Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet. Den er en samfundsvidenskab — et begreb som den nogle gange omtales som synonymt med — som bruger forskellige former for empirisk undersøgelse og kritisk analyse til at udvikle og forfine viden omkring menneskers sociale aktivitet, ofte med det mål at benytte denne viden til at opnå social velfærd. Emnerne spænder fra mikroniveau som agens og interaktion til makroniveau som systemer og sociale strukturer.Giddens, Anthony, Duneier, Mitchell, Applebaum, Richard. 2007. Introduction to Sociology. Sixth Edition. New York: W.W. Norton and Company

Sociologi er både emnemæssigt og metodologisk en meget bred disciplin. Det traditionelle fokus har indeholdt social stratifikation, klasse, social mobilitet, religion, sekularisering, jura og afvigelse. På grundlag af tesen om at alle aspekter af menneskers aktivitet er bygget på social struktur og individuel agens, har sociologi gradvis udvidet sin fokus til flere emner, såsom sundhed, militær og fængsel, Internettet og selv den rolle social aktivitet spiller i udviklingen af videnskab.

Socialvidenskabelige metoders rækkevidde er også blevet udvidet bredt. Sociologiske forskere trækker på en række kvalitative og kvantitative teknikker. De sproglige og kulturelle vendinger i midten af det 20. århundrede førte til forståelsesbaserede, hermeneutiske og filosofiske tilgange til analyse af samfundet. Omvendt er der igennem de seneste årtier sket en stigning i nye, stramt analytisk, matematisk og beregningsmæssige teknikker, såsom agens-baseret modellering og analyse af socialt netværk.

Historie Oprindelse thumb|right|150px|Auguste Comte var en af grundlæggerne af sociologien som videnskab. Begrebet sociologi er afledt af latin societas, som er en form af ordet socius ("kammerat, ven, fælle, allieret). Sociologien havde sin oprindelse i den industrielle revolution. Dens grundlæggende ræsonnementer stammer fra før dannelsen af disciplinen. Social analyse stammer fra den gængse vestlige viden og filosofi, og er blevet benyttet mindst siden Platons tid. Brugen af undersøgelser kan spores tilbage til i hvert fald Domesday Book i 1086,A. H. Halsey(2004),A history of sociology in Britain: science, literature, and society,p.34Geoffrey Duncan Mitchell(1970),A new dictionary of sociology,p.201 mens oldtidens filosoffer såsom Konfusius skrev om sociale rollers vigtighed. Der findes ligeledes beviser på tidlig sociologi i middelalderens Islam. Nogle betragter Ibn Khaldun, en arabisk-islamisk lærd fra det 14. århundrede som værende den første sociolog; hans Muqaddimah var muligvis det første værk som fremmede den socialvidenskabelige ræsonnering om sammenhængskraft og social konflikt.H. Mowlana (2001). "Information in the Arab World", Cooperation South Journal 1.

Ordet sociologi stammer fra Latin: socius, "ledsager"; -ologia, "studiet af", og græsk λόγος, lógos, "ord", "viden". Det blev første gang brugt i 1780 af den franske essayforfatter Emmanuel-Joseph Sieyès (1748–1836) i et uudgivet manuskript.Des Manuscrits de Sieyès. 1773–1799, Volumes I and II, published by Christine Fauré, Jacques Guilhaumou, Jacques Vallier et Françoise Weil, Paris, Champion, 1999 and 2007. See also Christine Fauré and Jacques Guilhaumou, Sieyès et le non-dit de la sociologie: du mot à la chose, in Revue d'histoire des sciences humaines, Numéro 15, novembre 2006: Naissances de la science sociale. Sociologi blev senere uafhængigt defineret af den franske videnskabsfilosof Auguste Comte (1798–1857), i 1838.A Dictionary of Sociology, Article: Comte, Auguste Comte havde tidligere benyttet begrebet "social fysik" (se også moderne sociofysik), men det tilegnede andre sig, blandt andet den belgiske statistiker Adolphe Quetelet. Comte forsøgte at forene historie, psykologi og økonomi under den videnskabelige forståelse af det sociale domæne. Kort efter den franske revolutions utilpashed foreslog han at sociale utilpasheder kan løses gennem sociologisk positivisme, og skitserede en epistemologisk tilgang i Cours de Philosophie Positive (1830–1842) og Discours sur l'ensemble du positivisme (1848). Comte mente at et positivistisk stadie ville markere den endelige epoke, efter de hypotetiske teologiske og metafysiske stadier, i fremgangen for menneskelig forståelse.Dictionary of the Social Sciences, Article: Comte, Auguste Ved at observere teori og observations cirkulære afhængighed i videnskab, og klassificere videnskaberne, kan Comte betragtes som den første videnskabsfilosof i ordets moderne betydning.http://plato.stanford.edu/entries/comte/ Stanford Encyclopaedia: Auguste Comte

