Superisligaen 2023-24 var den 64. sæson af den bedste danske ishockeyliga, og den var samtidig turneringen om det 67. danmarksmesterskab i ishockey for mænd. Turneringen afvikledes under navnet Metal Ligaen på grund af et sponsorat fra Dansk Metal. Ligaen havde deltagelse af de samme ni hold som den foregående sæson, og holdene spillede først et grundspil i form af en seksdobbelt turnering alle-mod-alle, hvilket gav 48 kampe til hvert hold, hvorefter de otte bedste hold gik videre til slutspillet om DM-titlen.

Mesterskabet blev vundet af SønderjyskE Ishockey, der blev nr. 3 i grundspillet, og som i slutspilsfinalen besejrede Esbjerg Energy med 4-2 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 23. april 2024 i Esbjerg, hvor udeholdet sikrede sig titlen med en sejr på 4-3, hvor det afgørende mål blev scoret af Jacob Schmidt-Svejstrup med knap 10 minutter tilbage af tredje periode. SønderjyskE Ishockey vandt dermed sin syvende DM-titel i ishockey, men den første siden sæsonen 2014-15. For moderklubben Vojens Ishockey Klub var triumfen det 10. Danmarksmesterskab.

Bronzemedaljerne gik til grundspilsvinderne Aalborg Pirates, der i opgøret om tredjepladsen, der blev afviklet over to kampe, vandt med en samlet score på 6-5 over Herning Blue Fox, der var blevet nr. 2 i grundspillet.

I grundspillets sidste spillerunde vandt Rødovre Mighty Bulls med 4-2 over Frederikshavn White Hawks i en afgørende kamp om den ottende og sidste slutspilsplads. Rødovre Mighty Bulls kvalificerede sig dermed til slutspillet for første gang siden sæsonen 2020-21. Det var til gengæld første gang siden sæsonen 1994-95, at Frederikshavn White Hawks missede slutspillet, og det var første gang siden 1984, at holdet sluttede uden for top 8 i DM-slutstillingen.DR - Traditionsklubbens sæson ender i stor fiasko (5. marts 2024)

Der blev sat to tilskuerrekorder i grundspillet. Kampene i grundspillet blev sammenlagt overværet af 391.394 tilskuere svarende til 1.812 tilskuere pr. kamp i gennemsnit, hvilket var ny rekord for den bedste danske ishockeyrække, og en fremgang på 11 % i forhold til den foregående sæson, hvor gennemsnittet havde været 1.630 tilskuere pr. kamp. Det højeste tilskuergennemsnit på hjemmebane blev registreret af grundspilsvinderne Aalborg Pirates, der i snit havde 3.515 fans på lægterne pr. hjemmekamp, hvilket også var ny rekord. Pirates havde selv den tidligere rekord på 3.209 tilskuere pr. hjemmekamp, der stammede fra sæsonen 2012-13. Syv af ligaens ni hold havde fremgang i deres tilskuergennemsnit på hjemmebane i forhold i sæsonen før.Metal Ligaen - Metal Ligaen og Aalborg slår dansk tilskuerrekord (8. marts 2024)

Hold

Ligaen havde deltagelse af de samme ni hold som i den foregående sæson.

HoldByArenaKapacitetEsbjerg EnergyEsbjergGranly Hockey Arena4.378Frederikshavn White HawksFrederikshavnNordjyske Bank Arena4.000Herlev EaglesHerlevSpar Nord Arena1.740Herning Blue FoxHerningKvik Hockey Arena2.554Odense BulldogsOdenseSpar Nord Arena3.280Rungsted Seier CapitalHørsholmConcordium Arena1.350Rødovre Mighty BullsRødovreRødovre Centrum Arena (indtil 29.12.2023)Holger Danske Arena (fra 29.12.2023)Rødovre Mighty Bulls - Holger Danske Flytteforretning bliver ny arena sponsor for de næste 3 år (29. december 2023)3.600SønderjyskE IshockeyVojensFrøs Arena (indtil 31.1.2024)Sydjysk Sparekasse Arena (fra 31.1.2024)5.000Aalborg PiratesAalborgSparekassen Danmark Isarena6.000Fra den 23. april 2023 blev kapaciteten hævet fra 5.000 til 6.000 tilskuere pga. en ny brandteknisk godkendelse af hallen, når den anvendes til ishockeykampe.Aalborg Pirates - Sparekassen Danmark Isarena bliver Danmarks største hjemmebane (23. april 2023)

