Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian, prins til Danmark, greve af Monpezat (døbt Christian Valdemar Henri John; født 15. oktober 2005), er tronfølger til det danske kongehus. Han er den ældste søn af Kong Frederik 10. og Dronning Mary af Danmark og det tredje barnebarn af Margrethe 2. og prins Henrik. Han blev nummer ét i den danske tronfølge og kronprinsÆndringer i den kongelige families titler https://www.kongehuset.dk/nyheder/ændringer-i-den-kongelige-families-titler Hentet 02-01-2024 som følge af sin farmors abdicering og sin fars indtrædelse som konge den 14. januar 2024.Pressemeddelelse fra statsministeriet "Hendes Majestæt Dronningen abdicerer" (31-12-2023) https://www.stm.dk/presse/pressemeddelelser/hendes-majestaet-dronningen-abdicerer/ Hentet 01-01-2024
Kronprins Christian blev udpeget som rigsforstander den 14. november 2023 under Dronning Margrethe 2.Snart kan prins Christian træde i dronningens sted (14. november 2023), Josephine Adsbøl le sage de Fontenay TV 2 Danmarkhttps://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-13-snart-kan-prins-christian-traede-i-dronningens-sted Hentet 02-01-2024 og kan, i kraft af sin indtrædelse som kronprins den 14. januar 2024, indtræde som regent ved fravær af sin far, Kong Frederik.
Opvækst Prins Christian blev født den 15. oktober 2005 kl. 01:57 på Rigshospitalet i København som søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary af Danmark. Ved fødslen vejede han 3500 gram og var 51 cm lang.Danmark har fået en ny tronarving | Indland | DR Som førstefødte af kronprinsparret blev prinsen født som tronarving til det danske kongehus efter kronprins Frederik. Kl. 12 den 15. oktober 2005 blev der, som dansk kongelig tradition foreskriver, affyret en kanonsalut til ære for tronarvingens fødsel fra Batteriet Sixtus på Holmen i København og fra Kronborg Slot i Helsingør.21 skud fyret af for tronarvingen | Indland | DR På samme tid flagede alle offentlige bygninger og busser med dannebrog.
Prinsen blev om natten den 22. oktober 2005 indlagt på Rigshospitalet, hvor han blev behandlet for gulsot.Nyfødt prins behandlet for gulsot | Indland | DR Han blev udskrevet den følgende dag.
Dåb Prins Christian blev døbt den 21. januar 2006 i Christiansborg Slotskirke i København af kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen. Han blev døbt ved den kongelige døbefont, som er blevet brugt ved dåb af alle kongelige børn i Danmark siden 1671, og han var iført den danske kongefamilies dåbskjole, der blev lavet til hans tipoldefar, Christian 10., i 1870. Prinsen blev døbt Christian Valdemar Henri John og fulgte dermed det danske kongehus' tradition med at skifte mellem navnene Christian og Frederik ved mandlige tronfølgere. Prinsens otte faddere var Kronprinsesse Victoria af Sverige, Haakon 8. af Norge, Dronning Mette-Marit af Norge, Prins Joachim af Danmark, Kronprins Pavlos af Grækenland, Jane Stephens, Jeppe Handwerk og Hamish Campbell.
Prinsen modtog et stort antal dåbsgaver, heriblandt en pony kaldet Flikflak fra Folketinget, og nationen Danmark fik tasmanske djævle som en gave af den tasmanske regering.
Den 11. september 2006 underskrev udenrigsminister Per Stig Møller et håndskrevet dokument, der officielt placerede prins Christian i tronfølgen. Prinsens fulde navn, datoen for både fødslen og dåben og navnene på hans faddere blev nedskrevet, som det foreskrives i Kongeloven fra 1799.
Uddannelse thumb|Prins Christian på sin første skoledag i august 2011 Den 27. marts 2007 startede prins Christian i vuggestue og efterfølgende børnehave i Dronning Louises Asyl i Fredensborg.Prins Christians første dag i vuggestue | BT Royale - www.bt.dk Prinsen blev herved den første kommende konge til at gå i en kommunal daginstitution. Han og hans yngre søster, Isabella, skiftede senere til Garnisons Sogns Menigheds Børnehave på Sankt Annæ Plads i København.https://www.billedbladet.dk/kongelige/hvor-gaar-christian-og-isabella-i-boernehave En ansat fra Politiets Efterretningstjeneste var til stede i institutionen hver dag under prinsens dagligdag.
