thumb|Møns Klint der i mange år har været øens vartegn blev i 2025 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Møns historie strækker sig over flere tusind år. Øen har været beboet siden bondestenalderen og rummer rige arkæologiske fund fra både bronzealder, jernalder og vikingetid. I middelalderen blev Møn organiseret i landsbyer og sogne, og Stege udviklede sig til øens handelsmæssige centrum med Stegehus som politisk og militært midtpunkt. Under Grevens Fejde og senere under skånske krige blev øen påvirket af plyndringer og krigshandlinger, herunder slaget ved Møn i 1677. I nyere tid spillede Møn en rolle i dansk landbrug og fiskeri, og turismen blev en voksende del af økonomien med attraktioner som Møns Klint og Camønoen. I dag er øen kendt for sin natur, kulturhistorie og optagelsen af Møns Klint på UNESCOs Verdensarvsliste i 2025.
Stenalderen
Jægerstenalder De tidligste spor af menneskelig aktivitet på Møn stammer fra Maglemosekulturen for omkring 11.500 år siden, kort efter istidens afslutning. Fund af mikrolitter, harpuner og knogleværktøj fra kystnære områder som Borre Mose viser, at øen blev besøgt af jæger-samlere, der udnyttede det rige dyreliv i både skov og hav.Møn's History Mesolithic Age. insula-moenia.dk. Hentet 12/8-2025 Fra Kongemosekulturen og Ertebøllekulturen er der fundet flinteøkser, fiskeredskaber og køkkenmøddinger med muslingeskaller, som vidner om en levevis baseret på jagt, fiskeri og indsamling.Oldtiden i Vordingborg Kommune. trap.lex.dk. Hentet 12/8-2025
Bondestenalder
Omkring 3900 f.Kr. begyndte agerbruget at præge Møn. Befolkningen opførte et stort antal stendysser, langdysser og gravkamre, der i dag er blandt Danmarks bedst bevarede.Gravhøje. moensklint.dk. Hentet 12/8-2025 Øen rummer over 100 registrerede gravhøje fra stenalderen, hvoraf flere er særligt markante: Grønsalen – Danmarks længste langdysse på ca. 102 meter, omgivet af op til 134 randsten.Grønsalen langdysse. fortidsmindeguide.dk. Hentet 12/8-2025 Klekkende Høj – en dobbeltjættestue fra ca. 3200 f.Kr., kendt for sin unikke tvillingeopbygning med to parallelle kamre.Klekkendehøj Jættestue. fortidsmindeguide.dk. Hentet 12/8-2025 Kong Asgers Høj – en velbevaret jættestue med et 10 meter langt dækstensloft, tilgængelig for besøgende.Kong Asgers Høj. sydsjaellandmoen.dk. Hentet 12/8-2025 Sømarkedyssen – en enkeltgravsdysse med markante randsten, beliggende nær Røddinge. Dekoreret med flere hundrede skåltegn.Sømarkedyssen. fortidsmindeguide.dk. Hentet 12/8-2025Sømarkedyssen på møn. Historisk Atlas. hentet 21/8-2025
Disse monumenter vidner om et velorganiseret bondesamfund med komplekse sociale strukturer og religiøse forestillinger. Fund af slebne flintøkser, keramikskår og kværnsten i tilknytning til højene viser en overgang til et fastboende landbrugssamfund.Busene Have. historiskatlas.dk. Hentet 12/8-2025
Bronzealderen I bronzealderen (ca. 1700–500 f.Kr.) oplevede Møn en markant kulturel og social udvikling. Landskabet blev præget af et stort antal gravhøje, ofte placeret på højtliggende terræn med udsigt over havet. Disse høje fungerede både som gravsteder og som synlige magt- og statusmarkører for de ledende slægter. Mange af højene på Møn stammer fra ældre bronzealder, mens nogle blev genbrugt eller udbygget i yngre bronzealder.
Et af de mest markante fund fra perioden er Busenebrønden, en udhulet elletræstamme, der har fungeret som offerbrønd. Den blev fundet øst for Busene Have og dateres til omkring 800 f.Kr. Brønden indeholdt dyreknogler, bronzesmykker og redskaber, hvilket tyder på rituelle nedlæggelser knyttet til frugtbarhedskult eller forfædredyrkelse.
Store Klinteskov og områdets bakkelandskab rummer også store samlinger af gravhøje fra bronzealderen, ofte dækket af lyng og skov. Arkæologiske undersøgelser har afsløret grave med bronzesværd, rageknive, halsringe og bælteplader, der vidner om kontakt til fjerne egne gennem handel og udveksling af luksusvarer som rav, kobber og tin. Desuden findes Timmesøbjerg-borgen, der er et større voldsted fra perioden.
