thumb|Plaza Venezuela i landets hovedstad Caracas.
Venezuela har en udviklingsøkonomi, der i høj grad er afhængig af landets naturressourcer. Dets økonomiske vækst er tæt knyttet til olie, idet landet råder over verdens største råoliereserver. Venezuela var historisk blandt de rigeste økonomier i Sydamerika, særligt i perioden fra 1950’erne til 1980’erne. Med indgangen til 2000-tallet har Venezuelas økonomi siden 2013 været i en tilstand af total kollaps. Efter dødsfaldet af den socialistisk-populistiske Hugo Chávez og magtovertagelsen af Nicolás Maduro er millioner af borgere flygtet fra Venezuela som økonomiske migranter. BNP er faldet med 80 % på mindre end et årti. Økonomien er kendetegnet ved korruption, fødevaremangel, arbejdsløshed og fejlslagen styring af oliesektoren. Venezuela gennemlevede hyperinflation fra 2014 til 2024, hvorefter inflationen blev stabiliseret på 59,61 %.
Venezuela er den 25. største olieproducent i verden og det 8. største medlem af OPEC. Landet fremstiller og eksporterer desuden produkter fra tung industri såsom stål, aluminium og cement. Anden væsentlig produktion omfatter elektronik og biler samt drikkevarer og fødevarer. Landbruget i Venezuela udgør omkring 4,7 % af BNP, 7,3 % af arbejdsstyrken og mindst en fjerdedel af landets areal. Venezuela eksporterer ris, majs, fisk, tropisk frugt, kaffe, svinekød og oksekød. Venezuela råder over naturressourcer til en anslået værdi af 14,3 billioner amerikanske dollars og er ikke selvforsynende på de fleste områder inden for landbrug. Eksporten udgjorde 16,7 % af BNP, og olieprodukter stod for omkring 95 % af denne eksport.
Siden 1920’erne har Venezuela været en rentierstat, hvor olie har været landets vigtigste eksportvare. Fra 1950’erne til begyndelsen af 1980’erne oplevede den venezuelanske økonomi en stabil vækst, der tiltrak mange immigranter, og landet nød den højeste levestandard i Latinamerika. Situationen vendte, da oliepriserne kollapsede i 1980’erne. Hugo Chávez blev præsident i 1999 og gennemførte en form for socialisme (den bolivarianske revolution), som førte til sammenbrud eller nationalisering af mange venezuelanske virksomheder. Han rensede desuden det statslige olieselskab PDVSA og erstattede tusindvis af ansatte med politiske støtter uden teknisk ekspertise. Chávez-regeringen indførte også strenge valutakontroller i 2003 for at forhindre kapitalflugt. Disse tiltag førte til faldende olieproduktion og eksport samt en række markante valutadevalueringer.
Priskontrol og ekspropriation af adskillige landbrug og industrier har været centrale regeringspolitikker sammen med en næsten total fastfrysning af adgangen til udenlandsk valuta til realistiske ”officielle” valutakurser. Dette har resulteret i alvorlige mangeltilstande i Venezuela og kraftige prisstigninger på almindelige varer, herunder fødevarer, vand, husholdningsprodukter, reservedele, værktøj og medicinsk udstyr. Mange producenter er derfor blevet tvunget til at reducere produktionen eller lukke helt, og mange har forladt landet, herunder flere teknologivirksomheder og de fleste bilproducenter."Terminal Risks for Independent Fiscal Institutions: Lessons from IFIs in Hungary and Venezuela". Social Science Research Network (SSRN). Retrieved 18 July 2017.
thumb|Venezuela havde verdens højeste inflation i 2016.
Venezuelas økonomi har været i en tilstand af totalt økonomisk kollaps siden 2013. I 2015 oplevede Venezuela en inflation på over 100 % – den højeste i verden og den højeste i landets historie på daværende tidspunkt. Ifølge uafhængige kilder steg inflationen til 80.000 % ved udgangen af 2018, idet Venezuela gled ind i hyperinflation, mens fattigdomsgraden nåede næsten 90 % af befolkningen. Den 14. november 2017 erklærede kreditvurderingsbureauer, at Venezuela misligholdt sin gæld, idet Standard & Poor's klassificerede landet som værende i ”selektiv misligholdelse”.
USA har været Venezuelas vigtigste handelspartner trods de anstrengte relationer mellem de to lande. Amerikansk eksport til Venezuela har blandt andet omfattet maskiner, landbrugsprodukter, medicinsk udstyr og biler. Venezuela er blandt de fire største leverandører af udenlandsk olie til USA. Omkring 500 amerikanske virksomheder er repræsenteret i Venezuela.Background Note: Venezuela U.S. Department of State. Retrieved 29 October 2011. Ifølge Venezuelas centralbank modtog regeringen mellem 1998 og 2008 omkring 325 milliarder amerikanske dollars fra olieproduktion og eksport generelt. Ifølge International Energy Agency (pr. august 2015) blev der produceret 2,4 millioner tønder olie dagligt, hvoraf 500.000 tønder blev leveret til USA. En rapport offentliggjort af Transparencia Venezuela i 2022 anslog, at illegale aktiviteter i landet udgjorde omkring 21 % af BNP.
Noter
Referencer
Eksterne henvisninger