thumb|Thailand og Cambodja. Grænsekonflikten mellem Cambodja og Thailand i 2025 er kulminationen den 24. juli 2025 i en længerevarende grænsekonflikt mellem Cambodja og Thailand, som udviklede sig til væbnede sammenstød, med risiko for egentlig krig. Der blev imidlertid indgået en våbenhvile med virkning fra midnat til den 29. juli. En endelig våbenhvileaftale med underskrevet den 26. oktober. I alt 12 personer mistede livet under konflikten.
Der opstod ny spændinger og skudveksling ved grænsen i november og december med evakuering af civile. Den 27. december indgik Cambodja og Thailand en 16-punkts grænseaftale om deeskalering og en ny ubetinget våbenhvile, der trådte i kraft stort set straks. Dagen efter meddelte den thailandske hær, at evakuere beboere fra grænseområderne kunne vender hjem.
Baggrund for konflikten Cambodjas forhold til Thailand har været anspændt i århundreder. Kejserlige og koloniale konflikter førte til evige territoriale stridigheder. Moderne global politik komplicerede yderligere de bilaterale forbindelser, med Khmer Rouge, vietnamesisk invasion, flygtninge osv., der satte Thailand i en meget vanskelig situation, uanset hvem det støttede.
Historisk set nærer thailændere og cambodjanere mistillid til hinanden, hvilket hidrører tilbage fra Ayutthaya-kongeriget (1351-1767), riget før kongerigerne i Bangkok. Kort fortalt, var Ayutthaya i alliance med cambodjanske Lovek, kongeriget efter Angkors fald. Da Ayutthaya blev angrebet af burmeserne i 1593, bad kong Naresuan, konge af Siam 1590-1605, kongen af Lovek om hjælp til at afværge de burmesiske angribere. I stedet valgte cambodjanerne at angribe Ayutthaya, der allerede var optaget af at afværge burmeserne på en anden front. Naresuan kom imidlertid sejrrigt ud og udførte et straffeangreb mod Lovek i 1594 som gengældelse, hvor han ydmygende fik kongen halshugget. Det er således thailandske skolebørn lærer historien. Den cambodjanske fortælling er derimod, at den thailandske konge ikke var tilstrækkelig respektfuld over for den cambodjanske konge og ikke behandlede ham som en ligeværdig. Det var derimod den thailandske side, der ødelagde den daværende cambodjanske hovedstad Lovek, plyndrede byen, bortførte uvurderlige statuer og stjal okkult viden, hvilket førte til, at cambodjanerne måtte bevæge sig længere østpå for at beskytte sig mod fremtidige thailandske angreb.
thumb|Sagen om Preah Vihear-templet behandles af Den Internationale Domstol i 1961. Konflikten mellem Thailand og Cambodja hidrører primært fra grænsedragning med kolonien Fransk Indokina i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, i særdeleshed Franko-Siamese-aftalerne fra 1904 og 1907. Grænsedragningen var upræcis – i forhold til nutidens normer – og især områder med ruiner af gamle khmer-templer, herunder Preah Vihear, beliggende stort set på selve grænsen, har været årsag til konflikt. Thailand protesterede og hævdede, at franske kort annekterede områder, der historisk set var thailandske. Den Internationale Domstol tildelte Preah Vihear-templet til Cambodja i 1962, men løste ikke alle tilstødende territoriale tvister.
De to nationer er uenige om er den såkaldte Smaragdtrekant – et område, hvor grænserne mellem begge lande og Laos mødes, og hvor der findes adskillige gamle templer. Mellem 2008 og 2011 var der flere væbnede sammenstød, men FN's Internationale Domstolsafgørelse i 2013 afgjorde sagen i over et årti. Den Internationale Domstols kendelse var i Cambodjas favør og overdrog landet kontrollen over området omkring Preah Vihear-templet. Thailand nægtede imidlertid at anerkende domstolens jurisdiktion i denne sag. Retten behandlede dog ikke nogen af de andre omstridte områder, især dem inden for "Smaragdtrekanten".
