Scientology er en nyreligiøs bevægelse,Christensen, Dorthe Refslund; Stefánsson, Finn: Scientology i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 27. september 2023. der grundlagdes omkring 1950 af den amerikanske forfatter Lafayette Ronald Hubbard (normalt kaldt L. Ron Hubbard).
Siden dannelsen af den første Scientologykirke i 1953 er bevægelsen vokset til at omspænde hele verden. I dag er der mere end 8.500 Scientologykirker, Scientologymissioner og beslægtede organisationer i 165 lande. Scientology er både en religion, en organisation og en virksomhed. Organisationen har formået at opnå juridisk anerkendelse som en religiøs institution i nogle lande, herunder Australien, Italien og USA.
En undersøgelse fra 2008 viste, at der var ca. 25.000 tilhængere I USA. Folketællingsdata viser, at der var 1.800 tilhængere i Storbritannien (2021), 1.400 i Canada (2021) og ca. 1.600 i Australien (2021).
Religionssociolog Peter B. Andersen vurderer, at der er 400-600 danske kernemedlemmer i Scientology.Forskere: Scientology er i tilbagegang kristeligt-dagblad.dk 21.11.2014 Ifølge dokumentarfilmen Going Clear: Scientology and the Prison of Belief (2015) er der 50.000 medlemmer af Scientology på verdensplan.
Historie thumb|Ron Hubbard i 1950. thumb|Ron Hubbard leder et seminar i Los Angeles i 1950. I 1953 blev den amerikanske Scientologykirken (Church of Scientology) oprettet. Den fik, efter ansøgning, i 1993 status som anerkendt religion i USA og var dermed fritaget for skat.Lucas Phillip: New Religious Movements in the 21st Century, s. 235. Siden da har Scientologykirken lavet lignende ansøgninger i andre lande. Den er ikke blevet anerkendt som trossamfund i hverken Danmark, Tyskland, Belgien, Finland, Mexico, Canada eller Rusland. I andre lande, eksempelvis Australien, Sverige, New Zealand og Sydafrika, er den anerkendt som en religion, non-profit organisation eller trossamfund.
Ron Hubbard har forfattet hundredvis af bøger, båndforedrag, instruktionsmanualer etc., indeholdende grundlæggende opdagelser om sindet og det åndelige univers.
Scientology blev dannet på baggrund af hans dianetik, som var hans bud på et alternativ til psykoterapi.Remember Venus? -- Monday, Dec. 22, 1952 -- Page 1 -- TIME – Her nævnes Scientology. Bogen Dianetics: The Modern Science of Mental Health (på dansk Dianetik: Den moderne Videnskab om mental sundhed) udkom i 1950. Scientology indeholdt mange af de samme elementer, som der var i dianetik. Men der var kommet nye elementer til. Hvor dianetik i hovedsagen var en utraditionel psykoterapi, havde Scientology derudover elementer af religiøs og okkult art.
Ordet ”Scientology”, som blev skabt af L. Ron Hubbard, kommer af det latinske ord "scio", som betyder ”at vide" og det græske ord "logos", som betyder ”studiet af”. "Scientology" betyder altså: "studiet af, hvordan man får viden". Scientology er endvidere blevet defineret som ”studiet af og håndteringen af ånden i forhold til sig selv, universet og andet liv”.
I de følgende år strammede Hubbard grebet om organisationen. Han udfærdigede en lang række direktiver, der i detaljer beskrev, hvordan organisationen skulle køres.Roy Wallis: The Road to Total Freedom, s. 134. På den måde blev han organisationens enevældige leder.
Tro og lære thumb|En af Scientologys bygninger, her på Hollywood Boulevard i Hollywood i USA. Det er en grundlæggende opfattelse i Scientology, at mennesket er et udødeligt åndeligt væsen i sin kerne. I Scientology kaldes dette åndelige væsen thetanen. Udtrykket er taget fra det græske bogstav ”theta”, som i Scientology repræsenterer "livets kilde, eller livet selv." Ron Hubbard: Dianetics and Scientology Technical Dictionary, s. 432. Udtrykket ”thetanen” bruges for at undgå en sammenblanding med tidligere opfattelser af sjælen. Thetanen er udødelig og har levet – og vil fortsætte med at leve – gennem utallige liv (inkarnationer). Scientology henvender sig til ånden – ikke kroppen eller sindet (dianetik er studiet af sindet) – med den indgangsvinkel, at mennesket er langt mere end et produkt af dets omgivelser eller gener.
