Nikolaus Groß (født 30. september 1898 i Niederwenigern, i dag et distrikt i Hattingen, død 23. januar 1945 i Berlin-Plötzensee) var en tysk kristen fagforeningsmand, leder af den katolske arbejderbevægelse (KAB), modstandskæmper mod Adolf Hitlers naziregime og offer for nazisterne.
Han blev fængslet i 1944 for påstået deltagelse i det mislykkede attentatforsøg på Hitler og henrettet. Nikolaus Groß blev den 7. oktober 2001 saligkåret af pave Johannes Paul II på Peterspladsen.
Liv og arbejde Baggrund Nikolaus Groß voksede op i Ruhr-området. Hans far var smed. Groß begyndte at arbejde i minedrift i 1915 og meldte sig ind i kristne fagforeninger i 1917. Han arbejdede som fagforeningssekretær i Oberhausen, Schlesien og Sachsen, men vendte tilbage til Ruhr-området i 1924. Han giftede sig med Elisabeth Koch i 1923. Parret fik syv børn. Fra 1926 var Groß en vigtig medarbejder for prælaten Otto Müller, en politiker fra Centerpartiet og præsident for det vesttyske katolske arbejderforbund (KAB). Han blev i 1927 redaktør for forbundets officielle avis, Westdeutsche Arbeiterzeitung (Vesttyske arbejderavis), hvor han arbejdede tæt sammen med den kristne fagforeningsmand Bernhard Letterhaus.
Modstand mod nationalsocialismen Før diktaturet kom til magten i 1933, positionerede Groß sig klart imod nationalsocialismen. Efter et midlertidigt forbud blev Westdeutsche Arbeiterzeitung fra 1935 udgivet under navnet Ketteler-Wacht, indtil det i 1938 blev permanent forbudt. Groß forsøgte at fortsætte KAB's arbejde. Som medlem af Kölner Kreis, et netværk af KAB-repræsentanter, kristne fagforeningsfolk og tidligere Centerpartipolitikere i Rheinland og Westfalen, var han i kontakt med Carl Goerdeler fra 1942 og også med medlemmer af Kreisau-kredsen.
Fængsling og henrettelse Efter det mislykkede attentatforsøg den 20. juli 1944 kulminerede begivenhederne. Groß, der ikke selv var involveret i forberedelsen og udførelsen af handlingen, blev arresteret klokken 12 i sit hjem den 12. august 1944 og først ført til koncentrationslejren Ravensbrück og derefter til strafcellen i Berlin-Tegel-fængslet. Den 15. januar 1945 blev dødsdommen afsagt af lederen af Volksgerichtshof, Roland Freisler. Groß blev hængt i Berlin-Plötzensee den 23. januar 1945. De tillod ikke den hængte mand at få en grav.
Saligkåringsproces I juni 1988 begyndte indsamlingen af information til hans saligkåringsproces i Bispedømmet Essen, som blev åbnet den 12. november 1996. Den 7. juli 2001 underskrev pave Johannes Paul II (1978-2005) Helgenkongregationens dekret, der anerkendte hans død som et martyrium in odium fidei (af had til troen), og han fik dermed titlen Venerabilis (Ærværdig). Samtidig bekendtgjorde paven, at Nikolaus Großs mindedag er årsdagen for hans død, den 23. januar.
Kilder
Yderligere læsning Jürgen Aretz (red.): Nikolaus Groß: Christ – Arbeiterführer – Widerstandskämpfer. Briefe aus dem Gefängnis, Mainz 1993, . Vera Bücker: Nikolaus Groß. Politischer Journalist und Katholik im Widerstand des Kölner Kreises. Mit einem Essay über die Gefängnisbriefe von Alexander Groß, Münster 2003, .
Eksterne henvisninger
Hagiography Circle Executed Today Saints of the Faith
Kategori:Modstandsfolk fra Tyskland Kategori:Personer myrdet af Nazityskland Kategori:Personer fra Essen Kategori:Fagforeningsfolk Kategori:Journalister fra Tyskland Kategori:Tyskere i 2. verdenskrig Kategori:20. juli-attentatet Kategori:Saligkårede Kategori:Personer henrettet ved hængning Kategori:Kristne martyrer Kategori:Tyskere i 1900-tallet