thumb|Sankt Bendts Kirke. |} Ringsted er en by på Midtsjælland med i Ringsted Kommune under Region Sjælland. Den er én af Sjællands ældste byer; dens vartegn, Sankt Bendts Kirke, vidner om byens alder. Kirken er Danmarks første murstenskirke og stod færdig i år 1170. Ringsted by kan med stor sandsynlighed dateres til vikingetiden. Der blev slået mønt på stedet, da Knud den Store (1018-35) gjorde Ringsted til møntsted.Ringsted som Møntsted På Torvet ligger nogle flade sten, Tingstenene, som er eneste rest af tingstedet. Den sidste kongehyldning her fandt sted 8. juli 1584, da Christian 4. modtog stændernes troskabsed.Tingstenene på Ringsted Torv - Ringsted Wiki
På trods af sin alder fremstår Ringsted ikke arkitektonisk som nogen gammel by. Den ligner en moderne handels- og kulturby med kongrescenter, hotel, musikhus og teater. Byen er desuden gennemskåret af en motorvej, E20, som adskiller det centrale og sydlige Ringsted fra den nordlige bydel Benløse. Ringsted har centrale jernbane- og motorvejsforbindelser til København, Storebæltsbroen og adskillige andre steder på Sjælland.
Til København er der 60 kilometer, 16 til Sorø, 24 til Næstved, 26 til Køge, 32 til Roskilde, 34 til Holbæk, 45 kilometer til Korsør samt 113 kilometer til Gedser og hermed Gedser-Rostock færgeruten.
Desuden ligger Ringsted meget centralt i forhold til den kommende faste Rødby-Femern forbindelse, som vil sikre en rejsetid fra Ringsted til Femern på bare 1,5 time og en strækning på ca. 132 km. Ringsted-Femern
I Iowa i USA ligger landsbyen Ringsted med 440 indbyggere.https://www.flickr.com/photos/photolibrarian/12411878873
Historie Vikingetid og ældre middelalder
Ringsted var i vikingetiden et samlingssted for dyrkelsen af guderne, og der blev ofret. Byen var hovedtingsted for hele Sjælland og kunne sammenlignes med, hvad Viborg var for Nørrejylland og Urnehoved for Sønderjylland. Sammen med de to andre landstingsbyer (Viborg i Jylland og Lund i Skåne), samt Helsingborg og møntslagningsstederne Slagelse og Randers, hørte Ringsted til blandt 1000-tallets vigtigste danske byer; http://byhistorie.inet-designer.dk/vikingetid-og-middelalder/ og i 1080 blev der opført en stenkirke i Ringsted efter idé af roskildebiskoppen Svend Nordmand. 50 år senere blev et stort benediktinerkloster grundlagt.
I 1131 blev kongesønnen Knud Lavard myrdet i en skov nær landsbyen Haraldsted, og hans søn Valdemar den Store påbegyndte den romanske bykirke Sankt Bendts Kirke som en hyldest til faderen, og den stod færdig ca. 40 år senere. Knud Lavard fik nu helgenstatus og begravedes i kirken foran hovedalteret. Sankt Bendts Kirke var fra da af en kongelig begravelseskirke, og pga. Knuds helgenkåring varede det ikke længe, før Ringsted blev en valfartsby for pilgrimme, der bragte gaver og velstand til byen. Valdemars søn Knud 6. kronedes som konge i kirken i 1170.
Fra da af og gennem det meste af middelalderen var Ringsted den ubetinget vigtigste by på Sjælland, idet der nu afholdtes landsting på stedet. På dette Sjællandsfar Landsting kunne alle frie mænd få afgjort stridsmål, der ikke kunne afgøres i deres eget lokalområde. Man hyldede også regenter på landstinget, både Margrete 1. og Christian 4., og adskillige kongelige blev begravet i klosterkirken og ligger der fortsat. Af bemærkelsesværdige begivenheder på landstinget kan nævnes Christoffer 2.s landflygtighedsforlig med Johan den Milde i 1329, og Valdemar Atterdags befaling om national anvendelse af skatteindtægter i 1349.