Ifølge Hubbard består det enkelte menneske af tre dele: thetanen, sindet og legemet. Thetanen er det egentlige menneske, den udødelige kerne i personligheden.Ron Hubbard: Scientology: Tankens grundbegreber, s. 56 og 69. Sindet er et kommunikations- og kontrolsystem mellem thetanen og dens omgivelser.Ron Hubbard: Scientology: Tankens grundbegreber, s. 59. Legemet er det fysiske legeme. Mennesket er altså en thetan, der har et sind, og som bebor en krop. Thetanen levendegør kroppen og bruger sindet.
Med hensyn til sindet skelner Hubbard mellem det analytiske sind og det reaktive sind. Det analytiske sind fungerer fornuftsmæssigt. Det kombinerer sansninger og informationer på en velovervejet måde, således at personen træffer de rigtige beslutninger. Bevidsthed (”awareness”) er et kendetegn for det analytiske sind. Dette sind er bevidst om, hvad det gør, og hvorfor det gør det.Ron Hubbard: Scientology: Tankens grundbegreber, s. 60.
Det reaktive sind fungerer ikke fornuftsmæssigt, men fungerer på baggrund af bestemte stimuli. Hubbard kalder dette sind ”en stimulus-reaktionsmekanisme”. Når det reaktive sind bliver påvirket af en bestemt stimulus, kommer det med en bestemt reaktion – uden nogen mellemliggende fornuftsmæssige overvejelser.Ron Hubbard: Scientology: Tankens grundbegreber, s. 60-61. Manglende bevidsthed er således et kendetegn for det reaktive sind. Det er ikke bevidst om, hvad det gør, og hvorfor det gør det.
I det reaktive sind er engrammerne oplagret. Et engram er et mentalt indtryksbillede, som er en fuldstændig registrering ned til de mindste detaljer af enhver foreliggende sansning under en hændelse, der indeholder fysisk overlast eller beskadigelse, smerte, bevidstløshed eller overlevelsestrusler. Engrammerne ligger hele tiden i det reaktive sind og er parat til at udøve deres virkninger på personens adfærd, hvis vedkommende kommer ud for en hændelse, der ligner den hændelse, der var årsag til, at engrammet blev skabt. Da Hubbard tror på reinkarnation, regner han med, at nogle af et menneskes engrammer stammer fra tidligere liv.Roy Wallis: The Road to Total Freedom, s. 104; jævnfør Ron Hubbard: Scientology: Tankens grundbegreber, s. 69.
Hubbard giver et eksempel på, hvordan et engram bliver til:Roy Wallis: The Road to Total Freedom, s. 26. En pige på to år bliver en dag bidt af en hund. Samtidig med, at dette sker, kører en bil tilfældigvis forbi. Denne hændelse skaber et engram i hendes reaktive sind. Ganske vist glemmer hun i sin dagsbevidsthed hændelsen i løbet af kort tid; men det reaktive sind glemmer den ikke. Dette viser sig, når hun kommer ud for en hændelse, der ligner den engramskabende hændelse. Hvis hun en dag hører en hundegøen, der ligner ”den” hundegøen, eller hvis hun en dag hører en bil, der lyder som ”den” bil, så bliver engrammet stimuleret, og hun reagerer med angst. Men hun ved ikke, hvorfor hun reagerer med angst. Den manglende bevidsthed er netop et kendetegn på det reaktive sind. Således tvinger engrammet hende til bestemte handlinger og tanker, som ikke er fornuftsmæssige – dvs. som ikke er bearbejdet af det analytiske sind.
Ifølge Scientology er engrammerne skyld i al irrationel adfærd, såsom sindssyge, kriminalitet, narkomani og krig. Da Scientology ser det som sit mål at afskaffe disse fænomener, er det klart, at organisationen skal tage alvorligt fat på engrammerne. Organisationen ser det som en af sine hovedopgaver at fjerne engrammerne. Ifølge Scientology er engrammer smertefulde og invaliderende. Efterhånden som de akkumuleres, bevæger folk sig længere væk fra deres sande identitet. Dell DeChant og Danny Jorgenson: Chapter 14: The Church of Scientology: A Very New American Religion. I: Jacob Neusner (red.): World Religions in America, s. 221-36. At undgå denne skæbne er Scientologys grundlæggende mål.
