Maziar Mike Doustdar (født 29. august 1970 i Iran)Maziar Mike Doustdar. Portræt på novonordisk.com, besøgt 29. juli 2025.DR's korrespondent har mødt den nye Novo-chef: Hastighed ligger til min personlighed. Artikel på dr.dk 9. august 2025. er en iransk-østrigsk erhvervsmand. Han er administrerende direktør for Novo Nordisk, hvor han 7. august 2025 efterfulgte Lars Fruergaard Jørgensen.

Baggrund

Mike Doustdar er født i Iran i 1970. Efter at den iranske revolution var brudt ud i 1979, sendte familien ham til Ohio i USA, hvor han boede hos sin farbror. Da han blev 18 år, blev han genforenet med sin familie i Wien i Østrig. Doustdar fik siden østrigsk statsborgerskab. I 1994 tog han en bachelor i International Business ved det private Webster University i Wien. Han har desuden en lederuddannelse indenfor biotek og medicin fra Harvard Business School.Novo Nordisk udpeger ny topchef midt i aktiestyrtdyk. Artikel på politiken.dk 29. juli 2025.

Karriere thumb|Doustdar under et møde med Donald Trump i Det Ovale Værelse i november 2025 I 1992 fik Mike Doustdar et sommerferiejob, der gik ud på at bestyre en kopimaskine i receptionen på Novo Nordisks kontor i Wien. Han blev hængende i forskellige vikariater efter sommerferien og har været i koncernen lige siden, hvor han hurtigt steg i graderne. Berlingske skrev i et portræt ved Doustdars udnævnelse til koncernchef i Novo Nordisk, at hans oprindelige tjans måtte være et af dansk erhvervshistories mest skelsættende sommerferiejob.Først havde han ansvar for en kopimaskine. Nu har han ansvar for hele Novo Nordisk. Artikel på berlingske.dk 29. juli 2025. I 2013 blev han chef for virksomhedens internationale salg, og i 2015 blev han en del af koncernledelsen.Novo Nordisk udpeger ny topchef. Artikel på berlingske.dk 29. juli 2025. Ved udnævnelsen til administrerende direktørNovo Nordisk ansætter ny topchef. Artikel på altinget.dk 29. juli 2025. i Novo Nordisk var han bosat i Schweiz, men flyttede til Danmark som følge af sin nye stilling.Novo Nordisks nye topchef flytter til Danmark. Artikel på medwatch.dk 30. juli 2025.

Kilder

Eksterne henvisninger

Præsentation af Mike Doustdar på Novo Nordisks hjemmeside Om Mike Doustdar på Novo Nordisks hjemmeside

Kategori:Direktører fra Danmark Kategori:Erhvervsfolk fra Østrig Kategori:Personer i Novo Nordisk