thumb|En batter, der slår til bolden. Baseball er et amerikansk boldspil i familie med rundbold mellem to hold, der normalt består af ni spillere hver. En kamp forløber ved, at holdene skiftes til at være "inde" og "ude". Fra indeholdet skal en spiller (batteren) forsøge at slå til en bold, som en af udeholdets spillere (pitcheren) kaster. Bolden er læderbetrukket og hård med en kerne af kork og gummi, og batteren har et cylindrisk træbat (eller et aluminiums-/kulfiberbat i ungdomsrækker), som han forsøger at ramme den med.

Et hold kan kun score point, kaldet runs, mens det er inde, og det sker ved at batteren (og spillere, som tidligere har slået), bevæger sig fremad forbi fire mærker, kaldet baser. Baserne findes i hjørnerne af et kvadrat – eller diamant – med kantlængden 90 fod, og de skal passeres i retning mod uret. En spiller fra indeholdet, der når sikkert til fjerde base, scorer et point. Udeholdet forsøger at få indeholdets løbere slået ud, før de når at score. Spillet foregår uden tidsbegrænsning og er opdelt i ni innings, hvor hvert hold får mulighed for at slå og vinde runs. En delinning slutter for et hold, når det har fået tre spillere dømt "out" eller ude.

Baseball er først og fremmest populært og udbredt i Nordamerika, men også i Centralamerika, dele af Sydamerika, dele af Caribien og i Østasien. Spillets moderne version udvikledes formentlig i Nordamerika i det 18. århundrede, hvor historikere anser det for at være opstået ud fra en variant af rundbold. I slutningen af det 19. århundrede blev baseball i almindelighed anerkendt som USA's nationalsport og kaldes "the National Pastime". Spillet benævnes af og til hardball som modsætning til det noget lignende spil softball.

I Nordamerika er de professionelle hold på højeste niveau fordelt mellem de to ligaer National League og American League, der under ét kaldes Major League Baseball. Hver liga har tre divisioner: East, Central og West. Et samlet professionelt mesterhold findes hvert år i et slutspil, der kulminerer med turneringen World Series. Der er små forskelle i reglerne mellem de to ligaer.

Historie

thumb|Et maleri af en baseballkamp fra 1866 Baseballs historie strækker sig tilbage til begyndelsen af det 18. århundrede, hvor sporten formentlig udviklede sig fra lignende bat-og-bold-spil medbragt af europæiske indvandrere. I 1845 blev det første formelle baseballregelsæt nedskrevet, og den første officielt anerkendte baseballkamp fandt sted den 19. juni 1846 i New Jersey, USA. Professionel baseball så dagens lys i 1869 i USA, og de følgende årtier var præget af adskillige grundlæggelser og opløsninger af professionelle ligaer. Fra starten af det 20. århundrede stod kun to ligaer tilbage som sejrsherrer, National League og American League, og de eksisterer den dag i dag.

I de første årtier af det 20. århundrede var nordamerikansk baseball en hårdt spillet sport med få scorede point, men dette ændrede sig i 1920'erne som følge af nogle centrale regelændringer samt fremkomsten af den stærke stjernespiller Babe Ruth. På det tidspunkt havde udbredt racediskrimination igennem tre årtier sat en stopper for afroamerikaneres mulighed for at optræde på professionelt niveau, og det var først i 1947, at den sorte amerikaner Jackie Robinson endegyldigt brød baseballs farvebarriere.

Fra 1960'erne og frem var amerikansk baseball på det administrative plan præget af stridigheder mellem holdejere og spillere, og det udmøntede sig i flere strejker, hvoraf kulminationen var aflysningen af den sidste tredjedel af sæsonen i 1994. De efterfølgende år sørgede en offensiv eksplosion – anført af flere home run-kapløb – for, at sporten genvandt sin plads som "the National Pastime".

Professionelle ligaer blev også oprettet i blandt andet Cuba, Japan, Australien og visse europæiske lande før og umiddelbart efter 2. verdenskrig. Senere fulgte en lang række latinamerikanske ligaer og endelig resten af Østasien. Landsholdsturneringer har eksisteret siden 1930'erne, men de har ikke været særligt fremtrædende, og for nylig er baseball også blevet droppet som olympisk sport. Dette negative billede er forsøgt ændret med introduktionen af World Baseball Classic.