thumb|150px|left|Karl Marx Både Comte og Karl Marx (1818–1883) satte sig for at udvikle videnskabeligt berettigede systemer i kølvandet på den europæiske industrialisering og sekularisering, informeret af diverse nøglebevægelser i historiens filosofier og videnskab. Marx forkastede Comtes positivisme men kom i forsøget på at udvikle en samfundets videnskab alligevel til at blive anerkendt som en grundlægger af sociologien, efterhånden som ordet fik en bredere betydning. For Isaiah Berlin kan Marx betragtes som den moderne sociologis "sande fader", "såfremt nogen kan gøre krav på titlen."Berlin, Isaiah. 1967. Karl Marx: His Life and Environment. Time Inc Book Division, New York. pp130

right|thumb|150px|Herbert Spencer Herbert Spencer var en af de mest populære og indflydelsesrige sociologer i det 19. århundrede. Det vurderes, at han solgte en million bøger i sin levetid, hvilket var langt mere end nogen anden af datidens sociologer. Hans indflydelse var så stor, at mange andre tænkere fra det 19. århundrede, deriblandt Émile Durkheim, definerede deres idéer i forhold til hans. Durkheims Den sociale arbejdsdeling i samfundet er i høj grad en udvidet debat med Spencer, som mange kommentatorer er enige om at Durkheim lånte meget fra. Som anset biolog var det også Spencer der fandt på begrebet "survival of the fittest". Mens marxistiske idéer definerede en tråd af sociologien, var Spencer kritisk overfor socialismen, såvel som en stærk fortaler for en laissez-faire styreform. Hans idéer blev skarpt observeret af konservative politiske cirkler, specielt i USA og England.

Grundlæggelsen af den akademiske disciplin thumb|left|150px|Émile Durkheim Den formelle akademiske sociologi blev etableret af Émile Durkheim (1858–1917), der udviklede positivismen som et grundlag for praktisk sociologisk metode. Durkheim grundlagde det første europæiske institut for sociologi ved Bordeaux Universitet i 1895, hvor han udgav Les règles de la méthode sociologique.Gianfranco Poggi (2000). Durkheim. Oxford: Oxford University Press. I 1896 stiftede han journalen L'Année Sociologique. Durkheims skelsættende monografi, Selvmordet (1897) – et studie i selvmordsrater blandt romersk-katolikker, jøder og protestanter – adskilte sociologisk analyse fra psykologi og filosofi. Den var også et stort bidrag til det teoretiske begreb strukturfunktionalisme. Han forsøgte at anvende sociologiske konklusioner i en stræben efter politiske reformer og social solidaritet. For Durkheim kunne sociologi defineres som "videnskaben om institutioner, deres opståen og deres funktion".Durkheim, Émile "The Rules of Sociological Method" 8th edition, trans. Sarah A. Solovay and John M. Mueller, ed. George E. G. Catlin (1938, 1964 edition), pp. 45

