thumb|"Henstillen af cykler og knallerter forbudt på fortov - cykelsti og rabat". Her er "Henstillen" en kentaur. Indenfor dansk grammatik er en kentaur (eller en gerundiumform eller kentaurkonstruktion) et verbalsubstantiv dannet ved påsætningen af endelsen -en. De adskiller sig fra andre verbalsubstantiver ved at de normalt ikke har bøjningsformer i bestemt og i flertal. Bøjning til ejefald ses. Alle kentaurer har fælleskøn som grammatisk køn . Eksempler på kentaur er råben, medvirken og rislen. Kentaurer kan indgå i et kentaurnominal.
Kentaurerne forekommer til tider i par, særligt ofte ses "råben og skrigen" for eksempel "Deres råben og skrigen og fornærmelser har til formål at dække over denne kendsgerning."Eksempel fra Europarl Men andre kombinationer ses også, for eksempel "Da jeg forsøgte at udøve min ret som parlamentsmedlem, blev jeg fysisk forhindret, og der var en del pinlig skubben og råben."
Mange kentaurer medtages ikke i ordbøger. Dog forekommer visse kentaur, for eksempel jodlen i Retskrivningsordbogenjodlen, Retsskrivningsordbogen og Det Centrale Ordregister.COR.88605 Anderledes findes råben ikke i Retskrivningsordbogen.Søgning på råben i Retsskrivningsordbogen
Visse kentaurlignende navneord med -en-endelse kan bøjes i flertal. Det gælder hilsen og optræden.Opslaget "optræden" i Retskrivningsordbogen
Kentaurer ses benyttet i titlen på Søren Kirkegaards tekst Frygt og Bæven, i den danske Melodi Grand Prix-vinder Dansevise hvor det hedder "En rislen i bækken, en hvislen i hækken" og i Hvor smiler fager den danske Kyst hvor en linje læses "som Vindens Rislen i Danmarks Korn".
Litteratur
Henvisninger
Kategori:Dansk sprog Kategori:Grammatik