thumb|right|250px|Størrelsessammenligning mellem 4 arter af moa-fugle og et menneske (fra New Zealand – fuglearten er uddød).
Ø-kæmpevækst, eller isoleret kæmpevækst, er et biologisk fænomen, hvor størrelsen af en dyreart der er isoleret på en ø, stiger dramatisk i forhold til dets slægtninge på fastlandet. Ø-kæmpevækst er et aspekt af den mere generelle Fosters regel, der hævder, at når fastlandets dyr koloniserer øer, har de små arter en tendens til at udvikle større organer, mens store arter har tendens til at udvikle mindre organer (ø-dværgvækst). Dette er i sig selv et aspekt af det mere generelle ø-syndrom-fænomen, som beskriver forskellene i morfologi, økologi, fysiologi og opførsel hos øarter i forhold til deres slægtninge på fastlandet. Efter indvandringen af mennesker og deres tilhørende husdyr (hunde, katte, rotter, grise), blev mange af disse ø-kæmper dog udryddet sammen med en række andre indfødte arter. Parallelt med ø-kæmpevæksten, er en lignende kæmpevækst også blevet observeret hos nogle af ø-samfundenes plantearter.https://www.sciencelearn.org.nz/resources/2289-small-islands-breed-big-seeds
Mulige årsager thumb|Diagram, der viser ændringen i mængden af djævlegræshoppe-arter (weta) i to økosystemer. Størrelse og mængde er påvirket af rovdyr. Rotter, der ankom fra fastlandet, begyndte at jage græshopperne, hvilket reducerede deres antal. På øen Little Barrier Island, der er fri for rovdyr, er en beskeden mængde djævlegræshopper forøget betydeligt i antal. Kun særlige ø-arter, eksempelvis de helt store djævlegræshopper, er de eneste, der ikke står over for udryddelse. Siden 2010'erne har de newzealandske myndigheder iværksat en plan for at mindske antallet af invasive pattedyrsarter for at bevare græshoppen.https://otagomuseum.nz/blog/giant-weta-hitches-a-ride/ Store rovdyr indenfor pattedyrsordenen er ofte fraværende på øer på grund af utilstrækkelig rækkevidde eller vanskeligheder i havspredningen. I deres fravær bliver den økologiske niche besat af fugle, krybdyr eller mindre kødædere, som derefter kan vokse sig større end normalt. På den forhistorisk Gargano Ø i det miocæne-pliocæne Middelhav, på øer i Caribien f.eks. Cuba, og på Madagaskar og New Zealand, var nogle- eller samtlige eksempler på toprovdyr fugle, bl.a. ørne, falke og ugler. Men fugle og krybdyr regnes generelt ikke blandt de såkaldt avancerede rovdyr). Da små størrelser normalt gør det lettere for planteædere at flygte eller gemme sig for rovdyr, kan et reduceret antal rovdyr på øer give dem mulighed for at vokse sig større. Små planteædere kan ligeledes drage nytte af store planteæderes fravær, når der skal konkurreres om planteføden.
Fordelene ved at være stor af statur, f.eks. set hos ø-skildpadder, er nedsat sårbarhed over for knaphed på mad og/eller vand, gennem en evne til at overleve i længere perioder uden nogen indtagelse, eller at have evnen til at rejse over længere afstande for at skaffe føde. Perioder med en sådan knaphed kan være en større trussel for livet på øer i havet end på fastlandet eller fastlandstætte øer.
Derfor er ø-kæmpevækst normalt en udviklingsmæssig tendens, der er opstået grundet en mangel på rovdyr eller indbyrdes konkurrence planteæderne imellem, og som derfor giver øgede vækstbetingelser til øsamfundenes mindre dyr. Sådanne begrænsninger kan dog fungere forskelligt afhængigt af dyrets størrelse; for eksempel kan små planteædere undslippe rovdyr ved at skjule sig, mens store planteædere kan holde rovdyr væk ved at skræmme dem. Som følge heraf kan det modsatte fænomen ø-dværgvækst, også skyldes forbedrede forhold for rovdyr og/eller en øget konkurrence imellem store planteædere. I modsætning hertil skyldes ø-dværgvækst blandt rovdyr, færre byttemuligheder på øerne, og at byttedyrene pga. evolution er formindskede i størrelse. Ø-kæmpevækst kan opstå hos de fleste store hvirveldyr-arter og hos hvirvelløse dyr, mens det forholder sig modsat med dværgvækst.
Revir-kampe kan favorisere udviklingen af ø-kæmpevækst. En undersøgelse af Anaho Island ved delstaten Nevada (USA) fastslog, at territoriale krybdyrarter havde en tendens til at være større på øer end fastland, især gjaldt det de mindre arter. Hos såkaldt territoriale arter gør en forøget størrelse individerne bedre rustede i forsvaret af deres revir, hvilket øger fremdriften i udviklingen af større kropsvækst hos denne gruppe af ø-dyr.
