Lolland-Falsters Historiske Samfund (LFHS) er en dansk forening, hvis hovedformål er at styrke den lokalhistoriske interesse på Lolland og Falster og kendskabet til Lolland-Falsters historie. Samfundet blev stiftet i 1912 og har siden hvert år udgivet en årbog med forskellige lokalhistoriske artikler. I 2012 udgav det ved 100-års-jubilæet bogen "Lolland-Falster - historier i landskabet" med 100 historiske nedslag i livet på øerne. Samfundet har også rejst og vedligeholdt en række mindesten rundt om på øerne for lokale personligheder og begivenheder og i tidens løb afholdt en lang række arrangementer for medlemmerne med lokalhistoriske temaer.

Foreningen har ifølge vedtægterne hjemsted i Maribo i Lolland Kommune.Vedtægter. lfhs.dk, besøgt 20. november 2024. LFHS havde efter eget udsagn ca. 300 medlemmer i 2024.

Historie

Foreningen blev stiftet ved et møde i Maribo 27. juni 1912. Forud for mødet havde en række prominente personer på Lolland og Falster (eller "fra Nakskov i vest til Næsgaard i øst", som foreningen skriver på sin hjemmeside) udsendt en opfordring til hele lokalbefolkningen om at deltage i grundlæggelsen af den historiske forening. I alt ca. 400 lolliker og falstringer udtrykte interesse, og på det stiftende møde blev nedsat en bestyrelse på 12 medlemmer med amtsforvalter Axel Holck i Maribo som formand. Prisen for et årligt medlemskab blev fastsat til 2 kr.Begyndelsen. Foreningens hjemmeside, besøgt 20. november 2024.

Udover Holck har blandt andet forfatteren og folkemindesamleren Helene Strange,Hjordt-Vetlesen, Inger-Lise: artiklen "Helene Strange" i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 20. november 2024. historikeren Else-Marie BoyhusHøgsbro, Kirsten-Elizabeth: artiklen "Else-Marie Boyhus" i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 20. november 2024. og lægen og lokalpolitikeren i Nysted C.A. Hansen i tidens løb haft tillidsposter eller bidraget til LFHS.

Aktiviteter

Foreningens hovedaktivitet har lige siden stiftelsen i 1912 været udgivelsen af en årbog. Derudover arrangerer den foredrag og ture for medlemmerne. De sidstnævnte aktiviteter er dog i nyere tid blevet prioriteret lidt lavere som følge af, at der er et stort udbud af lignende arrangementer fra andre aktører i området.Foreningens hjemmeside, forsiden. Besøgt 20. november 2024.

Årbøger

LFHS har hvert år siden 1912 udgivet en årbog med forskellige artikler om alskens lokalhistoriske emner. Det kan dreje sig om personal- og slægtshistorie, arkæologi, landbohistorie, social- og kriminalhistorie, kirke- og skolehistorie. Artiklerne kommer vidt omkring,Historisk årbog med en stor spændvidde. Artikel på folketidende.dk 21. december 2019.Død og ødelæggelse i Nysted og Maribo. Artikel på folketidende.dk 16. november 2018. og desuden rummer årbøgerne ofte en oversigt over, hvad der har stået om Lolland-Falster i andre udkomne historiske bøger det år, og foreningens årsberetning. Alle de udgivne årbøger siden 1912 bortset fra de to nyeste årgange er digitalt tilgængelige og dermed søgbare på foreningens hjemmeside.Lolland Falsters Historiske Samfunds årbøger i digital udgave. Foreningens hjemmeside, besøgt 20. november 2024.

Jubilæumsskrifter

I 1972 ved foreningens 60-års-jubilæum var årbogen udformet som en særlig historisk billedbog om Lolland-Falster, redigeret og skrevet af Else-Marie Boyhus. Billedbogen fortalte enkelt i ca. 40 nedslag om øernes historie.Lolland-Falster - en historisk billedbog. Årbog 1972, Lolland-Falsters Historiske Samfund. Ved 100-års-jubilæet i 1972 gentog foreningen ideen ved at udgive "Lolland-Falster - historier i landskabet", redigeret af Heidi Pfeffer og Ove H. Nielsen. Denne bog rummede 100 historier fra oldtid til nutid på øerne med eksempler som voldstedet Refshaleborg i Maribosøerne, de særprægede stråtækte og stråbeklædte huse i landsbyen Hesnæs, det middelalderlige færgested i Gåbense, beskrivelse af roebanerne på Lolland, på et tidspunkt Danmarks største privatbane, anlæggelsen af Rødbyhavn som en mønsterby for Bedre Byggeskik-stilen og som det sidste og seneste indslag beretningen om den 10. november 2011, hvor hovedindholdet i den meget populære japanske TV-føljeton Verdens bedste... med mere end 35 millioner seere var et portræt af Lolland i rollen som verdens bedste bæredygtige ø."Lolland-Falster - historier i landskabet". Udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund ved foreningens 100-års-jubilæum 2012.

Mindesten

I perioden fra 1928 til 1953 rejste foreningen en række mindesten for en række historiske personer og steder på Lolland-Falster. Foreningen holder løbende tilsyn med stenene og vedligeholder dem. Stenene er sat til minde om:Mindesten. Foreningens hjemmeside, besøgt 20. november 2024.

Biskop N. E. BalleFredede og bevaringsværdige bygninger, Slots- og Kulturstyrelsen: N.E. Balles Barndomshjem, Vestenskov i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 20. november 2024. Sognefoged Hans Rasmussen Frihedskæmperen Otto Kuld - en helt fra Nakskovegnen under svenskekrigene Falsters Virke Niels Hemmingsen Juellingefundet med fire kvindegrave fra Jernalderen Hobyfundet Borrehuset - Marie Grubbe Kaj Munk Helene Strange Cathrine Ernst, som Christian Winther elskede

Se også

Lollands historie

Kilder

Eksterne henvisninger

Foreningens hjemmeside Lolland-Falster - en historisk billedbog. Udgivet af Lolland-Falsters historiske Samfund 1972. Lolland-Falster - historier i landskabet. Udgivet af Lolland-Falsters historiske Samfund ved foreningens 100-års-jubilæum 2012.

Kategori:Foreninger fra Danmark Kategori:Lollands historie Kategori:Falsters historie Kategori:Etableret i 1912