Mælkevejen (fransk originaltitel: Vingt dieux) er en fransk dramafilm fra 2024, der er instrueret af Louise Courvoisier. Filmen var hendes debutfilm som spillefilmsinstruktør.Mælkevejen. Opslag på kino.dk, besøgt 6. september 2025. Hovedpersonen er den utilpassede 18-årige knægt Totone, der må tage ved lære af livet, da han pludselig bliver ansvarlig for sin syvårige lillesøster Claire og møder og imponeres af den unge kvindelige landmand Marie-Lise.
Mælkevejen vandt ungdomsprisen i Un Certain Regard-sektionen ved filmfestivalen i Cannes i 2024. Den vandt også Césarpriserne for bedste debutfilm og bedste nye kvindelige skuespiller samt Lumièreprisen for bedste debutfilm og bedste nye mandlige skuespiller.
Handling
Den 18-årige Totone er teknisk set voksen, men følelsesmæssigt snarere tretten år gammel. Han bruger tiden på at komme i slagsmål og fræse rundt på motorcykler og skrammelbiler med sine venner i Jura-området. Men da han pludselig får ansvaret for sin syvårige søster Claire, må han finde sig et arbejde, så han kan tilbyde Claire et ordentligt hjem. Han beslutter derfor at prøve at vinde en ostekonkurrence om en præmie på 30.000 euro. Med et ukueligt gåpåmod, hjælp fra sine venner og en del mælketyveri går han i gang med arbejdet for at skabe en ny ost. Undervejs vokser hans modenhed gevaldigt i mødet med den unge kvindelige landmand Marie-Lise.
Medvirkende Clément Faveau som Totone Luna Garret som Claire, hans søster Maiwene Barthelemy som Marie-Lise Dimitry Baudry som Francis, en af Totones venner Mathis Bernard som Jean-Yves, en af Totones venner Armand Sancey Richard som Cyril Lucas Marillier som Pierrick
Modtagelse
Frankrig
På det franske webside AlloCiné gav 38 professionelle kritikere filmen en gennemsnitlig bedømmelse på 4,1 ud af fem stjerner.Vingt dieux. Opslag på allocine.fr, besøgt 6. september 2025.
Danmark
Filmmagasinet Ekko gav filmen fire ud af seks stjerner og kaldte den et nuanceret fransk drama, som formåede at styre udenom klichéer og snyde publikums forventninger.Helen O'Hara: Mælkevejen. Anmeldelse på ekkofilm.dk 2. september 2025. Politiken nøjedes med tre hjerter. Anmelderen mente, at filmen manglede fokus, og Totones forhold til hans familie blev skildret for skitseagtigt. Han mente dog, at ideen med at gøre det klassiske coming-of-age-tema originalt via en metafor om ostefremstilling var godt: At forvandle frisk komælk til en modnet comté er en kompliceret proces, som det også gælder for processen at modnes som ung mand.Joakim Grundahl: Ost er et overraskende godt trick inden for fransk feelgood. Anmeldelse i Politiken 11. september 2025.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Franske film fra 2024 Kategori:Dramafilm fra Frankrig