Blodmider eller flåter og historisk og i lægfolksbrug tæger (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr. Flåter er parasitiske spindlere, der er en del af overordenen Parasitiformes. Voksne flåter er ca. 3 til 5 mm lange afhængigt af alder, køn, art og graden af "opsvulming"; hunflåter kan efter et stort måltid blod blive op til 10-11 mm. Flåter er eksterne parasitter, der lever af at spise blod fra pattedyr, fugle og nogle gange krybdyr og padder. Tidspunktet for flåternes oprindelse er usikkert, men de ældste kendte flåtfossiler er fra kridttiden, omkring 100 millioner år gamle. Flåter er vidt udbredte over hele verden, især i varme, fugtige klimaer.
Flåter tilhører to hovedfamilier, Ixodidae eller "hårde flåter" med rygskjold, og Argasidae eller "bløde flåter" uden rygskjold. Nuttalliella, en flåtslægt fra det sydlige Afrika, er det eneste medlem af familien Nuttalliellidae og repræsenterer den mest primitive nulevende flåtlinje. De voksne har æg-/pæreformede kroppe (idiosomer), som bliver fyldt med blod, når de tager føde til sig, og otte ben. Deres cephalothorax (forkrop og hoved) og abdomen (bagkrop) er helt sammenvoksede. Ud over at have et hårdt skjold på ryggen, kendt som scutum, har "hårde flåter" en næblignende struktur forrest, der indeholder munddelene, mens "bløde flåter" har munddelene på undersiden af kroppen. Flåter lokaliserer potentielle værter ved at fornemme lugt, kropsvarme, fugt og/eller vibrationer i omgivelserne.
Flåter har fire stadier i deres livscyklus, nemlig æg, larve, nymfe og voksen. Flåter, der tilhører Ixodidae-familien, gennemgår enten en livscyklus med én vært, to værter eller tre værter. Argasid-flåter har op til syv nymfestadier, der hver især kræver blodindtagelse, og som sådan gennemgår Argasid-flåter en livscyklus med flere værter. På grund af deres hæmatofage (blodsugende) kost fungerer flåter som vektorer (smittebærere) for mange alvorlige sygdomme, der rammer mennesker og andre dyr.
I Danmark kendes 30 arter af flåter. Flåter med dansk navn omfatter: duemide (Argas reflexus), engflåt (Dermacentor reticulatus), husflåt (Rhipicephalus sanguineus) og skovflåt (Ixodes ricinus).
Biologi Taksonomi og fylogeni thumb|left|Fossil flåt i dominikansk rav
Flåter hører til Parasitiformes, en gruppe af mider, der er adskilt fra hovedgruppen af mider, Acariformes. Det er usikkert, om de to grupper er tættere beslægtet med hinanden end med andre spindlere, og undersøgelser viser ofte, at de ikke er tæt beslægtede. Inden for Parasitiformes er flåter tættest beslægtet med Holothyrida, en lille gruppe af fritlevende ådselædere med 32 beskrevne arter, der er begrænset til de landmasser, der dannede superkontinentet Gondwana.
Fossile flåter er blevet fundet fra slutningen af det tidlige kridt og frem, oftest i rav. De ældste flåtfossiler, der er fundet, er en Argasidae fugleflåt i New Jersey rav fra slutningen af kridttiden (turon) for ca. 94-90 millioner år siden), og forskellige flåter fundet i burmesisk rav, der stammer fra den tidligste cenoman-periode i slutningen af kridttiden for ca. 99 millioner år siden. En fylogenetisk analyse antyder, at den sidste fælles forfader til alle nulevende flåter sandsynligvis levede for omkring 195 millioner år siden på den sydlige halvkugle, i det daværende Gondwana.
Flåter tilhører tre forskellige familier. Størstedelen af flåtarterne tilhører familierne Ixodidae og Argasidae. Den tredje nulevende familie er Nuttalliellidae, opkaldt efter bakteriologen George Nuttall. Den består af en enkelt art, Nuttalliella namaqua,Guglielmone et al. (2010)Goddard (2008): p. 80 og er derfor et monotypisk takson. Nuttalliella namaqua findes i det sydlige Afrika fra Tanzania til Namibia og Sydafrika.Keirans et al. (1976)
Ixodida med over 700 arter har et hårdt skjold (scutum), som Argasidae mangler. Argasidae med omkring 200 arter har ikke noget scutum, og capitulum (mund og fødedele) er skjult under kroppen. Fylogenien for Ixodida inden for Acari er vist i kladogrammet, baseret på en maximum parsimony-undersøgelse fra 2014 af aminosyresekvenser af 12 mitokondrieproteiner. Argasidae virker monofyletiske i denne undersøgelse.