Den 12. august 2011 startede prins Christian i 0. klasse på Tranegårdsskolen i Hellerup.Prins Christian skal gå i folkeskole Hans forældre brød her med kongehusets tradition med at sende kongelige børn i privatskole, da Christian som den første kongelige nogensinde gik i folkeskole.Prins Christian skal i folkeskole - Royale | www.bt.dk Prinsens yngre søskende gik herefter ligeledes også i samme folkeskole.
Prins Christian begyndte den 6. januar 2020 på et 12-ugers skoleophold på skolen Lemania-Verbier i Schweiz sammen med sine søskende. Opholdet blev dog afbrudt før tid på grund af coronaviruspandemien.
Prins Christian blev konfirmeret den 15. maj 2021 i Fredensborg Slotskirke ved Fredensborg Slot.
I august 2021 begyndte prinsen i gymnasiet på Herlufsholm Kostskole. I juni 2022 annoncerede Kongehuset, at prins Christian ikke ville forsætte på skolen efter sommerferien, efter beskyldninger om mobning, vold og seksuelle overgreb på institutionen dukkede op i en dokumentar. Han fortsatte efterfølgende sin gymnasieuddannelse på Ordrup Gymnasium fra august 2022. Herfra blev han student den 24. juni 2024.Kongehusets hjemmeside på Kronprinsen blev student
Aktiviteter Christian havde sin første officielle opgave, da han deltog i åbningen af et nyt elefanthus i København Zoo sammen med sin farfar, Prins Henrik, i 2008. Christian indviede elefanthuset ved at trykke på en knap på en fjernstyret konsol. Elefanterne var en gave fra Kongen og Dronningen af Thailand til Dronning Margrethe og prinsgemalen i forbindelse med deres besøg i Thailand.
18-års fødselsdag
I august 2023 annoncerede Kongehuset, at Dronning Margrethe 2. i forbindelse med prins Christians 18-års fødselsdag ville invitere til et gallataffel på prinsens fødselsdag den 15. oktober 2023, hvor blandt andre repræsentanter fra et udvalg af landets ungdomsorganisationer samt unge, som havde markeret sig inden for sportens, kunstens og kulturens verden, var inviteret.H.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag Derudover blev 200 unge fra det danske rigsfællesskab inviteret; alle landets 98 kommuner (samt Grønland og Færøerne) skulle udvælge to 18-årige, som skulle deltage i gallataffelet. Denne utraditionelle invitation blev besluttet, for at festen skulle afspejle prins Christians generation.Prins Christian er nu 18 år. Se, hvordan det blev fejret | Ligetil | DR På sin fødselsdag den 15. oktober 2023 blev prinsen af dronning Margrethe 2. tildelt Elefantordenen, som tidligere havde været båret af hans farfar, prins Henrik.H.K.H. Prins Christian tildeles Elefantordenen Dronningens gallataffel blev indledt i Riddersalen på Christiansborg SlotPrins Christian: 'Jeg vil være den bedst tænkelige tronarving, men jeg kommer til at træde ved siden af' | Indland | DR med 360 indbudte gæster, og hvor prins Christian holdt sin første officielle tale.H.K.H. Prins Christians tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag Under festen optrådte den danske musiker Benjamin Hav & familien som en overraskelse fra Dronning Margrethe.Benjamin Hav spillede for kongefamilien: 'Dronningen havde ringet til mig' | BT Royale - www.bt.dk
I forbindelse med at prinsen fyldte 18 år og dermed blev myndig, udløb den uofficielle aftale mellem Kongehuset og den danske presse, som går ud på, at unge uledsagede kongelige under 18 år ikke dækkes af pressen.Prins Christian er fyldt 18 år – her er hans nye liv I juni 2023, som forberedelse til prinsens 18 års fødselsdag, annoncerede Kongehuset, at prinsen ikke ville modtage apanage (årpenge) før sin 21-års fødselsdag, medmindre et tronskifte ville ske inden da og gøre prinsen til tronfølger.Prins Christian får først årpenge som 21-årig Kongehuset bekendtgjorde, at denne frasigelse af årpenge ville betyde, at prinsen fortsat kun i begrænset omfang ville indgå i officielle sammenhænge.
