Frankenstein er en amerikansk science fiction-gyserfilm fra 1931 instrueret af James Whale og produceret af Carl Laemmle Jr. Filmen er baseret på et skuespil fra 1927 skrevet af Peggy Webling, som igen var baseret på Mary Shelleys roman Frankenstein fra 1818. Weblings skuespil blev tilpasset til film af John L. Balderston og manuskriptet skrevet af Francis Edward Faragoh og Garrett Fort, med ukrediterede bidrag fra Robert Florey og John Russell.

Frankenstein har Colin Clive i rollen som Henry Frankenstein (Victor Frankenstein i romanen), en videnskabsmand, der er besat af idéen om at skabe liv, og som graver lig op med sin assistent for at skabe et levende væsen af de indsamlede kropsdele. Resultatet af Frankensteins bestræbelser, ofte kaldet Frankensteins monster, spilles af Boris Karloff. Sminken til monsteret blev leveret af Jack Pierce. Udover Clive og Karloff medvirker bl.a. Mae Clarke, John Boles, Dwight Frye og Edward Van Sloan.

Filmen blev produceret og distribueret af Universal Pictures og var en kommerciel succes ved udgivelsen og blev generelt godt modtaget af både kritikere og publikum. Den affødte en række efterfølgere og spin-offs og har haft betydelig indflydelse på populærkulturen: Billederne af en manisk "gal" videnskabsmand med en underdanig pukkelrygget assistent og filmens skildring af Frankensteins monster er siden blevet ikoniske. I 1991 blev Frankenstein af United States Library of Congress udvalgt til bevarelse i National Film Registry som værende "kulturelt, historisk eller æstetisk betydningsfuld".

Handling thumb|Trailer til Frankenstein fra 1931 I en landsby i de bayerske alper stykker Henry Frankenstein og hans assistent, den pukkelryggede Fritz, en menneskekrop sammen. Nogle af delene er fra nyopgravede lig, og andre fra nyligt hængte kriminelle. I et laboratorium han har bygget inde i et vagttårn, ønsker Henry at skabe give sin samling af ligdele nyt liv ved at tilføre elektricitet. Han har brug for en hjerne til sin skabelse. På en nærliggende skole viser Henrys tidligere lærer Dr. Waldman sine elever hjernen fra et almindeligt menneske og hjernen fra en forbryder. Henry sender Fritz for at stjæle den sunde hjerne fra Waldmans klasselokale. Fritz beskadiger imidlertid den sunde hjerne ved et uheld og tager derfor forbryderens hjerne i stedet for.

Henrys forlovede Elizabeth taler med deres fælles ven Victor om Henrys ejendommelige handlinger og hans afsondrethed. Elizabeth og Victor beder Waldman om hjælp til at forstå Henrys adfærd, og Waldman afslører, at Henry ønsker at skabe liv. Bekymrede for Henry ankommer de til laboratoriet, idet han gør sine sidste forberedelser, mens den livløse krop ligger på et operationsbord. Mens en storm raser, inviterer Henry Elizabeth og de andre til at se på. Henry og Fritz hæver operationsbordet mod en åbning i toppen af tårnet. Lynnedslagene under uvejret skaber elektricitet, og væsnet bringes til live.

På trods af sin groteske form synes Frankensteins monster at være en uskyldig, barnlig skabning. Henry byder skabningen velkommen i sit laboratorium og beder den sidde, hvilket den gør. Han åbner taget og får monsteret til at række ud mod sollyset. Fritz kommer ind med en flammende fakkel, som skræmmer monsteret. Dens forskrækkelse forveksles af Henry og Waldman som et forsøg på at angribe dem, og den bliver lænket i fangehullet, hvor Fritz plager den med en fakkel. Da Henry og Waldman hører Fritz skrige i fangehullet, løber de ned og opdager, at monsteret har dræbt Fritz. Monsteret kaster sig mod de to, men det lykkes at låse monsteret inde. Henry forstår, at han må tage livet af sin skabning. Han forbereder en indsprøjtning med et giftstof, og Henry og Waldman planlægger at løsne monstret og injicere det, når det angriber. Da døren er låst op, kaster monsteret sig mod Henry, og Waldman sprøjter stoffet ind i monsterets ryg. Monsteret falder bevidstløs om på gulvet.

