The Rootes Group eller Rootes Motors Limited var en britisk bilproducent og forhandler af motorkøretøjer. Virksomheden blev oprindeligt stiftet i 1913 af William Rootes som forhandler af biler og motorer. Sammen med broren Reginald Rootes udviklede virksomheden sig op igennem 1920'erne til at blive Storbritanniens største bilhandler. I 1928 købte Rootes-brødrene en kontrollerende andel af den britiske bilproducent Hillman Motor Car Company Limited og i de følgende år købte brødrene yderligere en række britiske bilproducenter: Humber, Singer, Sunbeam, Talbot, Commer og Karrier.Prospectus, Rootes Motors Limited. The Times, 21 November 1949; p. 8; Issue 51544

På sit højdepunkt i 1960 var Rootes Storbritanniens næststørste producent af køretøjer, kunder overgået af British Motor Corporation (BMC). Rootes havde fabrikker i The Midlands i Coventry og Birmingham, i det sydlige England ved Acton, Luton og Dunstable, og en helt ny fabrik i Linwood i Renfrewshire i det vestlige Skotland. Rootes Group havde tillige samlefabrikker i ni lande uden for StorbritannienButterworth J. B. (rev. Bloomfield G.T.) "Rootes, William Edward, first Baron Rootes (1894–1964)". Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, 2004. Subscription or library access may be required for online access. Accessed 9 August 2015 og egne lokale distributions- og servicevirksomheder i London, Kent, Birmingham og Manchester. Gruppens hovedkontor var placeret i Devonshire House på Piccadilly i London.

I løbet af 1960'erne oplevede Rootes Group økonomiske problemer. Virksomheden var underkapitaliseret, og var plaget af produktionsproblemer på fabrikkerne spredt over Storbritannien, herunder en række strejker på fabrikkerne. Forsøget på at udvikle en kompakt minibil, der skulle konkurrere med BMC's succesfulde Mini, Hillman Imp, mislykkedes, og fra 1964 blev Rootes gradvist overtaget af den amerikanske bilproducent Chrysler Corporation, der overtog kontrollen fra Rootes-familien i 1967. I 1970 udgik Rootes-navnet og virksomheden blev herefter til Chrysler United Kingdom. Chrysler oplevede selv problemer med sine europæiske aktiviteter og solgte i 1978 de sidste aktiviteter i Chrysler UK til Peugeot og Renault.

Historie

Grundlæggelse som forhandler af biler

Rootes blev grundlagt i 1913 i den lille Hawkhurst i Kent af William Rootes som en forhandler af biler. William fik hjælp af sin bror Reginald, der var uddannet revisor, og de to stiftede Rootes Limited og flyttede i 1914 virksomheden Maidstone. Udover salg af biler havde Rootes Limited også værksteder og service, ligesom virksomheden reparerede og fremstillede dele til flymotorer. Virksomheden udviklede sig hurtigt og efter 1. verdenskrig genoptog Rootes salg af biler og varevogne og udvidede aktiviteterne til også at omfatte London og andre dele af landet. Rootes fik bl.a. distribution af Austin og var allerede i 1924 den største distributør af biler og lastbiler i Storbritannien.Kent and Sussex Courier, 25 April 2008, p. 28

Opkøb af bilproducenter thumb|Hillman Minx fra 1935 Rootes ønskede imidlertid at udvide virksomheden til også at omfatte bilproduktion. I 1928 købte Rootes den britiske bilproducent Hillman Motor Car Company Limited og året efter Humber Limited og Commercial Cars Limited. Rootes lagde fabrikkerne sammen, hvilket skabte stordriftsfordele og mulighed for at udvikle en serie af biler, Hillmann Minx, Humber 12 og den større Hillman Wizard, der blev introduceret i begyndelsen af 1930'erne. Særlig Hillman Minx blev en succes, og blev produceret i 40 år i opdaterede varianter.

I 1934 overtog Rootes den fransk-britiske producent STD (Sunbeam-Talbot-Darracq), der var kommet i økonomiske problemer efter Wall Street-krakket. Rootes producerede herefter biler under mærkerne Sunbeam og Talbot, ligesom de også overtog Karrier Motors Limited 1934 og busproducenter Commer og karrosseriproducenten British Light Steel Pressings Limited. Rootes fortsatte tillige sin virksomhed som forhandler af andre mærker, herunder Rolls-Royce og Daimler, hvilket gav dem status af kongelig hofleverandør.