Det første universitetsforløb med titlen "Sociologi" blev der undervist i på Yale i USA i 1875 af William Graham Sumner. I 1883 udgav Lester F. Ward, den første formand for American Sociological Association, Dynamic Sociology—Or Applied social science as based upon statical sociology and the less complex sciences og angreb Sumners og Herbert Spencers laissez-faire sociologi. I 1890 begyndte det ældste fortsatte amerikanske kursus i den moderne tradition på Kansas Universitet, undervist af Frank W. Blackmar. Institut for Sociologi på Chicago Universitet blev etableret i 1892 af Albion Small. George Herbert Mead og Charles Cooley, som havde mødtes på Michigan Universitet i 1891 (sammen med John Dewey), flyttede til Chicago i 1894.Miller, David (2009). George Herbert Mead: Self, Language, and the World. University of Texas Press. . Deres indflydelse betød fremgang for den moderne chicagoskoles socialpsykologi og symbolske interaktionisme.1930: The Development of Sociology at Michigan. pp.3–14 in Sociological Theory and Research, being Selected papers of Charles Horton Cooley, edited by Robert Cooley Angell, New York: Henry Holt American Journal of Sociology blev stiftet i 1895, fulgt af American Sociological Association (ASA) i 1905. Den sociologiske "kanon af klassikere" med Durkheim og Max Weber i spidsen er sket delvist takket være Talcott Parsons, som generelt anses for at være den der introducerede begge til et amerikansk publikum.Camic, Charles. 1992. "Reputation and Predecessor Selection: Parsons and the Institutionalists", American Sociological Review, Vol. 57, No. 4 (Aug., 1992), pp. 421–445 Parsons konsoliderede den sociologiske tradition og satte dagsordenen for amerikansk sociologi på et tidspunkt med dens hurtigste disciplinære vækst. Sociologi i USA var mindre historisk påvirket af marxismen end sin europæiske modpart, og er stadig den dag i dag generelt mere statistisk i sin fremgangsmåde.Morrison, Ken. 2006 (2nd ed.) "Marx, Durkheim, Weber", Sage, pp. 1–7 thumb|right|150px|Ferdinand Tönnies buste i Husum, Tyskland Det første institut for sociologi i Storbritannien var London School of Economics and Political Science (hjemsted for British Journal of Sociology) i 1904. Leonard Trelawny Hobhouse blev lektor i disciplinen ved University of London i 1907.Bookrags: Leonard Trelawny Hobhouse I 1909 blev Deutsche Gesellschaft für Soziologie grundlagt af blandt andre Ferdinand Tönnies og Max Weber. Weber etablerede det første institut i Tyskland ved Ludwig Maximilian Universitetet i München i 1919, efter at have præsenteret en indflydelsesrig ny antipositivistisk sociologi. I 1920 dannede Florian Znaniecki det første institut i Polen. Institut für Sozialforschung ved Frankfurt Universitet (som senere blev Frankfurterskolen af kritisk sociologi) blev grundlagt i 1923."Frankfurt School". (2009). In Encyclopædia Britannica. Retrieved September 12, 2009, from Encyclopædia Britannica Online . Retrieved September 12, 2009. Internationalt samarbejde indenfor sociologi begyndt i 1893, da René Worms grundlagde Institut International de Sociologie, en institution som senere blev overskygget af den langt større International Sociological Association (ISA), grundlagt i 1949.International Sociological Association Website

Sociologi udviklede sig som et akademisk svar på modernitetens udfordringer, såsom industrialisering, urbanisering, sekularisering og en fornemmet proces af omsluttende rationalisering.Habermas, Jürgen, The Philosophical Discourse of Modernity: Modernity's Consciousness of Time, Polity Press (1985), paperback, , p2 Feltet blev hovedsageligt domineret af Kontinentaleuropa, mens britisk antropologi og statistik generelt fulgte efter på en separat bane. Ved starten af det 20. århundrede var mange teoretikere dog aktive i den angelsaksiske verden. Det var kun et fåtal af de tidlige sociologer som strengt begrænsede sig til emnet, de fleste arbejdede også med økonomi, retsvidenskab, psykologi og filosofi, med teorier der blev tilegnet en række forskellige felter. Siden grundlæggelsen har sociologiske erkendelsesteorier og metoder både udvidet sig og afviget meget.