Bronzealderens samfund på Møn var sandsynligvis baseret på en kombination af landbrug, kvægavl og specialiseret håndværk. Kystnære bopladser antyder, at havet også var en vigtig ressource, både som fiskeriområde og som transportvej for handel.
I Busene Have findes spor fra både bronzealder og senere også fra vikingetid, herunder bautasten og stensætninger, som sandsynligvis har haft rituelle funktioner.
thumb|Keldbyspanden blev fundet på Møn i 1826, og den stammer fra bronzealderen.
Det mest berømte fund fra bronzealderens møn er Keldbyspanden, der blev fundet ved pløjning på en bakke ved Trehøje nær Keldby i 1826. Den stammer fra førromersk jernalder omkring 300 f.Kr. og menes at være importeret fra den græske kultur — muligvis fra Korinth, Makedonien, Syditalien eller en af de græske kolonier ved Sortehavet — hvilket afspejles i palmet‑ornamentik ved hankene. Den har sandsynligvis fungeret som et luksuriøst kar, anvendt til vin ved ceremonier eller fester. Den opbevares i dag på Nationalmuseet, og af afbildet på de danske 500-kronesedler.Bronzespanden fra Keldby. Nationalmuseet. Hentet 21/8-2025
Jernalderen I jernalderen (ca. 500 f.Kr.–800 e.Kr.) var øen præget af en blanding af agerbrug, kvægavl og kystnært fiskeri. Befolkningen boede i landsbyer med langhuse af træ og lerklining, omgivet af marker, hegn og kreaturfolde.
Arkæologiske udgravninger på Møn har afsløret bopladser med ildsteder, stolpehuller og affaldsgruber med keramikskår, dyreknogler og jernslagger, hvilket vidner om lokal jernproduktion. De mange gravhøje i landskabet blev fortsat brugt i jernalderen – enten til nye begravelser eller som markeringspunkter i terrænet.
Fund fra yngre romersk jernalder og germansk jernalder omfatter importeret romersk glas, bronzekar og mønter, hvilket vidner om handelsforbindelser til fjerne egne.Møntfund fra Møn. danskmoent.dk. Hentet 12/8-2025 I gravfund fra denne periode er der fundet fornemme våbenudstyrssæt, fibler og guldringe, der antyder en høvdingedrevet samfundsstruktur.
Langs kysterne er der gjort fund af fiskeredskaber og anløbspladser, hvilket peger på, at Møn havde en maritim kultur, hvor søfart både tjente som handelstransport og fiskeressource. Kombinationen af landbrug og kysthandel gjorde øen økonomisk alsidig og strategisk placeret i Østersøen allerede før vikingetiden.
Vikingetiden thumb|Smykker fra Mandemarkeskatten, der blev fundet ved Busene Have i 1874.
I vikingetiden (ca. 800–1050 e.Kr.) havde Møn en strategisk beliggenhed i Østersøen, hvilket gjorde øen til et naturligt knudepunkt for handel og sejlads mellem Sjælland, Skåne og Østersøens øer. Arkæologiske fund viser, at Møn var integreret i det omfattende netværk af nordiske og internationale handelsruter.
Området ved Busene Have rummer stensætninger og bautasten, der sandsynligvis har markeret grave eller rituelle samlingssteder.Busene Have. historiskatlas.dk. Hentet 12/8-2025 Her er også gjort fund af arabiske sølvmønter og smykkegenstande, hvilket understreger, at øen var en del af den internationale sølvhandel, som spillede en central rolle i vikingetidens økonomi. Et spektakulært fund fra Busene Have blev gjort i 1874 i form af Mandemarkeskatten, bestående af næsten et kilo sølv i form af armringe, halsringe og mønter. Skatten blev sandsynligvis nedlagt som en form for værdidepot under urolige tider eller som led i en religiøs handling.Danske møntfund – Mandemarkeskatten. danskmoent.dk. Hentet 12/8-2025Mandemarke-skatten. mandemarke.dk. Hentet 12/8-2025Oldtiden i Vordingborg Kommune. lex.dk. Hentet 13/8-2025
Selvom der ikke er fundet egentlige byområder fra vikingetiden på Møn, tyder spor af bebyggelse ved kysterne og små havneanlæg på, at øens befolkning har levet af en kombination af landbrug, fiskeri og handel. Den maritime orientering gjorde Møn til en værdifuld brik i kontrollen over sejladsen gennem Østersøen, og øen har sandsynligvis også haft militær betydning som udkigspost og forsvarspunkt mod sørøveri.
