thumb|Danske Spils hovedsæde i Brøndby. -Danske Spil (oprindelig Dansk Tipstjeneste) blev stiftet i 1948 som følge af vedtagelsen af "Lov om tipning", og lancerede sit første spil i 1949. Siden har firmaet udbudt spil til danskerne.
I begyndelsen var det med tipning som eneste spil, men fra 1989 og frem er der både som følge af en lovændring og som følge af den teknologiske udvikling og stigende efterspørgsel kommet en bred vifte af spil hos Danske Spil. I dag er Lotto det klart største spil.
Danske Spil har monopol på størstedelen af pengespil i Danmark, men i foråret 2009 fortalte skatteminister, Kristian Jensen (V), at der var planer om at liberalisere det danske spillemarked, hvilket ville give internationale bookmakere lov til at udbyde spil målrettet danskerne. Planerne om en liberalisering var en følge af en kompleks sammenhæng mellem størrelsen på Danske Spils overskud, EU-lovgivningen og det faktum, at den danske spillelov ikke blev overholdt.
Danske Spil afleverer hvert år sit overskud til syv forskellige ministerier efter en lovbestemt og fastlagt fordelingsnøgle, og pengene går til en masse forskellige danske kultur- og foreningstilbud. Også den danske eliteidræt er i meget høj grad støttet af disse penge fra Danske Spil, som bliver kaldt udlodningsmidler (oprindelig tipsmidler).
Den danske stat ejer 80 procent af aktierne i Danske Spil, mens Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger hver ejer 10 procent. De to store idrætsorganisationer er også de to største enkeltmodtagere af overskuddet, da de hver får omkring 250 millioner kroner årligt.
Nikolas Lyhne-Knudsen er administrerende direktør i Danske Spil. Det har han været siden oktober 2020, hvor han overtog efter Susanne Mørch Koch, der havde været administrerende direktør i Danske Spil siden 2017.
Danske Spil gav i 2017 2,674 milliarder kroner tilbage til det danske samfund i form af koncernens overskud. Danske Spil sælger rekordmange spil til danskerne - men tjener færre penge
Danske Spil fokuserer på to typer spil: Videnspil og heldspil. Vidensspil er for eksempel Tips, Oddset og Måljagt. Heldspil er talspil som for eksempel Lotto, Joker og Quick-skrabespillene.
Danske Spil er delt op i et Danske Spil A/S og to datterselskaber. Danske Licens Spil og Danske Lotteri Spil. Koncern
Danske Licens Spil udbyder alle de konkurrenceudsatte spil, såsom: Tips, Oddset, eOddset, Casino, Poker, Bingo og Dantoto.
Danske Lotteri Spil udbyder alle de monopoliserede spil, såsom: Lotto, Vikinglotto, Eurojackpot, Keno og Quick.
Fordelingen af en spillekrone
Når der spilles hos Danske Spil, går pengene til driftsomkostninger, præmier, statsafgifter og forhandlerprovision. Overskuddet derefter bliver til udlodningsmidler (tipsmidler).
En spillekrone fordeles således: 60,1% Præmier 14,5% Overskud (udlodningsmidler) 11,6% Statsafgifter 6,3% Forhandlerprovision 7,5% Administrationsomkostninger
Spillemyndigheden fører tilsyn med Danske Spil.
Historie
De første år
Dansk Tipstjeneste opstod efter en lang og intens debat, hvor de alvorlige følger for den danske befolknings mulighed for at spille om penge hele tiden blev vejet op mod idrætsorganisationernes behov for flere penge til den danske idræt. Helt tilbage i 1936 forsøgte Danmarks Olympiske Komité at få tilladelse til at udbyde tipning, men Danmarks Idrætsforbund var ikke med på ideen af frygt for idrættens omdømme, og derfor blev anmodningen afvist af den danske finansminister Hans Peter Hansen (A).
Et par års solidt lobbyarbejde førte dog til, at Dansk Boldspil-Unions formand Kristian Middelboe i 1939 fik overtalt Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse til igen at søge om tilladelse til at indføre tipning. Planerne blev i første omgang henlagt i skyggen af 2. verdenskrig, men i 1946 var Danmarks Idrætsforbund klar med endnu en ansøgning om tilladelse til at give danskerne tipning.