Tiden under 2. verdenskrig og i de første år efter krigen thumb|Feltmarskal Montgomery i sin Humber Super Snipe, da han krydser Seinen den 1. september 1944 Med udbruddet af 2. verdenskrig blev Rootes som de fleste andre britiske bilfabrikanter pålagt at bidrage til produktion af militærmateriel. For at imødekomme efterspørgslen på produktionskapacitet åbnede Rootes "skyggefabrikker" (fabrikker til aflastning af de oprindelige producenter) nær Coventry og Liverpool, hvor de producerede bombeflyene Bristol Blenheim og bombefly, Handley Page Halifax, ligesom der på Rootes' fabrikker blev fremstillet Merlin-motorer, repareret og vedligeholdt store mængder af kampfly og militærkøretøjer. Bilproduktionen blev fordoblet fra 50.000 til 100.000 køretøjer og biler fra bl.a. Humber og lastbiler og busser fra Commer blev i vidt omfang leveret til den britiske hær. Den britiske feltmarskal Bernard Montgomery lod sig transportere i en Humber Snipe fra Rootes Group.

William Rootes blev af den britiske regering bedt om at lede genopbygningen af Coventry efter at den tyske blitz havde ødelagt store dele af byen i november 1940. For sin indsat med genopbygningen blev William Rootes hædret ved at blive slået til ridder som William Rootes, 1st Baron Rootes.

Rootes spillede en væsentlig rolle i den britiske militærproduktion under krigen. Et ud af syv bombefly produceret under krigen blev fremstillet på Rootes' fabrikker, der også producerede 60% af panserkøretøjerne og 30% af de lette køretøjer. Der blev bygget over 20.000 flymotorer og samlet mere end 20.000 køretøjer leveret fra USA under det amerikanske lend-lease program. Yderligere reparerede og servicerede Rootes over 20.000 flymotorer og reparerede over 12.000 køretøjer. Før krigen var der 17.000 ansatte på Rootes fabrikker, men ved krigens afslutning beskæftigede Rootes næsten en halv million mennesker.

Ved krigens afslutning fik Rootes lejlighed til at inspicere de tyske Volkswagen-fabrikker i Wolfsburg for at vurdere, om de var værd at overtage som led i Tysklands krigsskadeerstatninger. William Rootes vurderede dog (lige som Ford), at Volkswagens fabrikker og deres Folkevogn var værdiløse.

I de første år efter krigen forsøgte Rootes at udbygge sine eksportmarkeder og åbnede samlefabrikker i Australien og i Mellemøsten og Iran, ligesom Rootes købte sig ind i det indiske Automobile Products of India.Rootes Motors Limited. The Times, 29. december 1950; p. 10 I 1947 åbnede Rootes kontor i New York, Rootes Motor, Inc., der stod for importen af Rootes' køretøjer til USA. 1949 skiftede selskabet navn fra Rootes Securities Limited navn til Rootes Motors Limited og selskabet blev noteret på London Stock Exchange, men Rootes-familien beholdt kontrollen med selskabet.City Notes. The Times, 21. november 1949; p. 8;

1950'erne: Opkøb og nye modeller I 1950 opkøbte Rootes Group Tilling-Stevens Limited og dets datterselskab Vulcan Motor, der fremstillede lastbiler og busser. Ekspansionen fortsatte med åbning af Rootes Motors Canada i Toronto i 1951 og i de følgende år åbnede Rootes' kontorer i bl.a. Sydamerika og Sydafrika og New Zealand.

Rootes Group udviklede i begyndelsen af 1950'erne den revolutionerende og robuste TS3-dieselmotor, der blev benyttet i bl.a. busser og lastbiler fra Commer, Karrier og Vulcan. TS3-motoren var en horisontal tre-cylindret totakts dobbeltstempelmotor, der også blev tilpasset i en benzinudgave til brug i Humber Super Snipe.

thumb|upright 0.6|Singers logo I 1956 opkøbte Rootes Singer Motors Limited,Rootes To Take Over Singers. The Times, 30 December 1955; p. 8; Issue 53415 hvor William Rootes oprindeligt havde stået i lære fra 109 til 1913. Singer var ved overtagelsen i økonomiske vanskeligheder og med et forældet produktprogram. Rootes Group var kendt for at dele platform på tværs af sine mærker, og fik hurtigt udviklet en mere luksuriøs variant af Hillman Minx, der blev solgt som Singer Gazelle.Wise, David Burgess. "Singer: A Car for Every Purse and Purpose" i The World of Automobiles, Volume 18, p. 2070, (Redaktør Ian Ward) London: Orbis, 1974. Under Rootes' ejerskab blev Singer-bilerne solgt som dyrere og mere eksklusive udgaver af Hillman-mærkets mindre modeller.

