Vibeke Merete Gamst (født 31. juli 1947 i Aarhus) er en dansk jurist og politiker fra Det Konservative Folkeparti (til 2025), der er rådmand for senior og omsorg i Aalborg Kommune og regionsrådsmedlem i Region Nordjylland.

Hun overtog rådmandsposten den 8. oktober 2024, fordi den tidligere rådmand, Kristoffer Hjort Storm, var blevet valgt til Europa-Parlamentet.

Vibeke Gamst blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1966 og cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1974.

Umiddelbart efter studierne flyttede hun til Aalborg og blev advokatfuldmægtig. Efter to år skiftede hun dog spor og blev undervisningsassistent ved Aalborg Universitet, hvor hun fra 1977 fik titel af fuldmægtig. Fra 1978 til 2006 var hun vicekontorchef og kulturchef i Nordjyllands Amt og fra 2007 til 2009 fritids- og kontorchef i Brønderslev Kommune.

I 2002 blev hun valgt til Aalborg Byråd og i 2010 til regionsrådet i Region Nordjylland. Fra 2010 til 2014 sad hun tillige i Danske Regioners social- og psykiatriudvalg.

Efter valget i 2025, hvor hun blev genvalgt til begge råd, dannedes kortvarigt en smal koalition mod den Socialdemokratiske dominans i Aalborg Byråd centreret om Jes Lunde som borgmesterkandidat. Koalitionen mistede dog sit flertal, da Gamst brød med partidisciplinen og støttede socialdemokraten Lasse Frimand Jensen. På baggrund heraf var Gamst indstillet til eksklusion af Det Konservative Folkeparti, men valgte den 5. december 2025 inden generalforsamlingen selv at trække sig.Guerdali og Jakobsen (2025).

Fra 2016 var hun desuden menighedsrådsmedlem i Budolfi Sogn, ligesom hun også har haft flere bestyrelsesposter.

I august 2024 blev hun ridder af Dannebrog.

Referencer

Eksterne henvisninger Vibeke Gamsts hjemmeside Om Vibeke Gamst på Aalborg Kommunes hjemmeside Om Vibeke Gamst på Region Nordjyllands hjemmeside

Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Studenter fra Marselisborg Gymnasium Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Alumni fra Aarhus Universitet Kategori:Embedsmænd fra Danmark Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Regionsrådsmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Medlemmer af Aalborg Byråd Kategori:Rådmænd i Aalborg Kategori:Ansatte ved Aalborg Universitet Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Menighedsrådsmedlemmer