Tilbage fra slutningen af 1970'erne under koldkrigsperioden har ultranationalistiske thailændere en stereotyp opfattelse af, at cambodjanere er utaknemmelige mennesker. Den gang blev der oprettet flygtningelejre langs den thailandsk-cambodjanske grænse for at hjælpe cambodjanere, der flygtede fra den vietnamesiske invasion af Cambodja i 1978. Disse lejre var i drift indtil 1993, på et tidpunkt med op til 160.000 cambodjanske flygtninge. Mange unge, veluddannede thailændere arbejdede for udenlandske NGO'er, der opererede i disse lejre. Cambodjanere siger derimod, at disse lejre primært blev finansieret af FN, Røde Kors og adskillige internationale organisationer. Thailands bidrag var ikke primært økonomisk, de leverede blot jord og anså lejrene som en buffer, der forhindrede militære konflikter mellem Cambodja og Vietnam i at brede sig til Thailand.
thumb|Prasat Ta Muen Thom, et historisk khmer-tempel, "prasat" er khmer-ord for "tempel". I 2011 stod premierminister Abhisit Vejjajivas regering stod over for nationalistisk pres, på grund af det omstridte område på 4,6 kvadratkilometer ved Preah Vihear-templet. Forholdet Thailand og Cambodja blev yderligere anspændt med Cambodjas ensidige registrering af templet som verdensarvssted, hvilket førte til væbnede sammenstød, der rystede begge nationer. Mellem den 4. og 7. februar var der kampe nær Preah Vihear-templet, der involverede såvel dødsfald som materielle skader. I april udbrød der væbnede kampe ved tempelruinerne Prasat Ta Muen Thom og Prasat Ta Krabey – også kendt som Ta Kwai – der varede flere dage, beliggende på grænsen ved Surin-provinsen. Den 18. juli beordrede Den Internationale Domstol tilbagetrækning af tropper fra den omstridte zone.
Konflikten blev yderligere eskaleret i 2025, da Thailand trak sin ambassadør tilbage fra Phnom Penh og udviste den cambodjanske udsending efter landmineeksplosioner, der sårede thailandske soldater. Thailand beskyldte Cambodja for, at de for nylig havde placeret disse miner, en påstand, som Phnom Penh afviste som ubegrundet.
Shinawatra-familiens forhold til Cambodja thumb|upright=0.5|Thailands premierminister Paetongtarn Shinawatra (3. april 2025). Paetongtarn-regeringen var blevet lammet på mange måder, og Paetongtarn og hendes far, Thaksin Shinawatra stod over for retssager. Hun er blevet suspenderet som premierminister. Deres engagement i national suverænitet har aldrig været deres stærkeste punkt. En bølge af nationalisme har ofte tidligere overalt hjulpet politikere i indenlandske problemer. Cambodjas hjælp var nødvendig. En mulighed, som i første omgang lød plausibel i betragtning af det meget tætte forhold mellem Shinawatra-familen og den cambodjanske politiske elite. Men i stedet kom der en lækage fra Cambodja af en privat telefonsamtale mellem Paetongtarn og Cambodjas tidligere premierminister (1985-2023), Hun Sen, som hun kaldte "Onkel". Desuden fortalte hun i den kontroversielle samtale, om thailandske militære handlinger, som hun ikke var helt tilfreds med. Lækagen fulgte efter en besynderlig Hun Sen-erklæring, der krævede en taknemmelighedsdemonstration fra de thailandske rødtrøjer, som blev de facto-ledet af hendes far, Thaksin. Desuden var der billeder fra soveværelset, der stod klar til Shinawatra-familiemedlemmer, hvis de måtte flygte i eksil fra Thailand (både Thaksin og hans søster, tidligere premierminister Yingluck Shinawatra, havde tidligere benyttet den mulighed).
thumb|upright=0.5|Tidligere cambodjanske premierminister (1985-2023), Hun Sen, 2024. Shinawatra-Hun Sen-båndene var blæst væk. Som om det, han gjorde, ikke var nok til at dømme den thailandske klan, beskyldte Hun Sen desuden Thaksin for at fremsætte privat kritik af den højeste thailandske institution og videresende klassificerede oplysninger fra den thailandske regering til Cambodja. Dette er ikke et "forklædt" venligt træk, der løb løbsk, men derimod ren nag. Thailands regerende Shinawatra-familie havde tilsyneladende gjort noget, som Hun Sen ikke brød sig om. Det kunne være, at den thailandske regering ønskede at tillade casino drift – hvor thailændere hidtil har måttet krydse grænsen til Cambodja, for at spille på casino – og de thailandske myndigheders bekæmpelse af lukrative svindelnetværk, der opererer ved grænsen.
