thumb|Adskillige glas med whisky til en smagning.
Whiskysmagning er analyse af whisky gennem visuel undersøgelse, smag og aroma. Whiskysmagninger gennemføres ofte i grupper, enten til referenceformål eller som en social aktivitet. I nyere tid er whiskysmagninger også blevet afholdt som virtuelle arrangementer.
Smageglas thumb|Whiskysmagningsglas
Valg af glas er vigtigt, når whisky smages seriøst. Det mindst egnede glas er det traditionelle tumblerglas på grund af dets brede åbning, som tillader dampene at forsvinde, samt grebet, som fremmer uønsket opvarmning af væsken. Den generelt accepterede industristandard for whiskysmagningsglas er tulipanformede glas med stilk, såsom et sherryglas eller en copita. Et andet populært glas er Glencairn whiskyglas. Andre specialfremstillede smageglas inkluderer låg for at fastholde aromaerne.
Smagemetoder Selv om der ikke behøver at være nogen formel struktur for en whiskysmagning, opdeles processen oftest i følgende trin.
Smagsnoter Under en whiskysmagning tages der ofte noter til senere reference eller offentliggørelse. Disse opdeles typisk i noter om duft (næse), smag (palet) og eftersmag. Smagsnoter kan være konkrete, men også personlige og associative, da dufte kan vække individuelle minder og associationer. Da menneskers lugtesans varierer, og fænomenet "næseblindhed" kan forekomme, anbefales det, at smagsnoter udarbejdes af flere personer i fællesskab.
Visuel analyse Den visuelle analyse udføres ved at holde glasset skråt mod en lys baggrund for at vurdere whiskyen. Farven påvirkes primært af fadtypen, hvor europæisk og spansk eg ofte giver mørkere nuancer end amerikansk eg. Farven kan give indikationer om fadbrug, lagring og eventuel tilsætning af karamelfarve, som ofte også kan spores aromatisk. Når whiskyen slynges i glasset, danner den "gardiner", hvis tykkelse og varighed kan give fingerpeg om alkoholstyrke og graden af fadkontakt snarere end alder. Uklarhed efter tilsætning af vand kan indikere, at whiskyen ikke er koldfiltreret.
Næse Ved vurdering af duften sniffes whiskyen gradvist, først over glassets kant og derefter dybere nede. Dette reducerer risikoen for, at alkoholdampe overdøver sanserne, særligt ved fadstyrke-whisky. Når næsen har vænnet sig, sniffes der ofte med åben mund, hvilket kan forbedre aromaopfattelsen. Opvarmning af glasset og gentagen slyngning kan frigive yderligere duftnuancer.
Palet Smagningen begynder typisk med en lille mundfuld for at vurdere tekstur, efterfulgt af større smagsprøver for at analysere smagsindtryk. De grundlæggende smage – sødt, surt, salt, bittert og umami – registreres af tungen, mens de fleste komplekse “smage” i virkeligheden er aromaer, som opfattes via næsehulen under synkning.
Eftersmag Eftersmagen beskriver, hvordan smagen bliver hængende i munden efter indtagelse, og hvordan den ændrer karakter over tid, efterhånden som aromaerne gradvist aftager.
Vand Tilsætning af en lille mængde vand kan gentage og nuancere hele smagsprocessen, da vandet nedbryder fedtstoffer (estere) i whiskyen og frigiver skjulte aromaer. Vand bør have stuetemperatur og tilsættes dråbevis for at undgå at overdøve smagen. Koldt vand eller is frarådes, da det lukker smagsoplevelsen. Generelt opleves whisky som mest smagfuld ved en fortynding til omkring 20–30 % alkohol.
Litteratur Der er udgivet flere bøger om whiskysmagning af forskellige art
Referencer
Smagning