Det "nye" ved Scientology-religionens opståen i forhold til andre religioner er, at man i modsætning til mange andre religioner sagtens kan være kristen, muslim, hindu eller af anden overbevisning, samtidig med at man bruger Scientologys teknikker. Dette er dog mindre ønsket, når man kommer op i graderne i Scientology.
Trosbekendelse Scientologykirkens trosbekendelseScientology Kirkens trosbekendelse http://danish.bonafidescientology.org/creed/index.htm blev skrevet af Ron Hubbard kort efter at han i 1954 havde grundlagt en scientologykirke i Los Angeles, som blev til Den Internationale Scientologykirke (Church of Scientology International). Trosbekendelsen lyder således:
"Vi i denne kirke tror: At alle mennesker blev skabt med samme rettigheder, uanset race, farve eller tro. At alle mennesker har en umistelig ret til deres egne religiøse skikke og deres udøvelse. At alle mennesker har en umistelig ret til at leve deres eget liv. At alle mennesker har en umistelig ret til at bevare deres egen sunde dømmekraft. At alle mennesker har en umistelig ret til at forsvare sig selv. At alle mennesker har en umistelig ret til at skabe, vælge, hjælpe og støtte deres egne organisationer, kirker og regeringer. At alle mennesker har en umistelig ret til frit at ytre deres meninger i tanke, tale og skrift, og til at imødegå eller udtrykke sig om andres meninger i tale og skrift. At alle mennesker har en umistelig ret til at føre slægten videre. At menneskets sjæl har et menneskes rettighed. At studiet af sindet og helbredelsen af mentalt forårsagede lidelser ikke bør adskilles fra religiøse sammenhænge eller foregå i et ikke-religiøst regi. Og at ingen magt mindre end Gud besidder retten til, åbenlyst eller fordækt, at ophæve eller tilsidesætte disse rettigheder.
Og vi i denne kirke tror: At mennesket inderst inde er godt. At mennesket stræber efter at overleve. At menneskets overlevelse afhænger af det selv og dets medmennesker og af dets opnåelse af samhørighed med universet.
Og vi i denne kirke tror, at Guds love forbyder mennesket: At tilintetgøre sin egen art. At tilintetgøre en andens sunde dømmekraft. At tilintetgøre eller trælbinde en andens sjæl. At tilintetgøre eller svække overlevelsen for sine fæller eller sin gruppe.
Og vi i denne kirke tror: At ånden kan frelses, og at ånden alene kan frelse eller helbrede legemet."
Sessioner og kurser De fleste menneskers første møde med Scientology er en såkaldt "personlighedstest" (Oxford Capacity Analysis (OCA)), som organisationen tilbyder gratis. Den består af 200 spørgsmål, der er udformet til at måle 10 træk, der er fælles for alle personer. Svarene på disse spørgsmål giver ifølge Scientology et billede af personligheden hos den, der svarer på spørgsmålene. Herefter bliver man henvist til et kursus. OCA-testen benyttes under hele en persons forløb i Scientology.
Scientology tilbyder teknikker, der angiveligt skal hjælpe personen med at håndtere de fleste almindelige personlige problemer. Disse teknikker er baseret på en slags samtaleterapi, hvor man anvender et særligt apparat, et E-meter (elektropsykometer). E-meteret er en simpel løgnedetektor, der måler følelsesmæssige udsving. Apparatet måler små ændringer i den elektriske modstand i kroppen, når en lille elektrisk strøm løber igennem den. Herved kan man finde frem til en persons engrammer og kan guide personen frem til en større åndelig viden, deriblandt evnen til at bevæge sig ud af kroppen af egen fri vilje. Samlivsterapeuten Carl-Mar Møller, der er uddannet scientology-terapeut, men som senere har taget afstand fra Scientology, betegner sit Mark V E-meter fra 1970 som en brugbar, men langsommelig metode til sorgbearbejdning.Carl Mar Møller om Scientology http://avisen.dk/loegnedetektors-tro-120407.aspx Scientologykirkens åndelige rådgivere anvender i dag Mark VIII E-meteret fra 2015.