thumb|upright=0.5|Tidligere thailandske premierminister (2001-2006), Thaksin Shinawatra. Den 26. juli – på den militære konfrontations tredje dag – udtalte Thaksin ved et politisk møde i Ubon Ratchathani-provinsen: »Denne hændelse er slet ikke en konflikt mellem to familier, men fordi han [Hun Sen] er utilfreds med vores land.« Thaksin tilføjede: Det, der skete, skete, fordi han bliver sindssyg alene, sidder på sociale medier hele dagen som en zombie, bliver frustreret og leder efter problemer, når vi ikke har gjort noget forkert. Det handler slet ikke om en personlig konflikt – der er ingen. Jeg har aldrig haft nogen konflikt med ham. Han er en person, der startede med mistænksomhed og skabte mere nationalistisk stemning i sit land.«
Thaksin forklarede, at da han den 6. juni modtog rapporter om, at Cambodja havde flyttet 12.000 tropper til den thailandske grænse, ringede han til Hun Sen via en tolk, for at protestere og spurgte, hvorfor dette skete, når deres børn var ledere af begge lande – skulle de i krig? Han understregede, at de skulle forhandle på alle niveauer. Søndag den 8. juni trak Cambodja sine styrker tilbage uden varsel. På det tidspunkt havde det thailandske militær allerede besluttet at implementere nye åbningstider for kontrolposterne, hvilket var en ikke-aggressiv foranstaltning. Da den nye tidsplan trådte i kraft mandag den 9. juni, blev Hun Sen vred og kom med upassende kommentarer på sociale medier. Thaksin fortsatte: »Da vores premierminister, Paetongtarn, kritiserede ham for at være uprofessionel, planlagde han at optage den samtale. Det er dér, problemet ligger – ikke fordi vi skabte problemer, men fordi han var mistænksom og ville udføre sine planlagte handlinger.«
Thaksin forklarede, at de interesser Thailand beskyttede, var i konflikt med de fordele, Hun Sen modtog fra svindlernetværk. Han henviste til sit tidligere direktiv om, at politiet skulle inspicere nogle 25-etagers bygninger på den cambodjanske side, men opdagede efterfølgende, at bygningsejerne var Hun Sens medarbejdere, som nu er eftersøgt i Thailand. Den suspenderede thailandske premierminister, Thaksins datter Paetongtarn Shinawatra, sagde også den 26. juli, at hun mener, at Thailands igangværende konflikter med Cambodja stammer fra hendes regerings hårde indsats mod svindelnumre. Hun sagde, at Cambodja var fornærmet over en trilateral aftale, som Thailand for nylig indgik med Laos og Myanmar om i fællesskab, at slå ned på grænseoverskridende svindelcentre. Paetongtarn tilføjede: »Men da min regering derefter inviterede Cambodja til at tilslutte sig aftalen, afviste landet tilbuddet. Når jeg ser tilbage, går det op for mig, at Cambodja kunne være blevet fornærmet af den trepartsaftale. om at slå ned på svindelnumre, hvilket har ført til de igangværende konflikter.«
Den 29. august 2025 blev Paetongtarn afsat som premierminister af Forfatningsdomstolen. Retten kendte hende skyldig i en overtrædelse af etiske principper og afsluttede dermed hendes lederskab af nationen efter blot et år. Dette markerede endnu et tilbageslag for den indflydelsesrige Shinawatra-familie.
Optakt til 2025-konflikten Væsentlige forhold i optakt til kampene, der brød ud den 24. juli. 28. maj: En kort ildkamp brød ud mellem thailandske og cambodjanske soldater i et omstridt område ved Ubon Ratchathani-provinsen. Oprindeligt blev der ikke rapporteret om tilskadekomne, men Cambodja meddelte dog senere, at en af deres soldater var blevet dræbt. Cambodja hævdede tillige, at Thailand skød først. Thailand insisterede på, at de handlede i selvforsvar. 6-7. juni: Thailand reducerede åbningstider for grænseovergange. 13. juni: Cambodja forbød thailandske film og digitale kanaler. 14.-15. juni: Thailand og Cambodja mødtes for at diskutere metoder, til at deeskalere spændingerne.