Ludvig Otto Sophus Schondel (født 8. juli 1837 i Middelfart, død 10. april 1905 i København) var en dansk dekorationsmaler.
Schondel var søn af en apoteker. Han kom i 1852 i lære som maler og kom i 1854 på Kunstakademiet, hvorfra han dimitterede i 1862. Under studierejser til Italien 1870-1972 studerede han vægmalerier i Rom og Pompeji.
Han arbejdede under Vilhelm Dahlerup med udsmykningen af Det Kongelige Teater og under Georg Hilker med udsmykningen af Københavns Universitets festsal. Efter Hilkers død blev Schondel bestyrer af dekorationsskolen.
Otto Schondel var ansat i malermester Ernst Schmiegelows firma.
Værker i uddrag Parti af glaciet ved Nørrebro (1862) Parti ved Grib Skov (1866) Udkast til dekoration af buegangene ved Christiansborg (1869) Tegninger fra udgravningerne på Palatinerbjerget og fra Pompeji (1873), Blomster og Frugter (1885) Kinesiske Pæoner (1887) Interiørdekorationer i Tivolis Koncertsal og Pantomimeteatret Interiørdekorationer i Sankt Pauls Kirke (1877) Loftsdekorationer i Købmagergade 24 (Museum Erotica) (1885) Loftsdekorationer i Løveapoteket (1901)
Referencer
Kategori:Personer fra Middelfart Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Alumni fra Det Kongelige Danske Kunstakademi