Henry kollapser af udmattelse, og Elizabeth og Henrys far tager ham med hjem. Henry er bekymret for monsteret, men Waldman forsikrer ham om, at han vil ødelægge det. Mens Henry er hjemme og forbereder sit bryllup, undersøger Waldman monsteret. Mens han forbereder sig på at skære i det levende monster for at undersøge det, kvæler monsteret ham. Monsteret flygter fra tårnet og vandrer gennem landskabet, hvor det støder på en bondes unge datter, Maria. Hun beder ham om at spille et spil med hende, hvor de kaster blomster på en sø. Monsteret nyder legen, men da han løber tør for blomster, kaster han Maria i søen og drukner hende utilsigtet.

Med forberedelserne til brylluppet afsluttet er Henry glad for Elizabeth. De skal giftes, så snart Waldman ankommer. Victor skynder sig ind og siger, at Waldman er blevet fundet kvalt. Henry mistænker monsteret. Monsteret kommer ind på Elizabeths værelse og får hende til at skrige. Da hjælpen når frem, finder de Elizabeth i chok og derefter bevidstløs. Monsteret er flygtet.

Marias far ankommer, bærende på sin druknede datters lig. Han siger, at hun blev myrdet, og landsbyboerne drager af sted for at fange og dræbe monsteret. Under eftersøgningen bliver Henry angrebet af monsteret. Monsteret slår Henry bevidstløs og bærer ham til en gammel vindmølle. Bønderne hører væsenet bære Henry afsted og opdager, at det klatrer til toppen trækkende Henry med sig. Monsteret kaster Henry til jorden. Hans fald afbødes af møllevingerne, hvilket redder hans liv. Nogle landsbyboere bringer ham hjem, mens resten af pøblen sætter vindmøllen i brand, med monsteret fanget inde uden nogen steder at flygte hen.

På Frankenstein-slottet fejrer Henrys far sin søns bryllup og skåler for brudeparret og sit kommende barnebarn.

Medvirkende thumb|Reklamekort for Frankenstein

Colin Clive som Henry Frankenstein Mae Clarke som Elizabeth Lavenza, Henrys forlovede John Boles som Victor Moritz, Henrys ven Boris Karloff som monsteret Edward Van Sloan som Dr. Waldman Frederick Kerr som Baron Frankenstein Dwight Frye som Fritz, Henrys assistent Lionel Belmore som Herr Vogel Marilyn Harris som Lille Maria, en lille pige Michael Mark som Ludwig, Marias far Francis Ford som Hans (ukrediteret)

Produktion left|thumb|Lobbykort fra 1951 ved en repremiere I 1930 havde Universal Studios mistet omsætning for 2,2 millioner dollars. Der var derfor nervøsitet i filmstudiet i begyndelsen af 1931, da Universals nye film Dracula med Bela Lugosi i hovedrollen fik premiere den 12. februar 1931. Inden for 48 timer efter åbningen i New Yorks Roxy Theatre havde den nye film solgt 50.000 billetter, hvilket gav et momentum, der kulminerede med et overskud på 700.000 dollar; det største af Universals film fra 1931. Som resultat heraf annoncerede produktionschefen, Carl Laemmle Jr., øjeblikkelige planer om at producere flere gyserfilm. Universal filmrettighederne til John L. Balderstons planlagte manuskript baseret op Peggy Weblings britiske teateropsætning Mary Wollstonecraft Shelleys roman om Frankenstein.

Efter sin succes i Dracula havde Lugosi håbet at spille Henry Frankenstein i Universals nye gyserfilm. Imidlertid ønskede producer Carl Laemmle Jr., at Lugosi skulle spille monsteretGregory William Mank. 1981. It's Alive! The Classic Cinema Saga of Frankenstein. San Diego: A. S. Barnes. for at tiltrække publikum.

Lugosi var imidlertid ikke tilfreds med rollen som monsteret. Filmens oprindelige instruktør Robert Florey ønskede at fremstille monsteret som en simpel dræbermaskine, uden et strejf af menneskelig interesse eller patos, i modsætning til i den originale Shelley-roman. Dette fik angiveligt Lugosi til at klage: "Jeg var en stjerne i mit land, og jeg vil ikke være et fugleskræmsel herovre!" Vieira. pgs. 42–3 Florey skrev senere, at "den ungarske skuespiller viste sig ikke særlig begejstret for rollen og ønskede ikke at spille den". Beslutningen har dog muligvis ikke været Lugosis, da nyere kilder tyder på, at han blev fjernet fra projektet sammen med instruktøren Robert Florey, da den nyankomne James Whale overtog instruktørrollen og herefter castede Karloff.