Trænere

Hold Cheftræner Fra TilEsbjerg Energy Jason JaspersSæsonstartSæsonslutFrederikshavn White Hawks Patric WenerSæsonstartSæsonslutHerlev Eagles Martin GudmundssonSæsonstartSæsonslutHerning Blue Fox Per HånbergSæsonstartSæsonslutOdense Bulldogs Paul ThompsonSæsonstartSæsonslutRungsted Seier Capital Mark PedersonSæsonstart26. januar 2024 Håkan Åhlund26. januar 2024SæsonslutRødovre Mighty Bulls Olaf EllerSæsonstartSæsonslutSønderjyskE Ishockey Mario SimioniSæsonstart19. oktober 2023 Anders Førster (fung.) Casper Stockfisch (fung.)19. oktober 20238. december 2023 Anders Førster8. december 2023SæsonslutAalborg Pirates Garth MurraySæsonstart23. januar 2024 Ronny Larsen (fung.)23. januar 202425. januar 2024 Jens Nielsen26. januar 2024Sæsonslut Inden sæsonen

Roy Johansens tid som træner i Rungsted Seier Capital blev ikke forlænget efter den foregående sæson, eftersom klubben den 19. april 2023 offentliggjorde, at den havde ansat den tidligere Esbjerg-træner Mark Pederson som cheftræner i denne sæson.TV 2 Sport - Rungsted hyrer tidligere mestertræner (19. april 2023)

Og hos sølvmedaljevinderne Herning Blue Fox fik cheftræner Pekka Tirkkonen heller ikke forlænget sin kontrakt.Herning Blue Fox - Herning Blue Fox skal have ny cheftræner (28. april 2023) I stedet blev Frederikshavn-træneren Per Hånberg ansat i det midtjyske.Hockeymagasinet - Svensker bliver cheftræner for Herning (17. maj 2023)

Den 1. maj 2023 kunne Frederikshavn White Hawks offentliggøre, at Patric Wener, der de seneste 5 år havde svinget takststokken i Herlev Eagles, var nordjydernes nye cheftræner.Hockeymagasinet - Patric Wener er ny træner i Frederikshavn (1. maj 2023) Og i Herlev Eagles blev det ledige trænersæde overtaget af Martin Gudmundsson, der de foregående to sæsoner havde været cheftræner i Västerviks IK i HockeyAllsvenskan.Hockeymagasinet - Ungt trænerteam på plads i Herlev (31. juli 2023)

Til gengæld var der genvalg på cheftrænerposten i de øvrige fem klubber.

I løbet af sæsonen

Den 19. oktober 2023 valgte Mario Simioni på grund af skuffende resultater at stoppe som SønderjyskE Ishockeys cheftræner efter godt fem år på posten, hvor han bl.a. havde ført klubben til mesterskaberne i IIHF Continental Cup 2019-20 og Metal Final4 2020-21. Hans opsigelse blev bl.a. fremtvunget af spillertruppens utilfredshed med den temperamentsfulde træners vredesudbrud efter nederlaget til Rødovre Mighty Bulls to dage tidligere. Mens klubben afsøgte markedet for en ny cheftræner, blev tjansen midlertidigt varetaget af den hidtidige assistenttræner, Anders Førster, og sportschefen i Vojens Ishockey Klub, Casper Stockfisch.Der Nordschleswiger - SønderjyskE-Spieler haben Rücktritt von Simioni ausgelöst (20. oktober 2023) Den 8. december blev Førster udpeget som cheftræner for resten af sæsonen med Stockfisch som assistenttræner på halv tid.

Den 23. januar 2024 meddelte ligaens aktuelle tophold, Aalborg Pirates, at klubben havde fyret cheftræner Garth Murray, og at sportschef Ronny Larsen midlertidigt overtog posten. Fyringen kom efter en periode, hvor klubbens ledelse ikke havde været tilfreds med holdets spil, især på hjemmebane, hvor holdet havde tabte fire af de seneste seks ligakampe samt semifinalen i Metal Final4 til Rungsted Seier Capital. Murray havde vundet to DM-titler (2022 og 2023) og en pokaltitel (2022) med Aalborg Pirates, siden han i februar 2019 overtog cheftrænerposten i klubben. Inden da havde han som assistenttræner bidraget til yderligere et mesterskab og en pokaltitel.TV 2 - Mestertræner fyret få timer før kamp (23. januar 2024)Aalborg Pirates - Pressemeddelelse: Aalborg Pirates stopper samarbejdet med cheftræner Garth Murray (23. januar 2024) Det ledige trænersæde i Aalborg blev to dage senere overtaget af U20-landstræner Jens Nielsen, der tidligere havde spillet for klubben i 2005-08 og trænet holdet i sæsonen 2015-16.Hockeymagasinet - Jens Nielsen er ny cheftræner hos Aalborg Pirates (25. januar 2026)

