Canadian Open 2025 er en tennisturnering, der bliver spillet udendørs på hardcourtbaner i perioden 27. juli - 7. august 2025. Det er den 135. udgave af Canadian Open, og turneringen blev på grund af sponsorater fra National Bank og Rogers afviklet under navnet National Bank Open presented by Rogers (fransk: Omnium Banque National présenté par Rogers). Rækkerne i herresingle og -double var en del af ATP Tour 2025, hvor de var sæsonens sjette turnering i kategorien ATP Masters 1000, og de blev spillet i Sobeys Stadium i Toronto. Kvindernes rækker var en del af WTA Tour 2025, hvor de var årets syvende event i kategorien WTA 1000, og kampene blev afviklet i Stade IGA i Montréal.
Herresingleturneringen blev vundet af Ben Shelton, som i finalen besejrede Karen Khatjanov med 6-7(5), 6-4, 7-6(3), og som dermed vandt sin første ATP Masters 1000-titel. Finalesejren var hans tredje kamp i turneringen, der blev afgjort i tiebreak i tredje sæt. 22-årige Shelton blev samtidig den yngste amerikanske vinder af en Masters-titel, siden Andy Roddick som 21-årige sejrede i Miami Open i 2004. Triumfen var hans tredje turneringssejr på ATP Tour, hvor han tidligere havde vundet Japan Open Tennis Championships 2023 i Tokyo og U.S. Men's Clay Court Championship 2024 i Houston. Resultaterne medførte, at Ben Shelton avancerede til sjettepladsen på ATP's verdensrangliste, hvilket var ny personlig rekord.ATP Tour - Clutch Shelton claims ATP Masters 1000 breakthrough in Toronto (8. august 2025)
Damesinglerækken blev præget af mange overraskelser, og en af dem var, at titlen blev vundet af den blot 18-årige wildcard-modtager Victoria Mboko efter finalesejr på 2-6, 6-4, 6-1 over Naomi Osaka i en kamp, hvor canadieren udnyttede otte af sine ni breakbolde. Dermed vandt Mboko sin første WTA-titel i karrieren, og på vejen til triumfen besejrede hun bl.a. fire tidligere grand slam-mestre: Sofia Kenin i anden runde, 1.-seedede Coco Gauff i fjerde runde, 9.-seedede Jelena Rybakina i semifinalen og som nævnt Osaka i finalen. I tennissportens åbne æra (siden 1968) blev Mboko den 12. og næstyngste til at udføre denne bedrift – kun Serena Williams var yngre, da hun ved US Open 1999 opnåede fire sejre mod tidligere grand slam-mestre i én turnering. Victoria Mboko blev samtidig den blot tredje canadiske vinder af titlen i den åbne æra (efter Faye Urban i 1969 og Bianca Andreescu i 2019). Hun blev også den blot tredje wildcard-spiller, der vandt en WTA 1000-titel, siden indførelsen af denne kategori i 2009; de to første var Marija Sjarapova i Cincinnati Open i 2011 og Bianca Andreescu ved Indian Wells Masters i 2019. Ingen af de to finalister var seedet, og det var tredje gang i den åbne æra, at Canadian Open-finalen i damesingle var et opgør mellem to useedede spillere, og det var den kun sjette WTA 1000-singlefinale mellem to useedede spillere.WTA Tour - Mboko completes dream week with win over Osaka in Montreal (8. august 2025)WTA Tour - Run of the year?! Wild card Victoria Mboko wins first WTA title over Naomi Osaka in magical Montreal finish (8. august 2025) I semifinalen mod Jelena Rybakina havde Victoria Mboko afværget en matchbold i tredje sæt, inden hun kvalificerede sig til finalen med cifrene 1-6, 7-5, 7-6(4).WTA Tour - Victoria Mboko saves match point, stuns Elena Rybakina to reach Montreal final (7. august 2025) Den indtil da største titel i Mbokos karriere medførte også spring på 61 pladser op ad WTA's verdensrangliste, hvor hun forbedrede sig fra nr. 85 til nr. 24. Naomi Osaka, der var sin første WTA 1000-finale siden Miami Open 2022, avancerede 24 placeringer fra 49.- til 25.-pladsen og vendte dermed tilbage til top 30 for første gang siden januar 2022.WTA Tour - Rankings Watch: A 61-spot surge sends Mboko into the Top 25 (8. august 2025)
Clara Tauson tabte i semifinalen til Naomi Osaka men besejrede bl.a. top 10-spillerne Iga Świątek i fjerde runde og Madison Keys i kvartfinalen, hvilket sikrede hendes anden WTA 1000-semifinaleplads i sæsonen. Præstationen blev belønnet med en fremgang til 15.-pladsen på WTA's verdensrangliste, hvilket var ny personlig rekord.