Anatomi og fysiologi thumb |left |En flåt med skjold i familien Ixodidae, Amblyomma americanum thumb | left | Nærbillede af chelicerer og hypostom (med modhager) Flåter, ligesom de andre mider i underklassen Acari, mangler den primære somatiske segmentering af bagkroppen (opisthosoma), i stedet er deres bagkrop sammenvokset med cephalothorax (hoved og forkrop)). De tagmata (kropsenheder), der er typiske for andre Chelicerata (klosaksdyr), har udviklet sig til gnathosoma (hovedet), som kan trækkes tilbage og indeholder munddelene, og idiosoma (kroppen), som indeholder benene, fordøjelseskanalen og forplantningsorganerne. Gnathosoma er en fødesøgende struktur med munddele, der er tilpasset til at gennembore hud og suge blod; det er den forreste del af hovedet og indeholder hverken hjerne eller øjne. Gnathosoma har to palper, to chelicerer (klosakse) og et hypostom ("sugerør"). Hypostomet fungerer som stabilisator og hjælper med at forankre flåtens munddele til værten. Chelicererne er specialiserede vedhæng, der bruges til at skære og gennembore værtens hud, mens palperne er benlignende vedhæng med sanseorganer.
Den ventrale side (bugsiden) har hudskelet, og gonoporen (kønsåbning) er placeret mellem det fjerde benpar. I mangel af segmentering giver kun placeringen af øjne, lemmer og gonopore på idiosoma en ide om placeringen af organer.
De fleste flåter er uden dekorationer og er brune eller rødbrune i farven. Nogle arter er dog ornamenterede og har karakteristiske hvide mønstre på scutum.
Flåtlarver udklækkes med seks ben og får de to ben mere efter et blodmåltid når de forvandles til nymfestadiet. I nymfe- og voksenstadiet har flåter otte ben, som hver har syv segmenter og et par kløer på spidsen. Benene er nogle gange ornamenterede og bærer normalt sensoriske eller taktile hår. Ud over at blive brugt til at bevæge sig, indeholder tarsus på de to forrste ben en unik sensorisk struktur, Hallers organ, som kan registrere lugte og kemikalier, der kommer fra værten, samt registrere ændringer i temperatur og luftstrømme.For Hallers organ, se også: Mehlhorn (2008): p. 582. Flåter kan også bruge Hallers organer til at opfatte infrarødt lys, der kommer fra en vært. Når de står stille, er deres ben tæt foldet ind mod kroppen.Sonenshine (2005): s. 14Nicholson et al. (2009): s. 486
Flåter er ekstremt seje, hårdføre og modstandsdygtige dyr. De kan overleve i næsten vakuum i op til en halv time. Deres langsomme stofskifte i hvileperioderne gør dem i stand til at overleve længere tid mellem måltiderne. I tørkeperioder kan de udholde dehydrering uden at spise i op til 18 uger, men flåter med begrænsede energireserver kan bukke under for udtørring efter 36 uger. For at undgå dehydrering gemmer flåter sig på fugtige steder i skovbunden eller absorberer vand fra undermættet luft ved at udskille hygroskopisk væske produceret af spytkirtlerne på de ydre munddele og derefter indtage den vandberigede væske igen.
Flåter kan modstå temperaturer på -18 °C i mere end to timer og kan overleve temperaturer mellem -7 og -2 °C i mindst to uger. Der er fundet flåter i Antarktis, som lever af pingviner.
