thumb|Udsigt over Village Bay, St Kilda.

St Kilda () er en isoleret øgruppe, der ligger omkring 64 km vest-nordvest for North Uist i Atlanterhavet. Den består af den vestligste ø i de Ydre Hebrider i Skotland. Den største ø er Hirta, hvis klipper er de højeste i Storbritannien; de tre andre øer (Dùn, Soay og Boreray) blev også brugt til græsning og jagt på havfugle. Øerne er en del af det administrative område Comhairle nan Eilean Siar.Steel (1988)

Oprindelsen til navnet St Kilda er uvis. Menneskelig aktivitet på øerne har efterladt en række unikke arkitektoniske bygninger fra både historisk og forhistorisk tid, og men de tidligste nedskrevne kilder og livet på øerne stammer fra senmiddelalderen. Middelalderlandsbyen Hirta blev genopført i 1800-tallet, men sygdomme der kom til øerne grundet større kontakt med turister fra fastlandet og første verdenskrig ledte til at øen blev evakueret i 1930.See especially Maclean (1977), Steel (1988), Fleming (2005). Historien om St Kilda har affødt flere kunstneristiske afbildninger inklusive Michael Powells film The Edge of the World og en opera.McMillan, Joyce (3 March 2007) "St Kilda the Opera brings out the bully-boys" . Edinburgh. The Scotsman. Retrieved 3 March 2007.

Permanent bosættelse på øerne går muligtvis totusinde år tilbage, men befolkningstallet har aldrig været mere end 180, hvilket toppede i slutningen af 1600-tallet. Indbyggertallet var 112 i 1851, og ifølge en folketælling fra 1861 var der 71 indbyggere på dette tidspunkt, og i de efterfølgende år blev der stadig færre indbyggere, og nåede ned på 36 personer i 1930. Stort set hele befolkningen boede på Hirta, og hele befolkningen blev evakueret fra Hirta i 1930.

Øerne huser en unik form for stenbygninger kaldet . En cleit er en stenhytte til opbevaring; der eksisterer stadig mange men de forfalder langsomt. Der kendes til 1.260 på Hirta og yderligere 170 på de øvrige øer.St Kilda – David Quine (Colin Baxter Island Guides) 1995 De eneste fuldtids beboere på øen er militærpersonale samt en række konservatorer, frivillige og videnskabsfolk, der tilbringer sommermånederne der."The new residents of St Kilda archipelago" . (29 August 2010). BBC News. Retrieved 29 August 2010.

Hele øgruppen er ejet af National Trust for Scotland.National Trust for Scotland. Guide. Den blev kom på UNESCO's Verdensarvsliste i 1986 som den sjette lokation i Skotland, og det er nu en af de få steder i hverden, som både er på listen for sin natur og kulturelle værdier."World Heritage: United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland" . UNESCO. Retrieved 3 January 2007. Grupper af frivillige arbejder på at restaurere ruinerne om sommen, som indbyggerne på St Kilda efterlod. De deler øen med en lille militærbase, som blev etableret i 1957.Steel (1988) page 273.

Der er to forskellige racer af får, som har overlevet på de afsidesliggende øer; Soay, der stammer fra stenalderen, og Boreray, der stammer fra jernalderen. Øerne er ynglested for mange vigtige havfugle inklusive suler, lunder og mallemukker. St Kildasmutten og St Kildamarkmusen er endemiske underarter.

Se også Mingulay – "near St Kilda"NTS Seabird colonies. Retrieved 27.12.2006 John Sands, en skotsk journalist, der drillende er blevet beskrevet som "MP for St Kilda" Scarp – en ø i Hebriderne som havde et "parlament" der minder om St Kildas North Rona – mest fjerntliggende ø i Storbritannien

Noter

Referencer

Litteratur Baxter, Colin and Crumley, Jim (1998) St Kilda: A portrait of Britain's remotest island landscape, Biggar, Colin Baxter Photography Buchanan, Margaret (1983) St Kilda: a Photographic Album, W. Blackwood, Coates, Richard (1990) The Place-names of St Kilda, Lewiston, New York: Edwin Mellen Press Fraser Darling, F., and Boyd, J.M. (1969) Natural History in the Highlands and Islands, London, Bloomsbury Fleming, Andrew (2005) St. Kilda and the Wider World: Tales of an Iconic Island, Windgather Press Harvie-Brown, J.A. and Buckley, T. E. (1888), A Vertebrate Fauna of the Outer Hebrides. Pub. David Douglas., Edinburgh.

Keay, J., and Keay, J. (1994) Collins Encyclopaedia of Scotland, London, HarperCollins Maclean, Charles (1977) Island on the Edge of the World: the Story of St. Kilda, Edinburgh, Canongate MacGregor, Alasdair Alpin (1969) The Farthest Hebrides, London, Michael Joseph Ltd. Martin, Martin (1703) "A Voyage to St. Kilda" in A Description of The Western Islands of Scotland, Appin Regiment/Appin Historical Society. Retrieved 3 March 2007

Murray, W.H. (1966) The Hebrides, London, Heinemann Quine, David (2000) St Kilda, Grantown-on-Spey, Colin Baxter Island Guides Steel, Tom (1988) The Life and Death of St. Kilda, London, Fontana Williamson, Kenneth; & Boyd, J. Morton. (1960). St Kilda Summer, London, Hutchinson

Eksterne henvisninger

Kategori:Verdensarvsområder i Storbritannien Kategori:Øer i Skotland