Senmiddelalder og renæssance
Ringsted fik købstadsrettigheder i 1441.
I 1500-tallet blev byen ramt af flere voldsomme brande både i 1534 og 1551. Christian 3. beordrede derfor, at områdets abbeder skulle bistå befolkningen med tømmer fra klosterets skove på egnen for at bygge byen op igen. Fra 1584 blev Sjællandsfar Landsting flyttet væk fra sit oprindelige sted og afholdtes nu i kirken.
Der eksisterede i 1500-tallet en Sankt Hans Kirke i købstaden, som blev revet ned efter, at sognefolket i et kongeligt brev var blevet henvist til klosterkirken i 1571. Kirkens inventar blev flyttet til Sankt Bendts Kirke. Fra 1200-tallet fandtes en Sankt Jørgensgård for spedalske, men efterhånden gik den i forfald, og man klagede derfor til Ringsted Klosters befalingsmand, som fik den udbedret i slutningen af det 16. århundrede. Fra reformationen var der også plads til vanføre, der ikke kunne klare sig ved tiggeri; frem til sin opløsning i 1631 kunne det huse fire fattige syge kvinder. Derefter var der indgået en overenskomst med Vartov-stiftelsen i København, som mod at overtage Sankt Jørgensgårdens indtægter forpligtede sig til at stille 4 pladser til rådighed for Ringsted.http://forstadsmuseet.dk/historien-om/vartov-hospital/
Under enevælden Generelt var 1600- og 1700-tallet en hård tid for Ringsted. Svenskekrigene hærgede byen, og de fremmede soldater plyndrede området og stjal klosterbibliotekets uvurderlige samling på 30.000 bøger og islandske håndskrifter. I 1693 hærgede en storbrand byens fattigkvarterer, og i 1747 brændte en meget stor del af resten. Ringsted havde i 1769 kun 703 indbyggere, og det gik tilbage for den midtsjællandske købstad. I 1796 blev der i Sct. Hans Gade grundlagt et konditori, som nu er Danmarks ældste.
thumb|left|Ringsteds gamle børs ved Torvet. I 1808 opførtes en kongelig postgård, Postgaarden, der fungerede endnu under Christian 8.. Senere blev den til hotel og indeholdt til 2011 en Nordea-filial. Ringsted Mølle stammer fra 1804 og ligger nu ved Ringsted Museum, som er den ene del af Historiens Hus. Den anden del, Ringsted Arkiv, ligger i Skolegade 9. Lystanlægget ved Dagmarsgade blev anlagt i 1898, og parkens første træer foræredes af godsejerne fra de nærliggende herregårde. Parken fik en pavillon i 1907, der siden har fungeret som kulturelt samlingssted på Ringsted-egnen med udstillinger, møder, dyrskuer m.m.
Den tidlige industrialisering
I lighed med en del andre danske byer betød jernbanens fremkomst, at Ringsted gik bedre tider i møde. I 1856 kom jernbanen til købstaden, og der kom i 1900-tallet jernbaneforbindelser til andre sjællandske byer. Fra 1917 til 1963 var der forbindelse til Køge (Køge-Ringsted Banen), mens Næstved-Ringsted åbnede i 1924 og forlængedes til Frederikssund via Hvalsø året efter. Strækningen Ringsted-Hvalsø-Frederikssund eksisterede kun til 1936 og blev med sine elleve leveår Danmarks kortest eksisterende jernbaneforbindelse. (Se Sjællandske midtbane).
