Emil Krog Rasmussen (født 1995 på Lolland)Mød tre unge kunstnere på Reventlow-museet. Artikel på folketidende.dk 12. august 2021. er en dansk billedkunstner. Han begyndte at optræde som aktiv kunstner i offentligheden i 2016. Han blev færdiguddannet som billedkunstner på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2023.

Krog er medlem af Arbejdsfællesskabet PB43, der har atelier i Nordhavn i København. Han arbejder meget i træ og papir og er optaget af energien i naturen og samhørigheden mellem natur og mennesker. Hans værker indeholder mange narrativer, ornamenter og symboler.Connie Boe Boss: Kunstens værksteder. Artikel i Kunstavisen 20. januar 2024.

Krog er medlem af Guldborgsund Billedkunstråd. I 2022 modtog han Kulturlegat Lolland, der gives til særligt talentfulde unge lollikker til kunstnerisk videreuddannelse.

Opvækst

Emil Krog er født i 1995 som søn af gårdejer Niels Rasmussen og Karen Krog Rasmussen, der har en selvstændig regnskabsvirksomhed.Rikke Folm Berg: Axel får sin diagnose i sidste øjeblik. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 27. januar 2024. Emil er opvokset på gården Nørremosegård ved Østofte på LollandEmil triller sin halmkugle hele vejen til København. Artikel på dr.dk 1. september 2017. og blev student fra Maribo Gymnasium i 2015.Årets studenter fra Maribo Gymnasium (3.F). Billedartikel i Lolland-Falsters Folketidende 2. juli 2015. Efterfølgende gik han på Talentskolen i Næstved.Christina Oberschelp: Hæder til halmkuglekunst. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 3. november 2017.

Kunstkarriere

I sommeren 2016 deltog Krog i kunstfestivalen WELL COME, der sejlede Lolland-Falster rundt med stop i en række havnebyer, hvor en række kunstværker og installationer blev opført. Krog stod sammen med Agnes Marie Due og Simone Bang Jørgensen for et borgerinvolverende værk i Gedser.WELL COME – en test af gæstfriheden som kunstnerisk redskab. Anmeldelse på artmatter.dk 3. september 2016.En lille Lovestorm til Lolland-Falster Kunstfestival. Indlæg i Lolland-Falsters Folketidende 23. marts 2016. Samme år deltog han på Sydhavsøernes Censurerede Efterårsudstilling sammen med 37 andre kunstnere, hvor han fik udstillingens andenpris for to halmkugleskulpturer.Vandtårn fuld af kunst. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 19. september 2016.

I 2017 blev Krog i sit tredje forsøgBirgitta Andersen: Ruller sin halmkugle til storbyen. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 31. august 2025. optaget på Kunstakademiet i København og gjorde i den forbindelse selve sin flytning fra gården ved Østofte til København til en medievenlig happening, idet han gik hele vejen på 166 km. til København, samtidig med at han trillede en halmkugle foran sig. Halmen symboliserede den opvækst i et gårdmiljø, han kom fra, og happeningen skulle symbolisere den både fysiske og symbolske rejse, han tog på ved at påbegynde sit studium i storbyen. Emil triller halmkugle 150 kilometer fra Lolland til kunstakademiet. Nyhed på tv2east.dk 31. august 2017. Halmkuglen blev efterfølgende udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie udstilingsbygning i KøbenhavnKE17 – Kunstnernes Efterårsudstilling. Opslag på artmatter.dk efteråret 2017. og var samme år medvirkende til, at Krog modtog en pris på 10.000 kr. fra Guldborgsund Billedkunstråd.

I 2018 deltog Krog i udstillingen Lysthuse og Luftkasteller i parken ved Reventlow-Museet Pederstrup, der huser en årlig skulpturudstilling.John Karlsen: Byg bare nogle luftkasteller. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 7. marts 2018. To år senere deltog han igen i museumsparken, hvor udstillingens fællestitel denne gang var Mæt.En hyldest til rugbrødet? Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 8. juni 2020.

I 2019 deltog Krog i den indonesiske kunstbiennale "Indonesia Contemporary Ceramic Biennale #5" sammen med Christian Elovara Dinesen og Jesper Aabille under den kollektive udstillingstitel Living as Clay.Danskere udstiller social samtidskeramik på indonesisk biennale. Artikel på kunsten.nu 11. november 2019.

Under COVID-19-pandemien stod Krog sammen med sin kollega Emilie Meyer Sørensen for en utraditionel kunstudstilling "Kunst over køledisken", som bestod af seks værker af hver af de to kunstnere, opstillet i Brugsen i Bogø By 2021. Udstillingen kom i stand som en reaktion på den traditionelle udstillingsverden, der holdt lukket i længere tid som følge af pandemien.Emil Bergløv: Ugens tilbud: Brugskunst. Forsideartikel i 2. sektion, Politiken 29. marts 2021.Mads Bager Ganderup: Mellem ølflasker og urtepotteskjulere: 14 kunstnere udstiller i Rema 1000. Artikel i Berlingske 16. april 2021.

I 2023 deltog Krog i Kunstakademiets afgangsudstilling, hvor hans værker blev rosende omtalt i Weekendavisen og i Information.Kulturanbefalinger: KUNST Under en ny sol. Weekendavisen 9. april 2021.Bodil Skovgaard Nielsen: Afgang 2023 vil ikke gøre verden smuk, de vil rase ud. Artikel i Information 28. april 2023.

I august 2025 deltog Krog med kunstinstallationen Jordfødt i Stubbekøbing som en del af "Kunstkaravanen". Installationen var inspireret af hans opvækst på Lolland-Falster.David Arnholm: Ny kunstudstilling i Stubbekøbing trækker tråde til hjemstavnens mørke muld. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 30. juli 2025.

Hæder og poster

I 2022 modtog Emil Krog Kulturlegat Lolland, der gives til særligt talentfulde unge med tilknytning til Lolland, der ønsker at videreuddanne sig indenfor et kunstnerisk fag.Palle Nevad Frandsen: Legater sender unge lollikker ud i verden. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 8. november 2022. Samme år blev han medlem af Guldborgsund Billedkunstråd.Guldborgsund Billedkunstråd har fået nye medlemmer. Opslag på NB-kommune.dk 4. maj 2022.

Kilder

Kategori:Studenter fra Maribo Gymnasium Kategori:Personer fra Lolland Kategori:Billedkunstnere fra Danmark Kategori:Alumni fra Det Kongelige Danske Kunstakademi