Middelalderen I middelalderen (ca. 1050–1536) oplevede Møn økonomisk og kulturel fremgang, især på grund af det omfattende sildefiskeri i Østersøen. Øens placering tæt på de store sildestimer ved Øresund og farvandene omkring Sydsjælland gjorde den til et naturligt udgangspunkt for handel, fiskeri og skibsfart.
Stege voksede i denne periode frem som øens vigtigste by og fik købstadsprivilegier i begyndelsen af 1200-tallet. Byen blev beskyttet af en bymur med voldgrav og byporte, hvoraf Mølleporten stadig er bevaret som et markant middelalderligt bygningsværk.Stege. danmarkshistorien.lex.dk. Hentet 12/8-2025
Det politiske og militære centrum på øen var Stegehus, en kongelig borg opført i 1200-tallet. Borgen fungerede som administrativt midtpunkt for Stegehus Len, der dækkede hele Møn, og var hjemsted for lensmænd, der administrerede skatter, domsmyndighed og forsvaret af øen.Middelalderen i Vordingborg Kommune. trap.lex.dk. Hentet 12/8-2025 Stegehus blev flere gange angrebet, herunder under konflikterne med Hanseforbundet i slutningen af 1300-tallet, men forblev et centralt magtsymbol frem til nedrivningen i 1600-tallet.
thumb|Elmelundemesteren dekorerede en række kirker på Møn i slutningen af 1400-tallet, her ses Fanefjord Kirke.
Kirkelivet på Møn blomstrede i middelalderen, hvilket ses i de mange bevarede landsbykirker. Særligt bemærkelsesværdige er kalkmalerierne i Elmelunde Kirke, Fanefjord Kirke og Keldby Kirke, udført af Elmelundemesteren omkring 1480–1500. Disse værker tilhører den såkaldte “senmiddelalderlige billedbibel”-tradition og er kendt for deres karakteristiske figurer med store, mandelformede øjne.Elmelundemesteren. elmelundemesteren.dk. Hentet 12/8-2025
Middelalderen bød også på konflikter og uroligheder. Øen blev ind imellem hærget af sørøvere og involveret i magtkampe mellem danske konger og stormænd. Handelsforbindelserne strakte sig dog vidt, og Stege deltog i østersøhandlen med varer som fisk, korn og håndværksprodukter.
1536–1849
Efter reformationen i 1536 overgik kirkens ejendomme på Møn ligesom i resten af landet, til Kronen, og øen blev administreret som en del af Stegehus Len. Denne administrative enhed omfattede hele øen og havde Stegehus som politisk og militært centrum. Lensmanden stod for skatteopkrævning, retspleje og forvaltning af landbrugsjorderne, der i denne periode var underlagt strenge hoveriforpligtelser for bønderne.
Under Grevens Fejde i 1530’erne blev møntskatten fra Møn nedgravet, sandsynligvis af en købmand eller skipper for at beskytte værdier under urolighederne. Skatten, der blev fundet i 2012, består af ca. 750 sølvmønter, herunder sjældne danske og udenlandske prægninger fra slutningen af 1400-tallet og første halvdel af 1500-tallet.Nationalmuseet om Møntskatten fra Møn. Nationalmuseet. Hentet 12/8-2025
I svenskekrigen 1658-60 forsvarede Møn sig længe, først under Just Ebel og siden under Hans Schrøder (senere adlet som Hans von Løwenhielm). Til sidst gik svenskerne i land fra Bogø og slog forsvarerne ved Lille Damme på Maderne. Møn blev plyndret og rejste sig kun langsomt efter dette tab.
I 1664 blev Møn pantsat til den hollandske købmand Gabriel Marselis, og efter hans død i 1672 blev den overtaget af sønnen Vilhelm (adlet under navnet Gyldencrone). I 1684 blev pantet indløst.
thumb|left|Under slaget ved Møn i 1677 vandt Danmark en afgørende sejr under Skånske Krig. Slaget i Møns Klint af Christian Mølsted, 1922.
I 1677 blev farvandet ud for Møn skueplads for det berømte slaget ved Møn, hvor den dansk-norske flåde under Niels Juel besejrede en svensk eskadre under Erik Sjöblad. Slaget, der fandt sted den 31. maj – 1. juni, resulterede i, at otte svenske skibe gik tabt, mens de danske tab var minimale. Sejren sikrede midlertidigt dansk herredømme i Østersøen under Den Skånske Krig.Niels Juel (1629–1697). kongegrave.dk. Hentet 12/8-2025