I sin egenskab af USA's nationalsport har baseball altid været en vigtig del af amerikanernes hverdag. Blandt de mest mindeværdige af sportens øjeblikke kan nævnes følgende: 1904 – Cy Young pitcher det første moderne perfect game, dvs. at modstanderholdet overhovedet ikke kommer på base i løbet af hele kampen. I gennemsnit er kun 1 ud af 15.000 baseballkampe et perfect game. 1920 – Baseballs superstjerne Babe Ruth næsten fordobler sin egen rekord for flest home runs i én sæson. 1927 – Babe Ruth slår 60 home runs i en sæson – en rekord der står i 34 år. 1941 – Joe DiMaggio får et hit (sender bolden sikkert i spil) i 56 kampe i træk, en af baseballs mest elskede rekorder. 1961 – Roger Maris slår sensationelt Babe Ruths gamle home run rekord med 61 home runs i løbet af sæsonen. 1985 – Pete Rose når op på 4192 hits i sin karriere og overgår dermed legenden Ty Cobbs rekord. Rose stopper i 1986 på 4256 hits, hvilket stadig er rekord. 1995 – Cal Ripken, Jr., baseballs "iron man", spiller sin 2131. kamp i træk – en ny rekord. Først i 1998 vælger han at tage en fridag efter 2.632 kampe i træk. 1998 – Mark McGwire vinder snævert over Sammy Sosa i at slå flest home runs i sæsonen, og de slår begge den hidtidige rekord. 2001 – Barry Bonds slår 73 home runs i sæsonen, en forbedring af McGwires rekord. 2004 – Boston Red Sox vinder slutspillet for første gang i 86 år. Den enorme fanskare fejrer, at den såkaldte forbandelse endelig er brudt. 2007 – Barry Bonds slår home run nummer 756 og overhaler dermed Hank Aaron som den førende home run-slåer (hele karrieren). Bonds slutter sæsonen med 762 home runs, den nuværende rekord.

Regler NB. Reglerne til baseball er ekstremt detaljerede, og næsten alle regelsættets paragraffer har undtagelser. Nedenstående er derfor kun en overordnet gennemgang.

Spillets forløb De to hold skiftes til at være inde og ude i 9 såkaldte innings (runder). Begge hold er inde én gang pr. inning. Udeholdet har 9 spillere på banen, der alle er udstyret med en læderhandske, mens indeholdet sender én spiller ad gangen frem til at slå med battet. En spiller (pitcheren) fra udeholdet kaster bolden hen til personen, der skal slå (batteren). Når denne har ramt bolden skal han løbe rundt i en diamantformet bane, der består af tre baser plus home plate, hvor man starter og slutter. Baserne fungerer som "helle". Man scorer et point (en run) når en fra indeholdet løber en hel runde i diamanten.

Banen thumb|Banens udseende.

Banen er omtrent formet som en kvart cirkel med en diameter mellem ca. 90 og 125 m. Delen tættest på spidsen kaldes infield. I infielden ligger diamanten, dvs. de tre baser plus home plate. Batteren slår fra batter's box, som ligger til venstre eller højre for home plate (afhængig af om batteren er venstre- eller højrehåndet). Hvis han sender bolden i spil, skal han løbe rundt i diamanten mod uret, og de tre baser (1., 2. og 3.) er nummereret i denne rækkefølge. Afstanden mellem hver base er 27,43 m (90 fod).

Cirka midt i diamanten er en lille høj, der kaldes pitcher's mound, hvorfra pitcheren kaster. Afstanden til home plate er 18,44 m.

Mellem baserne er der base lines, som har et jordunderlag. Det er forbudt at komme uden for disse områder, når man løber mellem baserne. Ellers er resten af banen beklædt med græs eller evt. kunstgræs.

Outfield udgør den klart største del af banen, da den består af hele området uden for diamanten. For enden af outfielden er der en mur eller et hegn (outfield fence).