Dagen efter kunne Rungsted Seier Capital offentliggøre, at klubben fyrede hele trænerteamet bestående af cheftræner Mark Pederson, assistenttræner Thor Dresler og den fysiske træner Michael Myhre efter en periode med skuffende resultater, hvor holdet kun havde opnået to point i de seneste syv ligakampe og var dumpet ned på sjettepladsen.Rungsted Seier Capital - RSC siger farvel til trænerteamet (26. januar 2024) De blev erstattet af et rent svensk trænerteam anført af Håkan Åhlund, der senest havde ledet AIK i HockeyAllsvenskan, men som siden 2021 havde holdt pause fra trænergerningen. Han fik den tidligere Rungsted-kaptajn Marcus Olsson som assistenttræner.Rungsted Seier Capital - RSC præsenterer de nye trænere (26. januar 2024)

Efter sæsonen

Frederikshavn White Hawks sluttede grundspillet på niende- og sidstepladsen, og holdet kvalificerede sig dermed ikke til slutspillet og endte samtidig for første gang siden 1984 uden for top 8 i DM-slutstillingen. Det skuffende resultat medførte, at klubben valgte at stoppe samarbejdet med cheftræner Patric Wener efter én sæson i klubben.Metal Ligaen - Frederikshavn White Hawks skal have nyt trænerteam (14. marts 2024) Som erstatning hyrede Frederikshavn White Hawks den svenske træner Fredrik Johansson, der senest havde været træner i Stjernen Hockey i Norge, og Christian Schioldan som assistenttræner.Hockeymagasinet - Nyt trænerteam klar for White Hawks (10. maj 2024)

Hos Herning Blue Fox holdt cheftræner Per Hånberg også kun én sæson, da klubben ikke forlængede aftalen med træneren efter et skuffede resultat af en sæson, hvor dele af spillertruppen havde savnet coaching fra Hånberg. I starten af maj kunne klubben præsentere den fyrede Aalborg-træner Garth Murray som ny cheftræner i det midtjyske.Herning Blue Fox - Guldtræner ny mand i spidsen for Blue Fox (1. maj 2024)

På trods af DM-finalepladsen valgte Esbjerg Energy at opsige samarbejde med Jason Jaspers efter fire sæsoner.Metal Ligaen - Jaspers og Esbjerg stopper samarbejdet (25. april 2024) Ny cheftræner blev dansk-canadieren Dan Jensen, der som spiller spillede mere end 500 kampe for Herning, og som dermed fik sit første cheftrænerjob i Metal Ligaen efter at han i fire sæsoner fra 2019 til 2023 havde været assistenttræner i Herning Blue Fox.Metal Ligaen - Dan Jensen ny cheftræner i Esbjerg (26. april 2024)

I Aalborg måtte Pirates sig farvel til Jens Nielsen, der forlod klubben til fordel for en tjans som assistenttræner i SHL-klubben Malmö Redhawks.Hockeymagasinet - Officielt: Jens Nielsen er ny assistent-træner hos Malmö Redhawks (5. juni 2024) I stedet blev Nielsens hidtidige assistens, Santeri Heiskanen, forfremmet til cheftræner.Nordjyske - Pirates forfremmer assistent til ny cheftræner (6. juni 2024)

Grundspil

Format

De ni hold spillede en seksdobbelt-turnering alle-mod-alle, dvs. at alle hold spillede seks indbyrdes opgør fordelt ligeligt på hjemme- og udebane, hvilket gav 48 kampe til hvert hold.

Der blev uddelt point efter IIHF's trepointsystem: Sejr i ordinær spilletid gav 3 point. Sejr i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 2 point. Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point. Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.

De otte bedste hold gik videre til slutspillet om DM-medaljer. De fire bedste hold efter 16 spillerunder, dvs. når alle hold havde spillet to indbyrdes opgør, gik videre til Metal Final4: Aalborg Pirates, Herning Blue Fox, SønderjyskE Ishockey og Rungsted Seier Capital.

Stilling

Kampe