Tak for ingenting er en dansk komediedramaserie i fem korte afsnit, der havde premiere 28. november 2025 på DR1 og DRTV. Den omhandler de to søskende og rigmandsbørn Ella (Emilie Koppel) og Valdemar (Magnus Haugaard), der lever af deres mors penge og derfor får et chok, da de pludselig får at vide, at moren vil skænke hele sin formue væk til velgørenhed. Serien var instrueret af Anders Skovshoved, der også var manuskriptforfatter sammen med Mads Stegger og norske Ulrikke Falch. Falch, der blandt andet var kendt som skuespilleren bag figuren Vilde i den norske tv-serie Skam, spillede også med i serien i rollen som Ellas og Valdemars stedsøster Siri.
Serien var produceret af produktionsselskabet The Bunch, og optagelserne fandt primært sted på hovedgården Farumgård i Nordsjælland.
Handling
Serien følger to voksne curlingbørn, Ella (Emilie Koppel) og Valdemar (Magnus Haugaard), der er vokset op med en sølvske i munden og stadig lever af deres mors formue. Deres verden vælter, da deres mor Rigmor (Lisbeth Wulff) pludselig fortæller, at hun vil skænke hele sin formue bort til velgørenhed. Det fører til et intenst magtspil i familien, hvor stedsøsteren Siri (Ulrikke Falch) får en central rolle. Serien er således et drama om arv og status, hvor hensigten har været at få seerne til at more sig, men også give plads til eftertanke.
Medvirkende
Ulrikke Falch - Siri Emilie Koppel- Ella Magnus Haugaard - Valdemar Lisbeth Wulff - Rigmor Ingrid Bolsø Berdal - Mari Thomas Bo Larsen - Robert Dulfi Al-Jabouri - Haytham Hella Joof - fortæller
Afsnit
Bomben Jagten Festen Efter Festen Afskeden
Modtagelse
I Politiken gav Henrik Palle serien tre ud af seks stjerner. Han mente, at den kun delvis var vellykket, men lovlig klichefyldt og ikke for alvor skilte sig ud fra tidligere serier om arveforhold som den danske Arvingerne og den amerikanske Succession. Han fremhævede dog Ulrikke Falchs spil som en rolle, der virkelig trak vand.Henrik Palle: Titlen passer meget godt til, hvad man føler efter at have set serien. Anmeldelse i Politiken 28. november 2025.
Jyllands-Posten tildelte serien fire stjerner og kaldte serien en veloplagt og let lille sag uden den store dybde, men med den fordel, at den nemt kunne indtages på en aften.
Kilder
Eksterne henvisninger
Tak for ingenting på DRTV
Kategori:DR-serier Kategori:Danske tv-serier fra 2020'erne