Op igennem 1950'erne steg salget løbende og Rootes bil- og lastbilmærker fik ry for at være kvalitetsmærker. Rootes byggede en ny lastbilfabrik i Dunstable i Bedfordshire for at kunne følge med efterspørgslen. Salget på eksportmarkederne voksede og Rootes fik opbygget et stor forhandler netværk i USA, der bidrog godt til indtjeningen.

Rootes lod i 1950'erne designeren Raymond Loewy fra Studebaker arbejde med Rootes' modeller, hvilket bl.a. gav sig udslag i Rootes Audax-serie af biler fra 1956, der fik et mere moderne - og mere amerikansk - udtryk.

Ved slutningen af 1950'erne var Rootes' personbiler centreret om de store Humber-biler, de lidt mindre Sunbeams og de mindre Hillman-biler, der ved Rootes' overtagelse havde bygget større modeller. Suez-krigen i 1956 havde medført en oliekrise og forbrugerne i Storbritannien og i Europa skiftede præference til mindre og mere kompakte biler. Rootes var "kun" nr. 2 i Storbritannien efter British Motor Corporation, der mærkerne Austin og Morris solgte mange mindre biler og med introduktionen af sin revolutionerende Mini i 1959 for alvor satte sig på markedet for små kompakte biler, hvor Hillman Minx hastigt tabte markedsandele i 1959. Rootes manglede en lille kompakt bil i sit produktprogram og forsøgte af overtage Standard-Triumph, der fremstillede små familiebiler under Standardmærket og roadsters under Triumph-mærket. Fusionen blev dog ikke til noget grundet personlige uoverensstemmelser mellem de to ejergrupper.

For at modstå konkurrencen igangsatte Rootes udviklingen af en lille kompakt bil, der skulle tage kampen op mod BMC's Mini: Hillman Imp.

1960'erne: Hillman Imp og problemer for Rootes

Rootes ønskede at udvide produktionen på den eksisterende fabrik i Ryton for at bygge den nye bil, der skulle redde Rootes i konkurrence med BMC's Mini. Men den britiske regering nægtede Rootes at udvide produktionen i Ryton, da regeringen ønskede at benytte industripolitik som egnsudviklingspolitik gennem udstedelse af "industrial development certificates" i forbindelse med opførelse af nye fabrikker. I stedet for at bygge den nye fabrik ved de eksisterende produktionsfaciliteter, hvor der også var adgang til erfaren arbejdskraft indenfor bilproduktion, Rootes måtte derfor i stedet lade den ny samlefabrik, Linwood, opføre i det underudviklede område Renfrewshire vest for Glasgow i Skotland, der var plaget af stor arbejdsløshed som følge af lukning af lokale skibsværfter. Der var dog ikke i området nogen erfaring med bilproduktion. Den manglende erfaring med bilproduktion viste sig hurtigt, og Hillman Imp var plaget af dårlig samlekvalitet. Udover kvalitetsproblemerne blev produktionsflow besværliggjort af, at leverandørerne af bilens komponenter befandt sig i The Midlands, hvorfor delene til bilen skulle transporteres den lange vej til Skotland, ligesom motordele skulle transporteres til fabrikken i Ryton og retur igen til Linwood efter at være blevet samlet, hvorefter den færdige bil skulle retur til Ryton.

thumb|Sunbeam Alpine (Mk II) Roadster fra 1962 På trods af, at Hillman Imp på mange måder var nyskabende, var den ikke færdigudviklet, da den blev sendt på markedet. Udover kvalitetsproblemer, brød køberne sig heller ikke om bilens udseende og design med hækmotor. De to første år efter introduktionen i 1963 gik salget acceptabelt, men herefter dalede salget.