systematisk eftersøgning fundet andre 12 måner.
Månen Themis I 1905 mente William H. Pickering, der syv år forinden havde opdaget Phoebe, at have fundet endnu en Saturn-måne, som han kaldte Themis (måne). Siden har det vist sig at Pickering tog fejl; månen Themis findes ikke.
Grupperinger Selv om grænserne ikke er helt skarpe, kan man inddele Saturns måner i forskellige kategorier:
Ringenes hyrdemåner En hyrde-måne er en måne der kredser lige indenfor eller lige udenfor en af saturns planetringe, og med deres svage tyngdekraft påvirker omløbsbanen for de partikler i ringene som de kommer i nærheden af. Blandt andet skaber disse måners indflydelse zoner i ringsystemet hvor partiklerne ikke kan opholde sig stabilt over længere tid, og disse zoner ser vi som smalle mellemrum, eller "gab" i ringsystemet. For Saturns vedkommende er Atlas, Pan, Pandora, Prometheus, S/2004 S 3, S/2005 S 1 og den eller de måner der indtil nu kendes som S/2004 S 4 og S/2004 S 6.
De co-orbitale måner To af Saturns måner, Janus og Epimetheus, har næsten ens omløbsbaner; den ene fuldfører et omløb en kende hurtigere end den anden, og "burde" således med jævne mellemrum indhente den anden. Men når de kommer tilpas tæt på hinanden, udøver deres svage tyngdekræfter et træk i dem, som får dem til at bytte omløbsbaner en gang hvert fjerde år. Indtil nu er dette det eneste kendte tilfælde af to himmellegemer der bytter baner på denne måde.
De indre store måner Dione, Enceladus, Mimas og Tethys færdes alle indenfor den ganske tynde E-ring omkring Saturn, og henregnes til en gruppe for sig. Navnet til trods har der vist sig et par udpræget små måner, Methone og Pallene, hvis omløbsbaner ligger i samme interval som de store medlemmer af denne gruppe. Og i samme område finder man den næste gruppe:
Trojanske måner Ligesom de såkaldte Trojanske asteroider, der samles i to "klynger" omkring lagrange-punkterne L4 og L5 i forhold til Jupiters omløb om Solen, så finder man i Saturn-systemet to eksempler på små måner i de samme to lagrange-punkter i forhold til en større månes omløb om Saturn. I lagrange-punkterne for Tethys finder man Telesto (L4) og Calypso (L5), og tilsvarende finder man i samme omløbsbane som Dione de to små måner Helene (L4) og Polydeuces (L5).
De ydre store måner Denne gruppe hører til uden for E-ringen, og omfatter fire af Saturns største måner; Hyperion, Iapetus, Rhea og Titan. Hyperion, det mindste medlem af gruppen, er temmelig iregulært formet.
Inuit-gruppen Inuit-gruppen består af fem måner med nogenlunde samme afstande og hældningsvinkler i forhold til Saturn: Dens "medlemmer" er Kiviuq, Ijiraq, Paaliaq, Siarnaq og S/2004 S 11. Med undtagelse af den sidste har månerne i denne gruppe navne efter skikkelser fra den inuitiske mytologi.
Den nordiske gruppe Igen en gruppe af måner der knyttes sammen af nogenlunde ens afstande og hældninger i forhold til Saturn. Den nordiske gruppe omfatter 18 måner, nemlig Mundilfare, Narfe, Phoebe, Skade, Suttung, Trym, Ymer, samt månerne med de midlertidige betegnelser fra S/2004 S 7 til S/2004 S 10 og S/2004 S 12 til S/2004 S 18. Alle disse måner har retrograd omløb, hvilket vil sige at de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Saturn. De navne der gives til måner i denne gruppe, stammer fra den nordiske mytologi.
Den galliske gruppe Denne gruppe omfatter de tre måner Albiorix, Erriapo og Tarvos. Igen knyttes de sammen som gruppe af omtrent ens omløbsbaner.
Se også Jupiters måner Neptuns måner Plutos måner Uranus' måner
Referencer
Eksterne henvisninger
Alle Saturns måner