Provinshandelskammeret var en dansk interesseorganisation, der fungerede som talerør for handlende i provinsen.

Organisationen blev stiftet i 1901 og blev i 1987 fusioneret med Grosserer-Societetet til Handelskammeret.

Hovedsædet var beliggende på Ved Stranden overfor Christiansborg.

Baggrund Provinshandelskammeret blev dannet som et talerør for Den jydske Handelsstands Centralforening, Den fyenske Handelsstands Centralforening og Sjælland og Lolland-Falsters Handelsstands Centralforening. Disse centralforeninger havde provinskøbstædernes 76 handelsstandsforeninger som medlemmer. Fra 1940 blev brancheforeninger optaget, såfremt de var medlemmer af en lokalforening under de tre centralforeninger. Det betød, at Dansk Provins Kolonial Grossist Forening og Foreningen af Frugt-Importører i Provinsen blev medlem.

Organisationen havde sæde i en række udvalg og nævn såsom Vareforsyningsrådet og Priskontrolrådet.

Referencer

Kategori:Etableret i 1901 Kategori:Ophørt i 1987 Kategori:Arbejdsgiverforeninger fra Danmark