Madklubben - Hjemme igen (eller Madklubben 2) er en dansk dramakomedie fra 2025, der er instrueret af Charlotte Sachs Bostrup. Filmen er en efterfølger til Madklubben fra 2020 om veninderne Marie (Kirsten Olesen), Vanja (Kirsten Lehfeldt) og Berling (Stina Ekblad). Blandt de øvrige roller ses blandt andet Michael Falch, Kurt Ravn og ikke mindst den 84-årige fordums stjerneskuespiller Judy Gringer i sin første filmrolle i 22 år som Maries demente mor.Madklubben 2 - Hjemme igen. Opslag på kino.dk, besøgt 17. oktober 2025.
Filmen er finansieret af den regionale filmfond FilmFyn og Det Danske Filminstitut.
Handling
De tre veninder Marie, Vanja og Berling er flyttet sammen i et stort hus med en ugentlig madklub. Marie er ved at vænne sig til livet som nyskilt, den nybagte mormor Vanja tager sig af barn og barnebarn, og Berling er blevet afskediget fra sit arbejde og tvunget på pension. Med Berling i spidsen beslutter trekløveret sig for at skabe Fyns største lokale madfestival.
Medvirkende
Kirsten Olesen - Marie Stina Ekblad - Berling Kirsten Lehfeldt - Vanja Judy Gringer - Bitten, Maries mor Troels Lyby - Jacob Mia Lyhne - Mette Rasmus Botoft - Morten Michael Falch - Torben Kurt Ravn - borgmester
Modtagelse
Berlingske gav filmen tre stjerner ud af seks. Anmelderen mente, at det var prisværdigt, at man lavede en film med tre kvinder over 70 år i hovedrollerne, men at historien var meget kaloriefattig.Thomas Brunstrøm: Det er fremragende, at der findes en film med tre kvinder over 70 i hovedrollerne. Men..... Anmeldelse på berlingske.dk 22. oktober 2025.
Filmmagasinet Ekko tildelte kun to stjerner og kaldte handlingen tyndere end en fynsk æbleskræl. Anmelderen påpegede samtidig, at den virkede turistagtig med sin rigelige produktplacering af fynske godbidder.Bo Tao Michaëlis: Madklubben – Hjemme igen. Anmeldelse på ekkofilm.dk 22. oktober 2025.
I Politiken fik filmen tre stjerner og vurderingen, at der ikke var mange nye boller på suppen i filmen, men at Judy Gringer var et scoop og netop den ekstra smagsgiver, der gjorde filmen til en festlig fornøjelse.Nanna Frank Rasmussen: Hun folder sit humoristiske talent ud med en herlig frygtløshed. Anmeldelse på politiken.dk 23. oktober 2025.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Danske film fra 2025 Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Komediefilm fra Danmark