Bendt Vincentz Christian Rothe (født 9. maj 1921 i København, død 31. december 1989) var en dansk skuespiller, sceneinstruktør, advokat og forfatter.
Familie Han var søn af Oluf Skram Rothe (præst og forfatter, 1880-1966) og hustru Lilly Nicoline Marie Rothe født Lindhardt (1887-1965) og var far til Henrik Rothe og Jesper Rothe.
Karriere Han blev student i 1939 og havde ikke nogen umiddelbare forventninger til sig selv som skuespiller. Han søgte ind på Det kongelige Teaters Elevskole, men forlod skolen før tid.
Ad omveje kom han til Folketeatret i 1944 og fortsatte i de efterfølgende år med diverse engagementer på forskellige privatteatre som skuespiller, men også som instruktør.
Han påbegyndte et jurastudium i 1947 og blev færdig i 1955. Herefter var han et par år formand for Dansk Skuespillerforbund, som blev fulgt op af et par år som turnéchef ved Det kongelige Teater.
I begyndelsen af 1960'erne nedsatte han sig som sagfører i Næstved sideløbende med filmindspilninger og teaterarbejde. I 1967 fik han møderet for Højesteret.
Han arbejdede på Det Ny Teater 1964-1965 og Det kongelige Teater fra 1966.
Han modtog Teaterpokalen i 1966.
Han blev i sine senere år kendt som baron von Rydtger i tv-serien Matador.
Bendt Rothe skrev adskillige bøger. Han debuterede som forfatter i 1949 på Gyldendal med Tingenes Nej. I 1980 blev han lic.jur. på en immaterialretlig afhandling, Skuespillerkunst og skuespillerret, som han tilegnede "min lærermester, min kollega, min ven højesteretssagfører Oskar Bondo Svane" (en ven han parodierede følgende år da han optrådte som Porter Milgrim i Ira Levins Dødsfælden på Aveny Teatret).
Bendt Rothe var fra 1947 til 1958 gift med danseinstruktør Asta Riis Poulsen. I 1958 blev han viet til sekretær Helle Høeg Houmøller. Også dette ægteskab blev opløst, og fra 1969 til 1972 var han gift med skuespillerinden Vigga Bro. Endelig giftede han sig i 1973 med fysioterapeut Birte Merete Gad, med hvem han levede sammen til hendes død i 1985. I sine sidste år dannede han par med Tove Gamst.
Han var Ridder af 1. grad af Dannebrog.
Bendt Rothe døde pludseligt af et hjerteanfald.
Udvalgt filmografi Blandt de film, han medvirkende i, kan nævnes:
Det bødes der for - 1944 De tre skolekammerater - 1944 Diskret ophold - 1946 Fra den gamle købmandsgård - 1951 Vi arme syndere - 1952 Avismanden - 1952 Hejrenæs - 1953 Adam og Eva - 1953 Karen, Maren og Mette - 1954 Min datter Nelly - 1955 Bundfald' - 1957 Pigen i søgelyset - 1959 Gymnasiepigen - 1960 Komtessen - 1961 Eventyr på Mallorca - 1961 Ullabella - 1961 Rikki og mændene - 1962 Premiere i helvede - 1964 | width="25%" valign="top" | Don Olsen kommer til byen - 1964 Fem mand og Rosa - 1964 Gertrud - 1964 Nu stiger den - 1966 Søskende - 1966 Smukke Arne og Rosa - 1967 Jeg er sgu min egen - 1967 Historien om Barbara - 1967 Dr. Glas - 1968 | width="25%" valign="top" | Tur i natten - 1968 De røde heste (1968) - 1968 Oktoberdage - 1970 Nitten røde roser - 1974 Strømer - 1976 Kassen stemmer - 1976 Hærværk - 1977 Slægten - 1978 Olsen-banden over alle bjerge - 1981 Babettes gæstebud'' - 1987
Eksterne links
Bendt Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Advokater fra Danmark Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer fra København Kategori:Modtagere af Teaterpokalen