thumb|En klassisk rundskulptur (Venus fra Milo). thumb|right|Et haut-relief i et tæt samspil med et fortov i Amsterdam. Skulptur (fra latin sculptura og sculpere snitte, udskære) er en afbildende rumlig kunstnerisk udtryksform udført af en billedhugger. Til skulpturer kan anvendes alle materialer, som kan antage form i tre dimensioner. Til de klassiske materialer hører ler, træ, metal, sten, gips og voks. Moderne materialer er eksempelvis kunststof, tekstil, glas, sand og is. Moderne kunstnere eksperimenterer også med konkrete genstande (readymades/objets trouvés), døde dyr, bygningsmaterialer og vand.

Grundlæggende kategorier Fremtrædelsesformer

En skulptur er det tredimensionale kunstneriske objekt, som kunstneren udformer ved at bruge kniv, mejsel, hænderne, modellerpind, eller kontrollerede eksplosioner. Andre skulpturer laves som afstøbninger, hvor en form fyldes med flydende materiale. I visse skulpturer, især de nyere, indgår industrimaterialer eller forgængelige materialer. Håndværket spiller en mindre rolle end tidligere.

Der skelnes mellem to hovedformer for skulptur: Den fritstående skulptur (også kaldet rundskulpturen) som statuer, som ikke rører anden overflade end soklen. For at undgå, at en rundskulptur med spinkle ben synker sammen under vægten, støttes benet typisk ved at sætte en anden genstand fx en træstub tæt ved. Relieffet, der er helt eller delvis fastgjort til en baggrund. thumb|right|Bertel Thorvaldsens Natten er et typisk relief.

thumb|Hulrelief i bunden af en ægyptisk amulet. Relieffer opdeles i tre typer: haut- , demi- og bas-relieffer efter graden af værkets fremspring fra væggen. En fjerde type er hul-relieffet, som er begrænset til det gamle Egypten. Relieffer er sædvanligvis udformet med figurgrupper og i flere billeder, som udgør en fortælling eller et tidsmæssigt forløb på samme måde som tegneserier. Relieffer har effekter, som er vanskelige at opnå i den runde skulptur. De anvendes både til arkitektonisk skulptur, som er fastgjort til bygninger, og til mindre udsmykninger og andre objekter, som i keramik, metalarbejder og smykker. Relieffer kan også dekorere steler.

thumb|right|Mønter er hverdagens stansede bas-relieffer.

Fremstillingsteknikker I den metodologiske teknik skelner man mellem den subtraktive og den additive teknik.

I den subtraktive metode fjernes materiale fra materialet, en eksisterende blok fx af sten eller træ.

Ved den additive metode tilføjes værket materiale.

Teknikker som støbning, stansning og formgivning anvender en mellemliggende matrix, som indeholder det rumlige negativ af værket. Disse teknikker er velegnede til produktion af kopier.

Eksempler på berømte skulpturer Landsoldaten i Fredericia Den lille Havfrue Istedløven Kolossen på Rhodos Nike fra Samothrake David / Michelangelo Sfinksen i Giza Trold, der vejrer kristenblod Venus fra Milo

Kendte danske billedhuggere

Herman Wilhelm Bissen – bl.a. Den danske landsoldat og Istedløven Vilhelm Bissen – bl.a. Absalon på Højbro Plads og Storkespringvandet Edvard Eriksen – Den lille Havfrue Niels Hansen Jacobsen – Trold, der vejrer kristenblod Harald Isenstein Hein Heinsen Robert Jacobsen Steen Krarup Jensen Jens Adolf Jerichau Keld Moseholm Jørgensen Anne Marie Carl Nielsen Astrid Noack Bjørn Nørgaard – Thors Tårn H.P. Pedersen-Dan Helen Schou Theobald Stein Rudolph Tegner Bertel Thorvaldsen – (se Thorvaldsens Museum) Einar Utzon-Frank Hanne Varming Johannes Wiedewelt J.F. Willumsen – Ulvedalene Jens Galschiøt – bl.a. Skamstøtten og Min indre svinehund Ukendt – Solvognen

Se også Buste Mindesmærke Statue