Den socialdemokratiske regering var lydhør over for ansøgningen og fremsatte et lovforslag om at tillade tipning, men der var slet ikke flertal i Folketinget, hvor forslaget mødte stor kritik. Bekymringerne gik blandt andet på idrættens fremtid, og et par kommentarer fra debatten lød: Det jeg er mest bange for ved denne tipning er, at man støtter rekordjageriet og de rekordidioter, der ikke tænker paa andet end at naa en centimeter højere en anden. Og i lidt samme retning frygtede et andet medlem at tipning ville føre til: ensidighed i træningen, klubfanatisme og primadonnanykker.
Bekymringerne i Folketinget blev dog overdøvet af folkestemningen, og blandt andet en demonstration på Rådhuspladsen i København med 20.000 idrætsfolk fra mange forskellige idrætsforbund til støtte for regeringen og tipningen fik vendt situationen, og tipsloven blev vedtaget.
Stiftet som aktieselskab
21. juli 1948 blev Dansk Tipstjeneste A/S stiftet, og 16. august samme år fik selskabet bevilling til at udbyde tipning. Aktieselskabet blev stiftet med en kapital på 250.000 kroner. Staten bød ind med 200.000 kroner, mens Danmarks Idrætsforbund og De Danske Skytte-, Gymnastik- og idrætsforeninger hver tegnede sig for 25.000 kroner. Den første administrerende direktør blev Svend Halvorson, der kom fra en stilling som kontorchef i skattedepartementet. Virksomheden havde adresse på Kronprinsessegade.
Den første tipskupon
Et lille år senere var den allerførste tipskupon på banen. 9. maj 1949 blev de 12 første tipskampe afviklet, og et stykke danmarkshistorie var født. Der var masser af debatter om konsekvenserne ved det nye spil, som var genstand for mange undersøgelser, og som fik skyld for et utal af forseelser af varierende alvor.
I 1950 kom det første regnskab fra det nye spilleselskab, og det viste en omsætning på 67 millioner kroner. Danskerne havde taget tipningen til sig. Tipperne afleverede dengang en kupon med tre fløje bestående af karbonpapir. Der skulle trykkes til, så tegnene kunne ses på alle tre kuponer, og de to af dem afleverede tipperne til forhandleren senest onsdag, mens den tredje kopi kom med tipperen hjem, så han eller hun kunne se og huske sine tipstegn.
Hver tipper måtte højest spille for den fyrstelige sum af 48 kroner om ugen – rækkeprisen var 25 øre – og der var også et loft over gevinstens størrelse, så hver spiller maksimalt måtte vinde 50.000 kroner om ugen. Kuponen bestod i begyndelsen af otte tipsrækker med hver 12 kampe, og der var gevinst til rækker med 12, 11, 10 og ni rigtige tegn.
Det gik ud over hygiejnen
Efter et halvt års tid med tipning var det til for en Gallupundersøgelse, som i december 1949 viste, at kun 4 procent af tipperne gav afkald på andre ting for at kunne tippe. Tobak, biografbesøg og brød til kaffen blev ofret for tipningens skyld, mens en enkelt deltager i undersøgelsen pegede på, at han gik mindre i bad som følge af tipningen.
Og den lidet badende person var ikke alene. Allerede 12. november 1949 var Information ude med historien: ”Den stigende Tips-omsætning har også bevirket, at Renligheden er blevet mindre. Besøgene er gået ned paa Badeanstalterne, og det kan naturligvis kun skyldes, at Folk tipper for de Penge, de tidligere brugte til at blive vasket for!"
Tipningens kernepublikum bestod i starten af vidende og entusiastiske spillere, der med stort begær diskuterede ugens kupon og fulgte med i alt, der kunne have betydning. Da der dengang ikke var LynLotto at spille, måtte de spilleglade uden den store interesse for fodbolden ty til spil uden videre begrundelse. De blev kaldt sypigetippere.
Ny tipslov med løsere rammer
Allerede i 1956 måtte der ændringer af tipsloven til. Det blev tilladt at tippe et ubegrænset antal rækker hver uge, og loftet for præmierne blev hævet fra 50.000 kroner til 100.000 kroner. I samme lovændring blev det tilladt for Dansk Tipstjeneste at reklamere i beskedent omfang for tipning. I 1960 flyttede Dansk Tipstjeneste til nye og større lokaler på Lersø Parkallé, og det betød, at de mange indleverede kuponer nu blev fotograferet over på mikrofilm, så tipperne blot behøvede at sætte tegnene én gang. Og i 1966 blev kuponerne så udvidet fra otte rækker til at indeholde 10 rækker.