Offensiven Så snart en batter rammer et pitch og sender bolden i spil, skal han løbe mod 1. base. Bolden skal ramme jorden inden for banen for at blive betragtet som værende i spil (kaldes en fair ball modsat en foul ball). Hvis bolden rammer banen, men derefter triller ud mellem home plate og 1. base eller mellem home plate og 3. base, dømmes den foul.

Der må kun være én spiller fra indeholdet på en base ad gangen, og en spiller, som står på 1. base, er således tvunget til at løbe til 2. base, når batteren sender bolden i spil, for at gøre plads til ham. Det er dog tilladt at forsøge at nå flere baser frem på én gang, så længe man ikke overhaler sine medspillere.

Hvis det lykkes for en spiller fra indeholdet at slå bolden uden for outfieldmuren, kaldes det et home run, og batteren samt alle spillere fra indeholdet, der er ude på baserne, må løbe hele diamanten rundt og score point. Hvis det lykkes en batter at løbe hele diamanten rundt på én gang, kaldes det et home run, uanset om bolden er nået uden for banen eller ej. Hvis der slås et 4-points-home run, dvs. mens alle tre baser er fyldte, kaldes det en grand slam.

Det er tilladt at løbe fra sin base på et hvilket som helst tidspunkt. Hvis man når en base frem, mens pitcheren er i gang med at kaste til batteren, kaldes det en stjålen base (stolen base).

Før kampen går i gang, skal træneren have annonceret, i hvilken rækkefølge hans 9 battere vil blive sendt frem. Denne rækkefølge må ikke ændres, men det er naturligvis tilladt at skifte battere ud. Den indskiftede spiller skal blot overtage den udskiftedes plads i rækkefølgen.

Pitching thumb||Pitcheren kaster bolden

Pitcheren skal kaste bolden til batteren med en bevægelse, der ikke bedømmes som værende vildledende af dommeren. Det er således ikke tilladt at finte. Pitcheren må dog godt hurtigt kaste bolden til en medspiller ved en af baserne for at prøve at slå en modstander ud, som står lidt for langt fra basen. Dette kaldes et pickoff attempt og hjælper med til at holde løberen tæt på sin base.

Bag batteren sidder catcheren, som er på samme hold som pitcheren. Det er hans opgave at gribe de af pitcherens bolde, som batteren ikke rammer.

En bold kaldes for en strike, hvis den rammer inden for strikezonen (et tænkt rektangel, hvis vandrette grænser bestemmes af home plate, og hvis lodrette grænser går fra batterens knæ til omkring brystet). Den kaldes en ball, hvis den rammer udenfor. Hvis batteren svinger sit bat, tæller det dog altid som en strike. Hvis der kastes tre strikes, kaldes det en strikeout, og batteren er ude. Der er ikke strikeout, hvis den tredje strike bliver ramt af batteren, uden at catcheren griber den (kaldes en foul ball). Hvis der kastes fire balls, kaldes det en walk (eller evt. base on balls), og batteren får lov til at gå frit til 1. base (og rykke medspillerne frem, hvis de står på en base, som derved bliver optaget). Hvis pitcheren rammer batteren med et kast, sker det samme som ved en walk (det kaldes dog et hit by pitch).

Antallet af strikes og balls nulstilles, når en ny batter skal slå.

Defensiven Udeholdet afslutter indeholdets inning ved at få tre fra indeholdet dømt ude (få tre outs). I grove træk sker dette enten ved at:

gribe bolden, før den rammer jorden. Bolden må gerne gribes uden for banen, men det tæller ikke for en out, hvis catcheren griber en bold, som blot er blevet snittet af battet (med mindre det er den tredje strike). røre (tagge) en modstander, der ikke står i sikkerhed på en base, med bolden. have bolden sikkert i sin handske og røre ved en base med en vilkårlig legemsdel (typisk foden), hvis den fremstormende modstander er nødsaget til at løbe til denne base, fordi en af hans medspillere blokerer den base, han kom fra (kaldes en force out). kaste en strikeout (se "Pitching" ovenfor).

Hvis en bold bliver grebet, skal eventuelle løbere på baserne vende tilbage til den base, som de stod på, da bolden blev slået; først da må de forsøge at løbe videre, mens griberen kaster bolden tilbage til en medspiller i infield.

Dommere