Belejringen af Kolding, også kendt som belejringen af Koldinghus, var en belejring udført af Grevskabet Holsten mod det danske slot Koldinghus i 1368 under den dansk-hanseatiske krig (1361–1370). Belejringen endte uden afgørende resultat for nogen af parterne, men slottets kommandant, Peder Iversøn, lovede at overgive sig, hvis kong Valdemar Atterdag skulle dø, abdicere eller miste kongeriget. Formodentlig overgav Iversøn sig til sidst, da han ikke nævnes i de senere fredsforhandlinger.
Baggrund
Hanseforbundet led et stort militært nederlag ved Helsingborg i 1362, hvilket efterlod den danske konge Valdemar stærkere end nogensinde. I november 1367 besluttede 77 medlemmer af hansedagen i Köln at danne en militærallinance kaldet Kölner-konføderationen med det formål at angribe Danmark. Konføderationen blev støttet af grev Adolf af Holsten og Albrecht af Mecklenburg. Med støtte fra oprørske jyske adelsmænd invaderede den holstenske hær Jylland, hvor grænsebefæstningerne ved Ribe og Skodborg faldt.
Belejring Slottet Koldinghus blev også belejret. Slotsgarnisonen forsvarede byen tappert, og de tyske hertuger, Nikolaus og Henrik, belejrede fortsat slottet langt ind i 1369. I juli 1369 trak belejringen stadig ud, og det er sandsynligt, at hertugerne havde forsøgt at angribe Høneborg og Hindsgavl slotte, eller i det mindste truet med at gøre det. Dette førte til forhandlinger med slottets kommandant, Peder Iversøn. Resultatet af disse forhandlinger lignede dem, der blev afsluttet med Ålholm og Ravnsborg året før. Den 16. juli sendte Iversøn et brev til de holstenske lejre, hvori han lovede, at hvis kong Valdemar enten skulle miste kongeriget, frivilligt afstå det, eller dø, ville han overgive alle sine slotte til greverne. Dog, hvis kongen igen kom til kongeriget og krævede slottene tilbage, ville Iversøn udlevere dem til ham.
Efterspil Formodentlig faldt Koldinghus til belejrerne, da der ikke var nogen repræsentanter fra Koldinghus til stede under Freden i Stralsund i 1370. Derudover nævnes Peder Iversen ikke i nogen andre historiske kilder nogensinde igen.
Se også Belejringen af Kolding (1341) Slaget ved Helsingborg (1362) - dansk sejr Københavns belejring (1368) - Hanseforbundets sejr Belejringen af Helsingborg (1368–1369) Belejringen af Vordingborg - Hanseforbundets belejring af byen 1368-1370 Københavns historie Slaget ved Kolding (1658) - slag i 1658
Referencer
Litteratur
Kategori:Slag med deltagelse af Danmark Kategori:Kolding Kategori:Begivenheder i 1368 Kategori:Begivenheder i 1369 Kategori:Belejringer Kategori:Dansk-hanseatisk krig