Tipningen var nu en integreret og velkendt del af danskernes hverdag, og magasinet Tipsbladet, der blev stiftet i forbindelse med tipningens indførelse, gjorde en stor indsats for at gøre danskerne klogere på tipningens mange muligheder. Særligt systemspil blev der fortalt om, og da de ofte indeholdt mange rækker og dermed blev en bekostelig affære, var det også i disse år, at de første tipsklubber så dagens lys.
I tipsklubberne kunne to, tre eller flere tippere være sammen om at skyde penge i et systemspil, og ud over den øgede gevinstchance gav det også en social dimension til tipningen. I disse år brugte mange hvert et ledigt øjeblik – og nok også nogle af de ikke ledige – på arbejdspladserne til at diskutere den kupon, der var afviklet i den overståede weekend, og den kupon, der ventede i den kommende. Hvilke tegn ville være de helt rigtige til at opnå den jagtede tolver?
Tipslørdag og travlhed
Tipningen blev mere og mere populær op gennem tresserne og halvfjerdserne. Små justeringer kom til – i 1975 kom den første kupon med 13 kampe på gaden – og fra 1969 begyndte DR at vise tipslørdag med en kamp fra tipskuponen på programmet. Det var også med til at øge populariteten, og på Tipstjenesten fik man travlt. De mange indleverede kuponer blev kontrolleret af ”kupon-damer”, og de fik sværere ved at følge med. I 1973 begyndte Tipstjenesten sideløbende med kupondamernes kontrol at undersøge kuponer maskinelt også.
I 1985 flyttede Dansk Tipstjeneste fra Lersø Parkallé til helt nybyggede ejendomme i Brøndby. Her var der endnu bedre plads, og den dag i dag ligger virksomheden på samme adresse.
Lotto kommer til
Der blev god brug for den megen plads på den københavnske vestegn, for i 1988 fik Dansk Tipstjeneste tilladelse til at udbyde Lotto, og derfra gik det stærkt. 7. oktober 1989 havde Lotto premiere og i den første uge blev der omsat for 12 millioner kroner, og det tal fortsatte med at stige i de kommende år. Sypigetipperne flyttede i stor stil fra tipskuponer udfyldt i blinde til Lottokvitteringer, der gav mulighed for at vinde mange millioner kroner.
Den allerførste trækning gav dog ingen millionærer, men allerede i anden uge af Lottos levetid blev en række med de syv rigtige vindertal belønnet med 2.784.258 kroner.
Fuld fart på halvfemserne
Året efter, 18. juni 1990, kom endnu en fornyelse. Det blev muligt at spille via en online-terminal hos forhandleren, så spillerne ikke længere skulle aflevere deres spil allerede om onsdagen men nu kunne vente til lørdag. Det tog dog en rum tid, før end offlinekuponerne var endeligt aflivet, men i 1994 blev de sidste kuponer håndteret manuelt.
Halvfemserne bød på flere nyskabelser, og i 1992 kom Quick-loddet på markedet, og skrabespillene har været en fast del af udbuddet hos Dansk Tipstjeneste lige siden. Året efter blev spilleriet internationalt, da Tipstjenesten gik sammen med flere af de øvrige nordiske spilleselskaber om et fælles-nordisk Lottospil under navnet Viking Lotto. I 2001 blev det ændret til Onsdags Lotto. Inden navneændringen nåede et andet nyt spil at komme på markedet, da Joker-spillet blev en del af udbuddet hos Dansk Tipstjeneste.
Onlinespil og måske liberalisering
9. april 2002 blev det muligt at spille Tipstjenestens produkter via internettet, og siden da er en stadigt større del af den samlede omsætning flyttet online. I 2008 var det omkring 15 procent af omsætningen, der fandt sted via hjemmesiden danskespil.dk. Ja, sådan hedder hjemmesiden, for i 2006 ændrede Tipstjenesten navn til Danske Spil.
Der kommer stadig nye produkter på hylden hos Danske Spil, og nogle af de nyeste er Bingo og Zezam, men det er endnu ikke lykkes at få poker på nettet på trods af spillets store popularitet i den danske befolkning og på trods af mange andre spiludbyderes store omsætning på spillet.
Liberaliseringslov i 2010