Marin Držić (født 1508 i Republikken Dubrovnik, i dag Dubrovnik, Kroatien, død 2. maj 1567 i Venedig) var en kroatisk dramatiker og digter. Han virkede i renæssancen i det 16. århundrede og regnes for en af de vigtigste forfattere i den kroatiske litteraturhistorie samt en central skikkelse i den europæiske komedietradition.
Biografi Marin Držić blev født i Dubrovnik (dengang kaldet Ragusa), der på dette tidspunkt var en selvstændig republik med tætte forbindelser til Republikken Venedig. Han stammede fra en velkendt købmandsfamilie, som imidlertid havde økonomiske vanskeligheder, og han tilhørte derfor ikke den herskende adel. Dubrovnik blev styret af et aristokratisk råd, hvor embedet som knez (fyrste) gik på omgang mellem adelsmændene. Držić stod uden for den politiske elite og havde gennem hele livet økonomiske problemer.
Der vides relativt lidt om hans liv. I 1526 fik han ansættelse ved en kirke i Dubrovnik som præstelærling, og i 1538 blev han organist ved domkirken. I 1541 opholdt han sig i Siena som studerende. Der er ingen tegn på en egentlig akademisk karriere, men han var populær blandt sine medstuderende og blev valgt til prorektor ved universitetet for et år. Under opholdet kom han i konflikt med universitetsledelsen og blev irettesat for at have medvirket som skuespiller i en privat teaterforestilling, sandsynligvis et af hans egne værker, hvilket var forbudt.
Efter hjemkomsten til Dubrovnik i 1543 genoptog han præstegerningen, men indledte snart en omflakkende tilværelse. Som tjener for en østrigsk greve rejste han blandt andet til Wien og Konstantinopel. Senere virkede han som kapellan for biskoppen i Venedig, og i 1566 opholdt han sig i Firenze. Her skrev han fem breve til Medici-familien, hvori han opfordrede dem til at vælte adelsstyret i Dubrovnik, uden at få noget svar. Marin Držić døde af ukendt årsag i Venedig i 1567 og blev begravet i kirken San Zanipolo.
Litterær virksomhed Marin Držić er især kendt som komedieforfatter, men han skrev også lyrik i Francesco Petrarcas stil. Flere af hans værker er gået tabt. Blandt de bevarede skuespil findes tre værker på vers, herunder det pastorale drama Tirena (1549) og det pastoralt-mytologiske drama Venera i Adon (Venus og Adonis). Farcen Novela od Stanca skildrer, hvordan unge adelsmænd narrer en bonde under karnevallet i Dubrovnik ved at love ham foryngelse. Pastoralen Grižula (1556) er skrevet på prosa og befolket af hyrder og feer.
Hans eneste tragedie er Hekuba (Hekabe, 1558), inspireret af Euripides, men tilpasset samtidens politiske forhold i Dubrovnik og præget af kritik af magtmisbrug. Det var hans sidste drama, hvorefter han rejste til Venedig. Flere af hans værker blev trykt dér, mens andre kun er bevaret i manuskriptform.
Držić’ første komedie, Pomet, er ikke bevaret. Hans ry hviler især på to prosakomedier. Dundo Maroje (1551) handler om en rig adelsmand fra Dubrovnik, der rejser til Rom for at opspore sin søn, som har fået penge til handelsrejser, men i stedet bruger dem på en kurtisane. Stykket rummer en bred kreds af figurer fra Dubrovnik og omegn, der taler deres lokale dialekter, og giver et realistisk billede af samtidens byliv. Tjeneren Pomet fungerer som en central komisk figur. Komedien Skup (Gjerrigknarken, 1555) er inspireret af Plautus og skildrer en gnier og hans ynkelige liv, men er samtidig tæt forankret i Dubrovniks samfund.
Držić’ komedier er præget af satire og samfundskritik og afspejler renæssancens burleske livssyn. Han byggede på den latinske komedietradition og var fortrolig med italiensk renæssancelitteratur, men hans dramatik er samtidig stærkt original. Han regnes som en vigtig forløber for senere europæiske dramatikere som William Shakespeare og Molière. Hans værker opføres fortsat, blandt andet ved Dubrovniks sommerfestival, og spilles også internationalt.
Referencer
Kategori:Personer fra Dubrovnik Kategori:Dramatikere fra Kroatien Kategori:Digtere fra Kroatien