En anden årsag til ø-kæmpevækst kan være en ekspansions-fremdrift, hos større medlemmer af en gruppe fastlandsdyr, der er overlegne i deres evne til at finde- og kolonisere øer.
Ø-størrelse spiller en rolle i at bestemme omfanget af kæmpevækst. Mindre øer fremskynder generelt hastigheden i udviklingen af organismers størrelse, og især kan de frembringe organismer der udvikler sig forholdsmæssigt større end normalt.
Eksempler Eksempler på ø-kæmpevækst:
Pattedyr Mange gnavere vokser sig større på øer, mens rovdyr, snabeldyr og parrettåede hovdyr normalt bliver mindre.
Insektædere Eksemplar Latinsk navn Tilholdssted Nuværende status Nærmeste slægtning Korsikansk spidsmus Asoriculus corsicanus Korsika uddød (før 500 f.v.t.) 120pxRødtandet spidsmus Balearisk spidsmus Asoriculus hidalgo Mallorca og Menorca uddød Sardinsk spidsmus Asoriculus similis Sardinien uddød 120pxDeinogalerix Deinogalerix Gargano uddød (Sene Miocæne periode) 120pxmånerotter
Gnavere {| class=wikitable |- ! Eksemplar ! Latinsk navn ! Tilholdssted ! Nuværende status ! Nærmeste slægtning |- | Stumptandet kæmpekapivar || Amblyrhiza inundata || Anguilla og Saint Martin || uddød (Pleistocæn) || rowspan="6"| 120pxPigrotter |- | Stor jamaicansk kæmpekapivar || Clidomys osborni || Jamaica || uddød (Sene Pleistocæne periode) |- | Fladtandet kæmpekapivar || Elasmodontomys obliquus || Puerto Rico || uddød(ca. 1 e.v.t.) |- | Snotandet mus || Quemisia gravis || Hispaniola || uddød |- | Arboreal kæmpekapivar || Tainotherium valei || Puerto Rico || uddød |- | Mellemstor jamaicansk kæmpekapivar|| Xaymaca fulvopulvis || Jamaica || uddød |- | Mallorcansk kæmpehamster|| Apocricetus darderiTragomys macpheei || Mallorca || uddød || rowspan="2"| Apocricetus albertiEuropæisk hamster'Freudenthal, M. (1985). Cricetidae (Rodentia) from the Neogene of Gargano (Prov. of Foggia, Italy). Rijksmuseum van Geologie en Mineralogie. |- | 120pxGargano-kæmpehamster || Hattomys gargantua || Gargano || uddød |- | 120pxSt. Kilda-markmus || Apodemus sylvaticus hirtensis || St. Kilda || ikke truet || rowspan="2"|120pxSkovmus |- | 120pxHensels markmus || Rhagamys orthodon || Korsika og Sardinien || uddød (Sene Pleistocæne periode) |- | 120pxTenerifes kæmperotte || Canariomys bravoi || Tenerife || uddød (Sene Pleistocæne periode) || rowspan="2"| Rødnæset rotte |- | 120pxGran Canaria kæmperotte || Canariomys tamarani || Gran Canaria || uddød (før 1500 e.v.t.) |- | Sorthalet havesyvsover|| Eliomys quercinus ophiusae || Formentera || sårbar || rowspan="5"| 120pxHavesyvsover ogandre syvsovere |- | Menorcansk kæmpesyvsover || Hypnomys mahonensis || Menorca || uddød |- | 120pxMallorcansk kæmpesyvsover || Hypnomys morpheus ||Mallorca || uddød |- | Siciliansk kæmpesyvsover || Leithia cartei || Sicilien || uddød |- | Maltesisk kæmpesyvsover || Leithia melitensis || Malta || uddød |- | 120pxOrkney mosegris || Microtus arvalis orcadensis || Orkneyøerne || sårbar || rowspan="2"| 120pxSydmarkmus ogandre markmus |- | 120pxGargano-kæmpemosegris || Mikrotia magnaM. maiusculaM. parva || Gargano || uddød (Tidlige Pliocæne periode) |- | 120pxSt Kilda-husmus || Mus musculus muralis || St. Kilda || uddød (ca. 1930 e.v.t.) || 120pxHusmus |- | Flores kæmperotte || Papagomys armandvillei || Flores || næsten truet || rowspan="4"| 120pxNordafrikansk sort rotte og andre rotter |- | Sulawesi kæmperotte || Paruromys dominator || Sulawesi || ikke truet |- | Admiralitetsøernes kæmperotte || Rattus detentus || Manus || ukendt/sandsynligvis truet |- | Congreso's sorte rottebestandhttp://www.raco.cat/index.php/Orsis/article/viewFile/24434/24268 || Rattus rattus || Isla del Congreso || ikke truet |- | Channel Islands hjortemus || Peromyscus anyapahensisP. nesodytes || Kanaløerne || uddød (ca. 6000 f.v.t. ) || 120pxØstlig hjortemus |- | 120pxGargan- kæmpesyvsover|| Stertomys laticrestatus || Gargano || uddød || 120pxGlirinae dormice
Støttetandede Eksemplar Latinsk navn Tilholdssted Nuværende status Nærmeste slægtning 120pxMenorcansk kæmpehare Nuralagus rex Menorca uddød (Mellemste Pliocæne periode) måske Alilepus (?) og Trischizolagus (?) Prolagus imperialis Gargano Island uddød 120pxPibeharer 120pxSardinsk pibehare Prolagus sardus Korsika, Sardinien og Tavolara uddød (ca. 1800 e.v.t.)