Ixodidae Hos nymfer og voksne er capitulum fremtrædende og rager fremad fra kroppen. Øjnene sidder tæt på siderne af scutum, og de store spirakler (åndehuller) er placeret lige bag coxae (det inderste segment) på det fjerde benpar.Molyneux (1993) p. 6 Det hårde, beskyttende scutellum (skjold), som er karakteristisk for denne familie, dækker næsten hele ryggens overflade hos hanner, men er begrænset til en lille, skjoldlignende struktur bag capitulum hos hunner og nymfer. Når en ixodid sætter sig fast på en vært, er biddet typisk smertefrit og forbliver ubemærket. De bliver siddende, indtil de vokser til og er klar til at forvandle sig; denne proces kan tage dage eller uger. Nogle arter falder af værten for at forvandle sig et sikkert sted, mens andre bliver på den samme vært og først falder af, når de er klar til at lægge deres æg.
thumb|En flåt med blød krop af familien Argasidae ved siden af æg, den lige har lagt.
Argasidae Kroppen på en flåt i familien Argasidae er pæreformet eller oval med en afrundet forreste del. Munddelene kan ikke ses ovenfra, da de sidder på den ventrale overflade. Der er ofte en centralt placeret rygplade med riller, der rager lidt op over den omgivende overflade, men uden dekoration. "Bløde" flåter har også en læderagtig kutikula. Et mønster af små, cirkulære fordybninger afslører, hvor musklerne er fastgjort til indersiden af huden. Øjnene sidder på siderne af kroppen, spiraklerne (åndehullerne) er mellem 3. og 4. benpar, og hanner og hunner adskiller sig kun i strukturen af kønsåbningen.
Nuttalliellidae Nuttalliellidae kan skelnes fra både ixodide og argaside flåter ved en kombination af et fremspringende gnathosoma og en blød læderagtig hud. Andre kendetegn er stigmataenes placering, manglen på setae (behåring), den stærkt bølgede hud og formen på de perforerede plader.Roshdy et al. (1983)
Føde og ernæring left|thumb|En søgende flåt Flåter er parasitter og indtager blod for at dække alle deres ernæringsmæssige behov. De er obligate hæmatofager (blodspisere) og har brug for blod for at overleve og gå sig fra et stadie i livet til et andet. Flåter kan faste i lange perioder, men dør til sidst, hvis de ikke kan finde en vært. Hæmatofagi er udviklet uafhængigt mindst seks gange hos leddyr, der levede i slutningen af kridttiden; hos flåter menes det at have udviklet sig for 120 millioner år siden gennem tilpasning til blodernæring. Denne adfærd udviklede sig også uafhængigt inden for de enkelte flåtfamilier, hvor forskellige interaktioner mellem værter og flåter drev de evolutionære ændringer.
Nogle flåter sætter sig hurtigt fast på deres vært, mens andre vandrer rundt og søger efter tyndere hud, som f.eks. i ørerne på pattedyr. Afhængigt af art og livsstadie kan det tage fra ti minutter til to timer at forberede sig på at spise. Når flåten har fundet et passende sted at spise, griber den fat i værtens hud og skærer i overfladen. Den udtrækker blod ved at skære et hul i værtens epidermis, hvor den indsætter sit hypostom og forhindrer blodet i at størkne ved at udskille et antikoagulerende middel eller en blodplade-aggregationshæmmer.Goddard (2008): p. 82
Flåter finder deres værter ved at registrere dyrets ånde og kropslugt, mærke kropsvarme, fugt eller vibrationer. En almindelig misforståelse om flåter er, at de hopper på deres vært eller falder ned fra træer, men de er ikke i stand til at flyve eller hoppe, selvom statisk elektricitet fra deres værter har vist sig at kunne trække flåten over afstande flere gange deres egen kropslængde.Static electricity passively attracts ticks onto hosts Mange flåtarter, især Ixodidae, ligger på lur i en position, der er kendt som "søgning". Mens de søger, klamrer flåterne sig til blade og græs med deres tredje og fjerde benpar. De holder det første benpar udstrakt og venter på at gribe fat i og klatre op på en forbipasserende vært. Flåternes søgehøjde hænger sammen med størrelsen på den ønskede vært; nymfer og små arter har en tendens til at søge tæt på jorden, hvor de kan støde på små pattedyr eller fugle som værter; voksne flåter klatrer højere op i vegetationen, hvor de kan støde på større værter. Nogle arter er jægere og lurer i nærheden af steder, hvor værterne kan hvile. Når de får en lugtestimulus eller en anden miljøindikation, kravler eller løber de hen over den mellemliggende overflade.