Signe Nøhr (født 1994 i Hornum, Danmarkhttps://www.altinget.dk/person/signe-noehr - Signe Nøhr (30) - Hentet 25-07-2025) er en dansk lokalpolitiker for Det Konservative Folkeparti og viceborgmester i Vesthimmerlands Kommune. Hun har været medlem af byrådet siden 2014 og er desuden gymnasielærer på Støvring Gymnasium, hvor hun underviser i samfundsfag og geografi.https://www.linkedin.com/in/signe-n%C3%B8hr/ - Signe Nøhr Linkedin profil - Hentet 25-07-2025 Den 4. april 2024 blev hun gift med sin partner via en borgerlige vielse.https://www.facebook.com/stemsignenoehr/?locale=da_DK - Hentet 25-07-2025
Politisk karriere Signe Nøhr blev valgt til byrådet i Vesthimmerlands Kommune i 2013 som blot 19-årig og var dermed kommunens yngste byrådsmedlem. Hun har siden siddet i tre sammenhængende byrådsperioder.
I perioden 2014–2017 var hun næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget og medlem af Landsbyudvalget. Fra 2018 til 2021 var hun 2. viceborgmester, medlem af Økonomiudvalget, Børne- og Familieudvalget samt § 17, stk. 4-udvalget.
Siden 2022 har hun været 1. viceborgmester, næstformand i Økonomiudvalget, medlem af Børne- og Familieudvalget og næstformand for Klimaudvalget og § 17, stk. 4-udvalget.https://vesthimmerland.dk/politik-og-faellesskab/byraadet/byraadet-2022-2025 - Byrådet 2022-2025 - Hentet 25-07-2025
I januar 2020 blev hun valgt som Det Konservative Folkepartis spidskandidat til borgmesterposten i Vesthimmerlands Kommune, som afløser for Knud Kristensen.https://www.aars.dk/nyhed/25-%C3%A5rige-signe-n%C3%B8hr-blev-ny-borgmesterkandidat - 25-årige Signe Nøhr blev ny borgmesterkandidat af Hanne Monrad fra 21/01/2020. Hentet 25-07-2025.
Uddannelse og erhverv Signe Nøhr er student fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF (2014) og har senere studeret samfundsfag og geografi på Aalborg Universitet. Hun arbejder som gymnasielærer på Støvring Gymnasium, hvor hun underviser i naturgeografi, geografi og samfundsfag.
Hun har tidligere arbejdet som lærervikar på Farsø Skole, hvor hun især underviste i overbygningen og havde særligt ansvar for elever i ADHD-klasser og modtagerklasser.
Mærkesager og debat Signe Nøhr har i flere tilfælde deltaget aktivt i byrådsdebatter, særligt med fokus på børne- og familiepolitik. Under coronapandemien var hun bl.a. initiativtager til et forslag om at give skolerne mulighed for selv at beslutte, om de ville sende elever på lejrskole, uanset nationale retningslinjer. Forslaget blev ikke vedtaget.https://www.aars.dk/nyhed/b%C3%B8rn-i-vesthimmerland-kommer-ikke-p%C3%A5-lejrskole - Børn i Vesthimmerland kommer ikke på lejrskole af Ture Damtoft fra 30/04/2021. Hentet 25-07-2025.
Referencer
Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Personer fra Vesthimmerlands Kommune