Primater Eksemplar Latinsk navn Tilholdssted Nuværende status Nærmeste slægtning Hispaniola-abe Antillothrix bernensis Hispaniola uddød (før 1600 f.v.t.) 120pxCheracebus-springabe Haitiansk abe Insulacebus toussaintiana Sydvestlige Haiti uddød 120pxCubansk abe Paralouatta marianaeP. varonai Cuba uddød (Pleistocæne periode) Jamaicansk abe Xenothrix mcgregori Jamaica uddød 120pxGorilla-lemur Archaeoindris fontoynontii Det centrale Madagaskar uddød (ca. 350 f.v.t.) 120pxLorigruppen 120pxBavian-lemur ArchaeolemurHadropithecus Madagaskar uddød (før 1280 e.v.t.) 120pxStor dovenabe Babakotia Palaeopropithecus Vestlige og centrale Madagaskar uddød (ca. 1500 e.v.t.) 120pxKoala-lemur Megaladapis edwardsiM. grandidieriM. madagascariensis Madagaskar uddød (1280–1420 e.v.t.)
Rovdyr Eksemplar Latinsk navn Tilholdssted Nuværende status Nærmeste slægtning 120pxSardinsk kæmpeodder Megalenhydris barbaricina Sardinien uddød (Sene Pleistocæne periode) 120pxOddere 120pxFossa Cryptoprocta ferox Madagaskar sårbar 120pxManguster 120pxKæmpefossa Cryptoprocta spelaea Madagaskar uddød (før 1400 e.v.t.)
Fugle Stængelfugle Eksemplar Latinsk navn Tilholdssted Nuværende status Nærmeste slægtning 120pxDragefugl Balaur bondoc Hateg uddød (Yngre kridttid) 120pxJehol-fugl 120pxDinosaurfugl Gargantuavis philohinos Den Iberiske Halvø / Armorica uddød (Yngre kridttid) 120px måske Patagopteryx (?)
Strudsefugle Eksemplar Latinsk navn Tilholdssted Nuværende status Nærmeste slægtning 120pxKiwier Apteryx New Zealand sårbar Proapteryx 120pxStor Elefantfugl Aepyornis hildebrandtiA. maximusVorombe titan Madagaskar uddød (ca. 1000 e.v.t.) 120pxLille Elefantfugl Mullerornis Madagaskar uddød (ca. 1260 e.v.t.) 120pxMoaer BuskmoaKæmpemoa Den østlige moaKystmoa HøjlandsmoaStornæbbet moa New Zealand uddøde (før 1445 e.v.t.) 120pxTinamouer
Andefugle Eksemplar Latinsk navn Tilholdssted Nuværende status Nærmeste slægtning Newzealandsk moskusand Biziura delautouri New Zealand uddød (efter 1500 e.v.t.) 120pxAustralsk Moskusand 120pxNewzealandsk gås Cnemiornis calcitransC. gracilis New Zealand uddød 120pxHønsegås 120pxGargano-fugl Garganornis ballmanni Gargano og Scontrone uddød (Sene Miocæne periode) 120pxGæs 120pxStor Kauai-gås Chelychelynechen quassus Kauai uddød (ca. 1000 e.v.t.) 120pxÆnder 120pxKortnæbbet moa-nalo Ptaiochen pau Maui uddød (ca. 1000 e.v.t.) 120pxLangnæbbet moa-nalo Thambetochen chauliodous Maui Nui uddød (ca. 1000 e.v.t.) 120pxOahu moa-nalo Thambetochen xanion Oahu uddød (ca. 1000 e.v.t.) 120pxKæmpesvane Cygnus falconeri Sicilien og Malta uddød (Mellemste Pleistocæne periode) 120pxKnopsvane Newzealandsk zebra-and Malacorhynchus scarletti New Zealand uddød (efter 1500 e.v.t.) 120pxZebra-and
Ægte høns Eksemplar Latinsk navn Tilholdssted Nuværende status Nærmeste slægtning Kæmpebuskhøne Megapodius molistructor Ny Kaledonien og Tonga uddød (ca. 1500 f.v.t.) 120pxTallegallahøns Ædel storfodshøne Megavitiornis altirostris Fiji uddød 120pxHønsefugle 120pxNykaledonsk kæmpestorfodshøne Sylviornis neocaledoniae Ny Kaledonien og Isle de Pins uddød
Tranefugle