thumb|H.N.Andersen Kollegiet i Nakskov fra 1969 er et af Laust Ørnsholts værker.
Bror Laust Ørnsholt (født 16. juni 1924 i Nakskov, død 4. februar 1974 sammesteds) var en dansk arkitekt. Han var søn af den mere kendte arkitekt Einar Ørnsholt og videreførte dennes tegnestue og arbejde på Lolland. Laust Ørnsholt tegnede og opførte en række private og offentlige bygninger, især i Nakskov og andre steder på Lolland, indtil sin tidlige død som 49-årig i 1974.
Baggrund, opvækst og uddannelse
Den århusianskfødte arkitekt Einar Ørnsholt kom til Nakskov i 1916, da han som ansat på en københavnsk tegnestue skulle være tilsynsførende ved opførelsen af Toldkammeret i byen. Einar Ørnsholt syntes så godt om byen, at han slog sig ned permanent, og her blev hans børn født, herunder Laust i 1924. Børnene voksede op i det hus, Ejnar Ørnsholt i 1918 havde tegnet til sig selv på hjørnet af Gyvelvej og Svingelsvej. Villaen blev rammen om familien Ørnsholts liv i 60 år og senere fremhævet og restaureret af Realdania.
I 1939 bestod Laust mellemskoleeksamen på Nakskov kommunale Gymnasium,Meddelelser om Nakskov kommunale Skolevæsen Skoleaaret 1939-1940. Nakskov, 1940. og i 1942 blev han matematisk student sammesteds.Meddelelser om Nakskov kommunale Skolevæsen Skoleaaret 1942-1943. Nakskov, 1943. Efterfølgende blev han uddannet som arkitekt (MAA).
Virke som arkitekt
I 1950 blev Laust som 25-årig medarbejder på farens tegnestue i Nakskov, og i midten af 1950'erne overtog han tegnestuen og videreførte som dens indehaver farens arbejde på Lolland indtil sin alt for tidlige død som 49-årig i 1974.Til lykke til Ejnar Ørnsholt. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 19. maj 2018. Efter Lausts død blev tegnestuen overtaget af hans 31-årige nevø, arkitekt Peter Staffeldt.de gamle årgange fortæller. Rubrik i Lolland-Falsters Folketidende 8. februar 2014.
Blandt hans værker er:
Træhus på Holmevej i Ribe, opført 1954 til etnografen Lennart Edelbergs familie som et af kun to karakteristiske huse i Danmark af denne type. Det bærende princip var at bringe naturen ind i stuerne.Huset for enden af Holmevej. Artikel i JydskeVestkysten Esbjerg 29. maj 2017.Ribes opdagelsesrejsende bag unik samling på Moesgaard Museum. Artikel i JydskeVestkysten Esbjerg 2. september 2021.Sjælen overlevede stor ombygning. Artikel i Bedre hjem 27. juni 2017. Funktionærboliger på Rosnæs (Enehøjevej 57-57A-57B, Strandvej 24 A-B og Lindevej 1-7), tegnet af Einar og Laust Ørnsholt i fællesskab og opført 1958-1963 som funktionærboliger for Nakskov Skibsværft, senere overtaget af det almene boligselskab Boligselskabet af 1944.Uddrag af historien om Boligselskabet af 1944 i Nakskov. Artikel i Extra Posten 5. marts 2019. Nakskov Roklubs klubhus, indviet 1959. Alderdomshjem i Sandby, indviet 1959. Gulstensbygning i ét plan. For 50 år siden: Det skrev de dengang. Rubrik i Lolland-Falsters Folketidende 2. maj 2009. H.N. Andersen Kollegiet i Nakskov, indviet 1969. Orgelfacade i Arninge Kirke, 1969. 10 parcelhuse, Resedavej 1-9, Nakskov, opført 1969-1970.Flemming Skude: Parcelhusdrømmen. Fire murskeer til parcelhuse i Nakskov. Politiken 5. januar 1997.Funktionelt indrettet villa.Extra Posten (udgivet af Lolland-Falsters Folketidende), 20. november 2018, 1. sektion, s. 46. Søllested Bio, indviet 1971.Bio Søllested / Søllested Bio og Kulturhus. Artikel på biografmuseet.dk, dateret 22. november 2022. Nakskov Krematorium, tegnet af Laust Ørnsholt og opført 1977.Mogens Warrer: Krematorieovnen bliver kold næste uge. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 18. april 2013.
Kilder
Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Personer fra Nakskov Kategori:Studenter fra Nakskov Gymnasium