Johanne Milland (født 14. juli 1995) er en dansk skuespiller. Uddannet musicalskuespiller og -sanger fra Den Danske Scenekunstskole - Musicalakademiet i Fredericia i 2019, har hun siden medvirket i Venuseffekten (2021), Kald mig far (2024) og Bedre tider (2023), samt spillet hovedrollerne i musicalsene Wicked (2024), Askepot (2024) og Skønheden og udyret (2025).

Baggrund Hun er født og opvokset ved Frørup ved Nyborg. Fra 2011 og i en årrække frem spillede hun med i Nyborg Voldspils årlige sommer-musical. Efter endt folkeskole tog hun i 2012 på HF Flow i Odense, hvor hun udover en HF, modtog undervisning i musik, sang og drama. Under sin tid på HF Flow, søgte hun to gange ind på Musicalakademiet i Fredericia. Hun blev færdig i 2015, og blev i 2016 optaget på Musicalakademiet, hvorfra hun blev færdiguddannet i 2019.

Karriere I 2021 debuterede Milland professionelt med hovedrollen som kongedatteren Adelena i musicalen Atlantis. Musicalen havde premiere den 10. september 2021 i Tivolis Koncertsal efterfulgt med af en danmarksturné.

I foråret 2022 spillede hun med i Beatles-musicalen She Loves You.

I 2026 medvirkede hun i TV 2s impro-underholdningsprogram Ingen panik.

Privat Milland har dannet par med Alex Høgh Andersen, skuespiller, siden begyndelse af 2023. Parret mødte hinanden i 2022 under optagelserne til tv-serien Kald mig far og de indledte et forhold et stykke tid efter. I maj 2024 annoncerede parret, at de var flyttet sammen i en lejlighed på Amager, København.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Personer fra Fyn