Uuen, søn af Onuist (oldirsk: Eogán mac Óengusa; død 839), almindeligvis omtalt med det hypokoristiske navn Eóganán, var pikternes konge fra år 837 til 839 e.v.t. Han blev dræbt under et stort slag mellem pikterne og vikingerne i 839.
Liv Uuen var søn af Onuist 2., søn af Uurguist (Wrguist) (på gælisk: Óengus 2. mac Fergusa (Óengus 2.), død 834), og han efterfulgte sin fætter Drest mac Caustantín (Drest 9.) som konge i 837. Den eneste omtale af Uuen i de irske annaler er beretningen om hans død, sammen med hans bror Bran og “Áed mac Boanta og andre næsten utallige”, i et slag i 839, udkæmpet mellem mændene fra Fortriu mod vikingerne i 839.Omtalt i Ulster-annalerne, s.a. 839. Dette nederlag synes at have afsluttet det århundredlange herredømme over Piktland udøvet af efterkommerne af Onuist I, søn af Wrguist (på gælisk: Óengus 1. mac Fergusa).Broun, "Pictish Kings", s. 75; Clancy, "Caustantín"; Smyth, s. 180–181.
Selv om de annalistiske optegnelser er sparsomme, findes der andre traditioner, der relaterer sig til Uuen. Han nævnes i St Andrews’ stiftelsesfortælling som en af Onuists sønner, der mødte Sankt Regulus ved Forteviot, da helgenen efter sigende bragte Sankt Andrews' relikvier til Skotland.Broun, "Pictish Kings", s. 81, note 27. Sammen med sin onkel Caustantín synes Uuen at have været protektor for de northumbrianske klostre, da han nævnes i Liber Vitae Dunelmensis – en liste over personer, man bad for, fra omkring år 840.Forsyth, "Lost Pictish Source", s. 25.
Uuen, hans far, hans onkel og hans fætter Domnall optræder i Duan Albanach, et hyldestdigt fra Máel Coluim (3.) mac Donnchadas regeringstid, som opremser Máel Coluims forgængere som konger af Skotland, af Alba og af Dál Riata fra Fergus Mór og hans brødre og frem. Deres tilstedeværelse i denne kilde og lignende anses for at afspejle deres betydning for stiftelsestraditionerne i Dunkeld og St Andrews.Broun, "Pictish Kings", s. 81.
Efter Uuens død opregner Pikternes krønike kongefortegnelserne de korte regeringer af Uurad (Ferat) og Uurads sønner Bridei, Cináed og Drest, efterfulgt af Bridei, søn af Fochel (Uuthoil) og Cináed mac Ailpín (Ciniod, søn af Elphin), den endelige sejrherre og grundlægger af en ny herskende slægt.
Se også Huset Óengus
Referencer
Litteratur Anderson, Alan Orr; Early Sources of Scottish History A.D. 500–1286, volume 1. Reprinted with corrections, Stamford: Paul Watkins, 1990. Broun, Dauvit; "Pictish Kings 761–839: Integration with Dál Riata or Separate Development" in Sally Foster (ed.), The St Andrews Sarcophagus: A Pictish masterpiece and its international connections. Dublin: Four Courts Press, 1998. Clancy, Thomas Owen; "Caustantín son of Fergus (Uurgust)" in M. Lynch (ed.) The Oxford Companion to Scottish History, Oxford and New York: Oxford University Press, 2002. Forsyth, Katherine; "Evidence of a lost Pictish source in the Historia Regum Anglorum of Symeon of Durham", in Simon Taylor (ed.) Kings, clerics and chronicles in Scotland, 500–1297: essays in honour of Marjorie Ogilvie Anderson on the occasion of her ninetieth birthday. Dublin: Four Courts Press, 2000. Smyth, Alfred P.; Warlords and Holy Men: Scotland A.D. 80–1000, Reprinted, Edinburgh: Edinburgh University Press, 1998.
Kategori:Konger af pikterne