Kenneth Strickfaden designede de elektriske apparater, der blev brugt i "skabelsesscenen". De var så succesrige, at sådanne effekter blev betragtet som en væsentlig del af enhver efterfølgende Universal-film, der involverede Frankensteins monster. Derfor er det udstyr, der bruges i filmene blevet omtalt i fankredse som "Strickfadens". Det ser ud til, at Strickfaden formåede at sikre brugen af mindst én Tesla-transformator bygget af opfinderen Nikola Tesla selv.

Filmen blev vist første gang offentligt i USA den 19. november 1931 i Detroit og fik herefter premiere bredt i USA to dage efter, den 21. november 1931.Premiereinfo fra IMDb I New York City blev den vist i Mayfair Theatre fra den 4. december 1931 og indtjente $53.000 den første uge.Vieira. pgs. 42–3 Filmen fik aldrig dansk biografpremiere.Liste over danske biografpremierer, biografmuseet.dk

Som kompensation for at være blevet taget af filmen blev Florey og Lugosi hyret til filmen Murders in the Rue Morgue. Lugosi fik senere rollen som Frankensteins monster i Frankenstein Meets the Wolf Man et årti senere, da hans karriere var i tilbagegang. MagicImage Filmbooks Series: Frankenstein Meets the Wolf Man

Cencur af filmen thumb|Colin Clive og Karloff i farvelagt fotografi fra Frankenstein (1931). Frankenstein blev skabt i tiden før Hollywood med "Hays Code" i 1934 indførte selvcensur i sine film. Filmen indeholder en række scener, der ikke ville være accepteret efter implementeringen af selvcensuren og Hays Code. Filmen blev dog i flere af USA's delstater censureret, ligesom flere europæiske lande helt eller delvist forbød filmen.

Scenen, hvor Monsteret kaster den lille pige i søen og ved et uheld drukner hende, har længe været kontroversiel. Efter den oprindelige udgivelse i 1931 blev den anden del af scenen fjernet af censurnævnene i Massachusetts, Pennsylvania og New York.Vieira. pgs. 42–3 Disse stater gjorde også indsigelse mod en scene i filmen, som de betragtede som blasfemisk. I scenen opdager den eksalterede Frankenstein, at hans skabning er i live, og følgende ordveksling udspiller sig: VICTOR: "Henry, i Guds navn!" HENRY: "I Guds navn? Nu ved jeg, hvordan det føles at VÆRE Gud!" Vieira. pgs. 42–3

Kansas forlangte, at 32 scener blev klippet ud, hvilket ville have halveret filmens længde.Doherty. pg. 297 Efter forhandling med studiet blev et kompromis udgivet i Kansas. Vieira. pgs. 42–3

Som med mange film fra før Hays Code, blev der ved senere genudgivelser i Hay Code-tiden censureret ved, at der blev klippet ud af den originale kameranegativ,Vieira. pg. 48 og dermed gik de fleste af de bortcensurerede scener ofte tabt. Scenen med pigen, der blev kastet i søen, blev dog genopdaget i begyndelsen af 1980'erne i samlingen af British National Film Archive, og den er blevet restaureret til moderne udgaver af filmen.Robert Horton Frankenstein, New York & Chichester: Wallflower Press & Columbia University Press, 2014, p.24

I den irske fristat blev filmen forbudt den 5. februar 1932, fordi den var demoraliserende og uegnet til børn eller "nervøse mennesker" – mulighed for at se filmen med alderscensur blev først mulig i landet i 1965. Filmen blev forbudt i Nordirland, Quebec, Italien og Tjekkoslovakiet .

Modtagelse thumb| Plakat af 1930'ernes: "Advarsel! Monsteret er løst!" Nourmand & Marsh. pg. 133 New York Times filmkritiker Mordaunt Hall gav Frankenstein en meget positiv anmeldelse. Han sagde, at filmen "vakte så meget begejstring på Mayfair i går, at mange blandt publikum lo for at dække over deres sande følelser. [D]et kan ikke benægtes, at det er den mest effektive film af sin slags. Ved siden af er Dracula tam ..".

Film Daily roste også filmen og kaldte det et "grusomt, hårrejsende og spændende drama", der var "produceret intelligent og overdådigt og med en superb fotografering".