Energieffektivitet handler om at bruge energien så effektivt som muligt. Det handler om at udnytte energien på bedst mulig vis og så vidt muligt undgå spild. Det kan f.eks. være i hjemmet, hvor et velisoleret hus med moderne termostater på radiatorerne, skal bruge mindre energi i opvarmningen.
Hvor energieffektiv en bygning er kommer til udtryk i dennes energimærke. En bygning med et dårligt energimærke bruger ca. 10 gange så meget energi end en tilsvarende bygning med det bedste energimærke.
En anden måde at energieffektivisere er ved at installere energieffektive varmeforsyninger som varmepumper, der udnytter mere af den tilførte energi – i modsætning til fx et gasfyr. Det kan også være ved at udvide tilslutningen til fjernvarme, der bl.a. kan lagre og genanvende den store mængde af overskudsvarme, som udledes fra bl.a. industri og fabrikker under fremstillingen af varer.
Energieffektivitet er mere end energibesparelser i bygninger og industri. Energieffektivitet er i dag en grundlæggende del af det danske energisystem. Et værktøj, som vi benytter overalt i samfundet – fra varmen i radiatoren hjemme i stuen til de energivenlige vinduer i børnehaven til den elektrificerede produktion i industrien og til den digitale temperaturstyring på arbejdskontoret.
Arbejdet for energieffektivitet I Danmark arbejder interesseorganisationen SYNERGI for, at Danmark og EU bruger energien mere effektivt. Organisationen arbejder for en række danske og internationale virksomheder og organisationer, der i de seneste mange år har sikret, at Danmark og verden får mere ud af mindre med energieffektive teknologier.
Referencer
Eksterne henvisninger af Mogens Rüdiger (Aalborg Universitet) Energieffektivitet hos Kefm.dk (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) Energieffektivitet (fra 2025) hos Eur-lex.europa.eu (EU-direktiv om energieffektivitet)
Effektivitet (energieffektivisering)