I herredoubleturneringen vandt Julian Cash og Lloyd Glasspool over Joe Salisbury og Neal Skupski med 6-3, 6-7(5), [13-11] i den første rent britiske herredoublefinale i turneringens historie. I finalen afværgede Cash og Glasspool fire matchbolde i den afgørende match tiebreak, hvor de bl.a. var bagud 6-9. De vandt deres første ATP Masters 1000-titel som makkere og blev det første rent britiske makkerpar, der triumferede på Masters 1000-niveau. Med finalesejren nåede Cash og Glasspool op på 19 vundne kampe i træk, idet de også havde vundet deres tre forudgående turneringer i Queen's Club, Eastbourne og Wimbledon, og triumfen i Toronto var deres sjette turneringssejr i 2025.ATP Tour - Cash/Glasspool save 4 CPs to clinch first Masters 1000 crown in Toronto (8. august 2025)
I damedoublefinalen vandt Coco Gauff og McCartney Kessler over Taylor Townsend og Zhang Shuai med 6-4, 1-6, [13-11]. Det var Gauffs 10. WTA-doubletitel, mens Kessler vandt sin første doubletitel på WTA Tour.WTA Tour - Gauff/Kessler edge Townsend/Zhang in Montreal doubles final (8. august 2025)
Præmier
Den samlede præmiesum for Canadian Open 2025 androg $ 14.346.139, der fordelte sig med $ 9.193.540 til mændenes rækker og $ 5.152.599 til kvinderne.
Pengepræmier ekskl. per diem ResultatHerresingleDamesingleHerredoubleDamedoubleVindere $ 1.124.380 $ 752.275 $ 457.150 $ 262.780Finalister $ 597.890 $ 391.600 $ 242.020 $ 139.120Semifinalister $ 332.160 $ 206.100 $ 129.970 $ 74.700Kvartfinalister $ 189.075 $ 107.000 $ 65.000 $ 37.360Tabere i 4. runde $ 103.225 $ 56.703-Tabere i 3. runde $ 60.400 $ 33.000-Tabere i 2. runde $ 35.260 $ 19.705 $ 34.850 $ 19.970Tabere i 1. runde $ 23.760 $ 12.770 $ 19.050 $ 10.950Tabere i 1. kval.runde $ 0 $ 7.000 - -
Herresingle
Hovedturnering
I hovedturneringen deltog 96 spillere, der var fordelt på: 72 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på ATP's verdensrangliste fire uger før turneringens start. 5 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 16 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q). 3 lucky losere fra kvalifikationen (markeret med LL).
Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale
Første, anden og tredje runde
Kvalifikation
Kvalifikationen havde deltagelse af 32 spillere, der spillede om de sidste 16 ledige pladser i hovedturneringen. 4 af de 32 spillere deltog på grundlag af et wildcard.
Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
Kvalifikanter Adrian Mannarino Ugo Blanchet Tristan Schoolkate James Duckworth Valentin Royer Emilio Nava Yosuke Watanuki Alexander Blockx Shintaro Mochizuki Tristan Boyer Facundo Bagnis Juan Pablo Ficovich Colton Smith Pierre-Hugues Herbert Tomás Barrios Vera Dan Martin
Følgende spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere:
Lucky losere Tseng Chun-Hsin Dalibor Svrčina Térence Atmane
Resultater
Damesingle
Hovedturnering
I hovedturneringen deltog 96 spillere, der var fordelt på: 73 spillere, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste fire uger før turneringens start. 7 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC). 16 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).
Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale
Første, anden og tredje runde
Kvalifikation
Kvalifikationen havde deltagelse af 32 spillere, der spillede om de sidste 16 ledige pladser i hovedturneringen. 5 af de 32 spillere deltog på grundlag af et wildcard.
Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
Kvalifikanter Laura Siegemund Kamilla Rakhimova Whitney Osuigwe Antonia Ružić Cristina Bucșa Elsa Jacquemot Guo Hanyu Léolia Jeanjean Wang Yafan Viktorija Tomova Aoi Ito Varvara Gracheva Katie Volynets Louisa Chirico Ariana Arseneault Bernarda Pera
Ingen spillere gik videre til hovedturneringen som lucky losere:
Resultater
Herredouble
Turneringen havde deltagelse af 32 par, der fordelte sig på: 29 par, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på ATP's verdensrangliste. 3 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).
Resultater
Damedouble
Turneringen havde deltagelse af 32 par, der fordelte sig på: 29 par, der havde kvalificeret sig i kraft af deres placering på WTA's verdensrangliste. 3 par, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC).
Resultater
Eksterne henvisninger National Bank Open ATP Tour - Canadian Open 2025 ATP Tour - Canadian Open 2025 - Herresingle (hovedturnering) ATP Tour - Canadian Open 2025 - Herresingle (kvalifikation) ATP Tour - Canadian Open 2025 - Herredouble WTA Tour - Canadian Open 2025 WTA Tour - Canadian Open 2025 - Damesingle (hovedturnering) WTA Tour - Canadian Open 2025 - Damesingle (kvalifikation) WTA Tour - Canadian Open 2025 - Damedouble
Noter
2025 Kategori:WTA Tour 2025 Kategori:ATP Tour 2025