thumb|Bronzetavlen Tabula Osca fra det 3. århundrede f.kr. Oskisk er et uddødt indoeuropæisk sprog fra det sydlige Italien. Sproget er i den oskiske- umbriske eller sabelske gren af de italiske sprog. Oskisk er derfor en nær slægtning til .
Oskisk blev snakket af en række stammer, herunder samnitterne, Aurunci (Ausones) og Sidicini. De to sidstnævnte stammer blev ofte grupperet under navnet "Oskere". Den oskiske gruppe er en del af den pskiske-umbriske eller sabelske familie og omfatter det oskiske sprog og tre varianter (hernicansk, marrucinsk og paelignisk), kun kendt fra inskriptioner efterladt af Hernici, Marrucini og Paeligni, som var mindre stammer i det østlige/centrale Italien. Alfabetet var en tilpasning af det etruskiske alfabet, og blev brugt til at skrive oskisk i Campania og de omkringliggende områder fra det 5. århundrede f.Kr. indtil muligvis det 1 århundrede e.Kr.
Historie alt=|thumb|Det oskiske sprogs udbredelse i det 5 århundrede f.Kr. Oskisk kendes fra inskriptioner, der går så langt tilbage som det 5. århundrede f.Kr. De vigtigste oskiske inskriptioner er fra , den oskiske tavle eller , og . I Apulien er der beviser for, at valutaer fra antikken blev indskrevet med oskisk skrifttegn (dateret til før 300 f.Kr.) på . Oskisk graffiti på Pompejis vægge indikerer, at sproget eksisterede, i mindst ét bymiljø, langt ind i 1. århundrede e.Kr.Freeman, Philip (1999). The Survival of Etruscan . Page 82: "Oscan graffiti on the walls of Pompeii show that non-Latin languages could thrive in urban locations in Italy well into the 1st century CE." I alt var der i 2017 fundet 800 oskisk-tekster.
I kystzonerne i det sydlige Italien menes oskisk at have overlevet tre århundreder i det to-sprogede miljø sammen med græsk mellem 400 og 100 f.Kr. Dette er "et usædvanligt tilfælde af stabil samfundsmæssig tosprogethed", hvor ingen af sprogene blev dominerende eller forårsagede den andens forsvinden; Men i løbet af den romerske periode blev både oskisk og græsk gradvist udfaset fra det sydlige Italien. Brugen af oskisk faldt efter forbundsfællekrigen.Lomas, Kathryn, "The Hellenization of Italy", in Powell, Anton. The Greek World. Page 354. Graffiti i byer på tværs af oskisk-talende område indikerer, at sproget forblev brugt til dagligdags brug. Page 2 in the online version. Et bevis, der understøtter den daglige brug af sproget, er tilstedeværelsen af oskisk graffiti på Pompejis vægge, der blev rekonstrueret efter jordskælvet i 62 e.Kr.,Cooley, Alison (2002)."The survival of Oscan in Roman Pompeii", in A.E. Cooley (ed.), Becoming Roman, Writing Latin? Literacy and Epigraphy in the Roman West, Portsmouth (Journal of Roman Archaeology), 77–86. Page 84Cooley (2014). Pompeii and Herculaneum: A Sourcebook. New York – London (Routledge). Page 104. som derfor må være skrevet mellem 62 og 79 e.Kr. Andre forskere hævder, at dette ikke er stærke beviser for, at det oskiske sprog overlevede i området, idet oskisk forsvandt fra offentlige inskriptioner efter romersk kolonisering. Det er muligt, at begge sprog eksisterede samtidigt under forskellige forhold, hvor latin fik politisk, religiøs og administrativ betydning, mens oskisk blev betragtet som et "lavere" sprog.
Referencer
Kategori:Uddøde europæiske sprog