Lars Thorsten Brandeby (født 27. april 1945, død 20. november 2011https://www.aftonbladet.se/nyheter/a/G1j1JJ/lasse-brandeby-dod) var en svensk skuespiller, komiker og journalist. Han blev i den svenske befolkning bedst kendt for sine adskillige sketches med karakteren Kurt Olsson.https://www.svenskfilmdatabas.se/sv/Item/?type=person&itemid=172900

Liv og karriere Brandeby blev født i Göteborg og voksede op i distriktet Majorna. Efter at være blevet smidt ud af gymnasiet arbejdede han et par år i sanitetsbranchen, før han senere læste til journalist.https://www.imdb.com/name/nm0104561/bio/?ref_=nm_ov_bio_sm

På sin arbejdsplads Radio Sjuhärad kom Brandeby i kontakt med teatergruppen Nationalteatern og han begyndte herefter en karriere som skuespiller. Omkring 1980 skabte han den sure og strikse karakter Kurt Olsson til et radioprogram. Berømmelsen voksede, og i 1987 udkom sketch-serien Kurt Olssons television på TV.https://www.imdb.com/title/tt0092388/?ref_=nm_knf_t_1 I 1989 vandt han en tv-pris uddelt af Aftonbladet for sin præstation.https://www.imdb.com/name/nm0104561/awards/?ref_=nm_awd

Efter tiden med Kurt Olsson fortsatte Lasse Brandeby med at spille tv-komedie, blandt andet i programmet Rena rama Rolf, der også havde Robert Gustafsson på rollelisten.https://www.imdb.com/title/tt0108904/?ref_=nv_sr_srsg_0_tt_2_nm_5_in_0_q_Rena%2520rama%2520Rolf Mellem 2006 og 2011 spillede Brandeby rollen som Sven Andersson, en politikommissær i krimiserien Irene Huss.https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art5608769/F%C3%A6ngslende-svensk-krimi-succes-f%C3%A5r-premiere-i-aften

Privatliv Lasse Brandeby var gift med foredragsholder Unni Petterson fra 1966 til 1993. Parrets datter Anna (født 1968) er aktiv i filmbranchen.https://web.archive.org/web/20150610223848/http://hn.se/nojekultur/scen/1.1437652-lasse-brandeby-ar-dod?m=print

Brandebys sidste leveår var præget af dårligt helbred. I 2007 led han af alvorlig lungebetændelse og i marts 2008 fik han to hjerneblødninger under en revyforestilling.https://web.archive.org/web/20080427072012/http://www.expressen.se/nyheter/1.1094800/lasse-brandeby-drabbad-av-hjarnblodning I 2011 blev han syg igen og fik ved samme lejlighed konstateret nyresvigt. Sygdommen tvang Brandeby til at aflyse flere forestillinger og han var indlagt i store dele af sommeren og efteråret.https://www.expressen.se/noje/fortet-knackte-lasse-brandeby/

Lasse Brandeby døde 66 år gammel den 20. november 2011. Han ligger begravet på Västra kyrkogården i Göteborg.https://www.findagrave.com/memorial/215639878/lars-thorsten-brandeby

Filmografi

Kurt Olssons television (tv-serie, 1987) Kurt Olssons sommartelevision (tv-serie, 1989) Kurt Olsson - Filmen om mit liv som mig selv (1990) Kurt Olssons julkalender (julekalender, 1990) Rena rama Rolf (tv-serie, 1994-1998) En fyra för tre (tv-serie, 1996) Polisen och pyromanen (tv-serie, 1996, ukrediteret) Hemma hos Olssons (tv-serie, 1997) Skallgång (1997) Peddersen og Findus - fornemt besøg (animationsfilm, 2000) Fridtjofs jul (tv-film, 2006) Irene Huss (tv-serie, 2007-2011) Ice Pearl (kortfilm, 2010)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Göteborg Kategori:Journalister fra Sverige Kategori:Skuespillere fra Sverige Kategori:Komikere fra Sverige