er en japansk mangaserie oprindeligt skrevet af Akira Toriyama og illustreret af Toyotarou. Den foregår i det tidsrum på 10 år, som fandt sted efter Dæmonen Bøhs nederlag og konklusionen på Toriyamas oprindelige Dragon Ball mangaserie, og den følger Son-Goku og hans venners eventyr. Den begyndte at blive udgivet i Shueishas månedlige shounen-magasin V Jump i juni 2015. Mangaen bliver samtidigt med den originale japanske version også udgivet på engelsk af Viz Media og Sheisha på deres Manga Plus-platform. Mangaserien er ikke udgivet i en dansk version.

En animeserie produceret af Toei Animation blev sendt i Japan mellem juli 2015 og marts 2018, hvilket gør den til den første Dragon Ball-TV-serie siden Dragon Ball GT fra 1996.. De første to ark genadapterer begivenhederne fra Dragon Ball Z filmene Battle of Gods (2013) and Resurrection 'F' (2015), hvoraf den sidstnævnte kun blev opsummeret i mangaen. En efterfølgende film, Dragon Ball Super: Broly, blev udgivet i december 2018 og blev den mest indtjenende animefilm i franchisen; ligesom Resurrection 'F blev den kun kort opsummeret i mangaserien. En anden film, Super Hero, blev udgivet i juni 2024. Et one-shot-kapitel, som er skrevet af Toriyama og agerer forgænger til Super Hero, blev udgivet i februar 2025 og inkluderet i det 24. bind inden mangaserien fortsatte med at blive udgivet. Serien begyndte i oktober 2024 at blive streamet i en dansk-dubbet udgave på DRTV.

Stemmer RolleOriginal stemmeDansk stemmeSon GokuMasako NozawaCaspar PhillipsonVejita Ryō HorikawaPeter VindingSon GohanMasako NozawaMathias Hartmann NiclasenKuririn Mayumi TanakaJan TellefsenPiccolo Toshio FurukawaChristian DamsgaardMester Beerus Kouichi YamaderaJesper Hagelskær PaaschWisu Masakazu MoritaOliver BergDæmonen Bøh Kouzou ShioyaDaniel Vognstrup JørgensenMr. Satan Unshou IshizukaPeter AudeMester Kaio Jōji YanamiBenjamin KitterFreezer Ryūsei NakaoPeter Secher SchmidtBulma Hiromi TsuruJulie LundChi-Chi Naoko WatanabeEstrid Ebba BöttigerFortællerJōji YanamiKasper Leisner

Produktion Manga-produktion Toyotarou, Dragon Ball Super-mangaens illustrator, udtalte at han modtog de større plotpunkter fra Toriyama, inden han begyndte at at lave storyboard og udfylde detaljerne selv. Han sendte storyboardsne til Toriyama, der så ville gennemgå den første kladde for at lave ændringer til dialog og skitser, inden han så sendte dem tilbage til Toyotarou, som så illustrerede den endelige kladde, inden han sendte det videre til udgivelse hos Shueisha.

Efter Akira Toriyamas død i marts 2024 har Dragon Ball Super-mangaen være på pause på ubestemt tid.

Referencer