I forbindelse med tildelingen af Elefantordenen på sin 18-års fødselsdag den 15. oktober 2023 fik kronprinsen også tildelt sit eget elefantridderskjold.Ophængning af H.K.H. Kronprinsens elefantridderskjold Det færdige ridderskjold blev offentliggjort den 23. april 2024, hvor det blev ophængt i Ridderkapellet i Slotskirken på Frederiksborg Slot i Hillerød. Elefantridderskjoldet var påskrevet titlen CHRISTIAN PRINCEPS DANIAE (Christian, prins af Danmark), da kronprinsen kun var prins, da han blev tildelt Elefantordenen.
Kronprins af Danmark Den 31. december 2023 bekendtgjorde Dronning Margrethe 2. under sin nytårstale, at hun ville abdicere og overlade den danske trone til sin søn, kronprins Frederik.Hendes Majestæt Dronningen abdicerer - Statsministeriet Abdikationen fandt sted den 14. januar 2024, hvilket markerede 52-årsdagen for, at dronningen selv overtog tronen efter sin far, Frederik 9., i 1972.Dronning Margrethe abdicerer: Træder tilbage 14. januar | Indland | DR Kl. 14 den 14. januar 2024 deltog Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian i et statsråd sammen med regeringen og statsrådssekretæren.Program for tronskiftet Under mødet underskrev dronningen en erklæring om sin abdikation, hvorved kronprins Frederik tiltrådte den danske trone som kong Frederik X, og prins Christian tiltrådte som kronprins Christian. Med sin indtrædelse som kronprins og myndig tronfølger blev Christian tildelt en fast plads i Statsrådet, siddende til højre for kongen. Kronprins Christians nye titel blev herefter Hans Kongelig Højhed Kronprins Christian.Changes in the titles of The Royal Family
Den 14. november 2023 deltog prins Christian i et møde med statsrådet, da han i forbindelse med sin udpegelse som rigsforstander først skulle afgive en højtidelig erklæring om, at han ville overholde grundloven.Prins Christian på vej til at afgive højtidelig erklæring - Jyllands-PostenH.K.H. Prins Christians 18-års fødselsdag Prinsen underskrev sin erklæring under overværelse af Dronning Margrethe og kronprins Frederik, hvilket markerede første gang i grundlovens historie, hvor tre generationer i arvefølgen var til stede i statsrådet på samme tid. Ved sin indtrædelse som kronprins den 14. januar 2024 blev Christian, i kraft sin rolle som nu tronfølger, ophøjet til regent (og ikke blot rigsforstander) i tilfælde af sin fars fravær, og han er dermed først i rækkefølgen over alle de øvrige rigsforstandere, som tæller hans mor, Dronning Mary, prins Joachim, Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.
I maj 2024 vedtog Folketinget i finansloven at kronprins Christian vil modtage syv millioner kroner i apanage, men først når han flytter i egen bolig og får personale. De fire millioner vil komme fra hans far, Kong Frederiks, årpenge, og de resterende tre millioner fra staten.https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/folketinget-godkender-flere-penge-til-kongehuset-efter-tronskifte Ved modtagelse af apanage, skal kronprinsen ikke betale indkomstskat, registreringsafgift eller grøn ejerafgift.
Den 6. juni 2026 udførte Kronprins Christian sin første officielle opgave for kongehuset alene, da han indviede den nye Storstrømsbro Dronning Margrethe II's Bro opkaldt efter hans farmor, Dronning Margrethe II. Dronningen skulle have været til indvielsen, men kunne, grundet helbredsproblemer, ikke deltage og kronprinsen afløste.
Militærtjeneste I august 2024 annoncerede Kongehuset, at kronprinsen den 4. september 2024 ville rejse ud på et tre måneder langt udlandsophold til Østafrika, hvor han skulle hjælpe til og arbejde på uangivede farme og herved få praktisk og administrativ erfaring og samtidig få et indblik i lokal naturbeskyttelse.Kronprins Christian skifter i dag Amalienborg ud med Østafrika | Indland | DRNye detaljer: Kronprins Christian afsted med tre venner – Ekstra Bladet