thumb|Udbredelsen af norrøn-gælere strækker sig i stort omfang til Kongeriget Mann og Øerne.
Norse–gælerne (oldirsk Gall-Goídil; ; ; skotsk-gælisk Goal-Gael, ‘fremmede-gæler’) var et folk med blandet gælisk og nordisk afstamning og kultur. De opstod i vikingetiden, da vikinger som bosatte sig i Irland og i Skotland blev gælificerede og indgik ægteskaber med gæler. Nororøn–gælerne dominerede store dele af Det Irske Hav og det skotske havområde fra det 800-tallet til det 1100-tallet. De grundlagde Kongeriget Mann og Øerne (som omfattede Hebriderne og Isle of Man), Kongeriget Dublin og herredømmet Galloway (som er opkaldt efter dem) og herskede desuden kortvarigt over Kongeriget York (939–944 e.v.t.). Det mægtigste norse–gæliske dynasti var Uí Ímair eller Ivar-dynastiet.
Med tiden blev norrøn–gælerne stadig mere gælificerede og forsvandt som en særskilt gruppe. De efterlod sig dog en varig indflydelse, især på Isle of Man og i De Ydre Hebrider, hvor størstedelen af stednavnene har norrøn–gælisk oprindelse. Flere skotske klaner har norrøn–gæliske rødder, herunder Clan MacDonald, Clan MacDougall og Clan MacLeod. De elitære lejesoldater kendt som gallóglaigh udsprang af disse norrøn–gæliske klaner og blev en vigtig del af irsk krigsførelse. Vikingernes langskib påvirkede også de gæliske birlinn og longa fada, som blev anvendt i stor udstrækning helt frem til 1600-tallet. Norrøn–gæliske efternavne lever videre i dag og omfatter blandt andet MacIvor, MacAskill og [Mac]Cotter.
Historie thumb|right|Skuldelev 2, et vikingekrigsskib bygget i det norrøn-gæliske samfund i Dublin (ca. 1042).
Norrøn-gælerne opstod i vikingekolonier i Irland og Skotland som efterkommere af ægteskaber mellem norrøne indvandrere og gælere. Allerede i 800-tallet indgik mange kolonister (med undtagelse af de nordboere, der bosatte sig i Cumbria) ægteskaber med de lokale gæler og overtog det gæliske sprog samt mange gæliske skikke. Mange opgav deres oprindelige dyrkelse af norrøne guder og konverterede til kristendommen, hvilket bidrog yderligere til gælificeringen.
thumb|R. R. McIans fremstilling af en norrøn-gælisk hersker fra Clan MacDonald, Lord of the Isles
De gælificerede skandinaver dominerede området omkring Det Irske Hav frem til normannertiden i 1100-tallet. De grundlagde langvarige kongedømmer såsom Mann, Dublin og Galloway og overtog desuden kontrollen over den norrøne koloni i York.
Irland
thumb|I 1873 viste Anthropological Institute of Great Britain and Ireland en irsk mand som eksempel på den nordiske type.
Nordboerne nævnes første gang i Irland i 795, da de plyndrede Rathlin Island. Øen ligger ud for Irlands nordøstkyst og rummer adskillige gravpladser med arkæologiske beviser på norrøn tilstedeværelse. Ifølge Annals of Ulster blev det første angreb på øen kendt som Loscad Rechrainne o geinntib, også omtalt som ”afbrændingen af Rechru af hedninge”.
Sporadiske angreb fortsatte frem til 832, hvorefter nordboerne begyndte at opføre befæstede bosættelser rundt om i landet. Plyndringerne fortsatte gennem 900-tallet, men modstanden tiltog. Nordboerne grundlagde selvstændige kongedømmer i Dublin, Waterford, Wexford, Cork og Limerick. Disse kongedømmer overlevede ikke de senere normanniske invasioner, men byerne fortsatte med at vokse og blomstre.
Betegnelsen ostmænd (Ostmen) blev i perioden fra 1100-tallet til 1300-tallet anvendt af englænderne i Irland om norrøn-gæliske folk bosat i landet. Ordet betyder bogstaveligt ”mændene fra øst” (dvs. Skandinavien) og stammer fra det oldnordiske ord austr (“øst”). Ostmændene blev betragtet som en særskilt gruppe i forhold til både englændere og irere og blev tildelt privilegier og rettigheder, som irerne ikke havde. De boede i adskilte områder; i Dublin levede de uden for bymurene på nordsiden af floden Liffey i Ostmentown, et navn som i forvansket form stadig lever videre som Oxmantown.
Tidligere antog man, at dette område var blevet befolket af norrøn-gælere, der var blevet fordrevet fra Dublin af englænderne, men dette anses nu for forkert. Andre grupper af ostmænd boede i Limerick og Waterford. Mange var handelsfolk eller levede delvist landligt med fiskeri, håndværk og kvægbrug. Deres rolle i Irlands økonomi gjorde dem til værdifulde undersåtter, og den engelske krone gav dem særlige juridiske beskyttelser. Disse forsvandt gradvist, efterhånden som ostmændene blev assimileret i den engelske bosætterbefolkning i 1200- og 1300-tallet.
Skotland
Lords of the Isles, hvis herredømme varede frem til 1500-tallet, samt mange andre gæliske herskere i Skotland og Irland førte deres slægtslinjer tilbage til norrøn-gæliske bosættelser i det nordvestlige Skotland, især koncentreret i Hebriderne.Bannerman, J., The Lordship of the Isles, i Scottish Society in the Fifteenth Century, red. J. M. Brown, 1977.
Hebriderne er den dag i dag kendt på skotsk gælisk som Innse Gall, ”de fremmedes øer”,Hunter, James (2000) Last of the Free: A History of the Highlands and Islands of Scotland. Edinburgh: Mainstream. . s. 104 hvilket er ironisk, da de samtidig udgør et af de sidste stærke områder for gælisk sprog og kultur i Skotland.
Island og Færøerne Det berettes i Landnámabók, at der fandtes papar eller culdees (gæliske munke) i Island før nordboernes ankomst. Dette stemmer overens med beretninger hos Dicuil og understøttes af nyere arkæologiske fund. Den norrøne bosættelse af Island og Færøerne omfattede mange norrøn-gæliske bosættere samt slaver og tjenestefolk. Disse blev kaldt Vestmen (“vestlige mænd”), og betegnelsen er bevaret i navne som Vestmanna på Færøerne og Vestmannaeyjar ud for Islands kyst
En række islandske personnavne har gælisk oprindelse, herunder Njáll, Brjánn, Kjartan og Kormákur (afledt af Niall, Brian, Muircheartach og Cormac). Den islandske landsby Patreksfjörður er opkaldt efter Sankt Patrick, og der findes adskillige stednavne på Island og Færøerne, som henviser til papar.
Ifølge visse indicier kan Grímur Kamban, der traditionelt regnes som grundlæggeren af det norrøne Færøerne, have været en norrøn-gæler:Schei, Liv Kjørsvik & Gunnie Moberg (2003) The Faroe Islands. Birlinn.
Se også Jarl af Orkney Nordisk aktivitet på De Britiske Øer Vikingernes ekspansion
Referencer
Litteratur
Eksterne henvisninger
Kategori:Folkeslag i Europa Kategori:Gælere Kategori:Personer fra vikingetiden