I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Ringsted en betydelig industriel udvikling. I 1855 havde Ringsted 9 brændevinsbrænderier, 1 væveri, 1 trykkeri, 1 garveri, 1 pottemageri og 1 vindmølle.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. udgave, bind 2 (Kjøbenhavn 1858); s. 314 I 1872 var der i Ringsted 4 brændevinsbrænderier, 1 bogtrykkeri, der udgav "Sjællandsposten", 2 garverier, 1 tobaksfabrik, 2 væverier, 1 portland cementfabrik ("Hertha", oprettet 1869), 1 jernstøberi (oprettet 1868) forenet med maskinfabrik.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 362 Omkring århundredeskiftet fandtes i Ringsted 1 ølbryggeri (bayersk og hvidtøl) med brændevinsbrænderi (i alt 30 arbejdere), 1 hvidtølsbryggeri (årlig produktion omtrent 2.000 tdr.), 1 dampmølle (årlig formaling af 37.500 td. korn, 15 arbejdere), 1 jernstøberi og maskinfabrik (20 arbejdere), 1 andelssvineslagteri (årligt slagtes 25.000 svin, 20 arbejdere), 1 dampsav- og høvleværk (15 arbejdere), 1 dampuldspinderi, 1 pottemageri, 1 farveri, 1 garveri og 3 bogtrykkerier. I Ringsted blev nu udgivet 3 aviser: "Sjællandsposten", "Ringsted Folketidende" og "Venstres Folkeblad".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 568
Ringsteds befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 1.380 i 1850, 1.477 i 1855, 1.653 i 1860, 1.869 i 1870, 2.127 i 1880, 2.464 i 1890, 3.320 i 1901, 3.696 i 1906 og 4.045 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
Efter næringsvej fordeltes folkemængden i Ringsted i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 320 levede af immateriel virksomhed, 1.012 af industri, 641 af handel og omsætning, 100 af landbrug, 13 af gartneri, mens 246 fordeltes på andre næringer, 115 levede af deres midler, 14 "nød almisse" og 3 var i fængsel.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 567 Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 3.696, heraf ernærede 391 sig ved immateriel virksomhed, 128 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, ingen ved fiskeri, 1.727 ved håndværk og industri, 846 ved handel med mere, 247 ved samfærdsel, 184 var aftægtsfolk, 94 levede af offentlig understøttelse og 79 af anden eller uopgivet virksomhed.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 7
Mellemkrigstiden
Gennem mellemkrigstiden var Ringsteds indbyggertal voksende: i 1921 5.047Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 3, i 1925 5.661Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3, i 1930 6.148Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 168, i 1935 6.780Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 169, i 1940 7.049 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6 Men samtidig skete der en vækst i forstaden i Benløse Runding i Benløse Sogn, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Ringsted.
År 1921 1925 1930 1935 1940 Ringsted købstad 5.047 5.661 6.148 6.780 7.049 Benløse Runding (Benløse Sogn) - 462 460 596 895 Ringsted med forstæder 5.047 6.123 6.608 7.376 7.944
Ved folketællingen i 1930 havde Ringsted 6.608 indbyggere, heraf ernærede 551 sig ved immateriel virksomhed, 2.594 ved håndværk og industri, 1.132 ved handel mm, 683 ved samfærdsel, 301 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 560 ved husgerning, 709 var ude af erhverv og 77 havde ikke oplyst indkomstkilde.Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 134
NæringsvejeDanmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 134 (Benløse Runding) og s. 134 (Ringsted) Landbrugm.v. Håndværk,industri Handel ogomsætning Transport Immaterielvirksomhed Hus-gerning Ude aferhverv Uangivet I alt Ringsted købstad 265 2.327 1.087 644 550 537 664 74 6.148 Benløse 37 267 45 39 1 23 45 3 460 Ringsted med forstæder 302 2.594 1.132 683 551 560 709 77 6.608
Efterkrigstiden
Efter 2. verdenskrig fortsatte Ringsted sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 7.835 indbyggere i købstaden, i 1950 8.660 indbyggere, i 1955 9.246 indbyggere, i 1960 9.694 indbyggere og i 1965 10.426 indbyggere. I Benløse Sogn voksede Benløse Runding og Benløse by.
År 1945 1950 1955 1960 1965 Ringsted købstad 7.835 8.660 9.246 9.694 10.426 Benløse Runding 914 978 995 987 1.809 Ringsted med forstæder 8.749 9.638 10.241 10.681 12.235
Moderne tider