Mori Ōgai (森 鷗外; født Rintarō Mori 森 林太郎; født 17. februar 1862 i Tsuwano, død 8. juli 1922 i Tokyo) var en japansk forfatter, oversætter, militærlæge, forsker og debattør. Han regnes sammen med Natsume Sōseki for en af grundlæggerne af den moderne japanske litteratur.
Ōgai indtog en række centrale roller i det japanske samfund og satte ikke blot varige spor i litteraturen, men også inden for lægevidenskaben. Gennem sine romaner og noveller lagde han grunden til den moderne japanske skønlitteratur, samtidig med at han skrev historiske romaner og poesi. Han oversatte desuden europæisk litteratur, skrev biografier, grundlagde flere litterære og medicinske tidsskrifter og var pioner inden for forskningen i vitaminmangelsygdommen beriberi.
Biografi Ōgai blev født som Rintarō Mori i Tsuwano len i den vestlige del af øen Honshu. Familien tilhørte samuraiklassen og havde gennem flere generationer fungeret som daimyoens livlæger. Som ældste søn var Ōgai forventet at følge i faderens fodspor. Han modtog en konfuciansk uddannelse og begyndte allerede som barn at lære nederlandsk, som i slutningen af Edo-perioden var det vigtigste europæiske sprog i Japan.
Meiji-restaurationen i 1867 førte til omfattende samfundsforandringer, og da lenssystemet blev afskaffet i 1872, flyttede familien til Tokyo. Her begyndte Ōgai at studere vestlig medicin og afsluttede sine studier i 1881, blot 19 år gammel. Omkring denne tid blev hans litterære interesse vakt; han læste flittigt populærlitteratur fra Edo-periodens slutning og tog kurser i kinesisk poesi og litteratur.
Efter endt uddannelse lod Ōgai sig hverve som militærlæge og blev i 1884 sendt til Tyskland for at studere hygiejne. Han opholdt sig i blandt andet Leipzig, Dresden, München og Berlin og vendte tilbage til Japan i 1888. Opholdet i Europa fik stor betydning for hans senere forfatterskab og vakte en livslang interesse for europæisk litteratur.
Tilbage i Japan blev Ōgai forfremmet i militæret, grundlagde et medicinsk tidsskrift og arbejdede for en mere videnskabelig tilgang til medicinsk forskning. Samtidig engagerede han sig i revitaliseringen af japansk litteratur og var med til at stifte flere litterære tidsskrifter.
Som militærlæge deltog Ōgai både i den Første kinesisk-japanske krig (1894–1895) og den Russisk-japanske krig (1904–1905). Senere spillede han en ledende rolle i japansk forskning i beriberi.
Ōgai blev gift med Toshiko Akamatsu i 1889. Ægteskabet resulterede i en søn, men parret blev skilt samme år. I 1902 indgik han ægteskab med Shigeko Arakawa, som han fik fire børn med. Han døde i 1922 af nyresvigt og lungetuberkulose.
Forfatterskab Mori Ōgai var en af de mest centrale intellektuelle skikkelser i Meiji-perioden, og hans indflydelse på både samtidens og eftertidens japanske litteratur var betydelig. Hans første udgivelse, Omokage (面影, Aftryk, 1889), var en samling oversatte digte. I 1890 udgav han novellen Maihime (舞姫, Danserinden), der var baseret på hans eget kærlighedsforhold til en tysk kvinde under opholdet i Europa.
Maihime markerede et gennembrud for selvbiografisk fiktion i Japan og inspirerede mange samtidige forfattere. Ōgai var selv modstander af litterær realisme og mente, at litteraturen burde beskæftige sig med menneskets følelser og åndelige liv. I perioden 1909–1912 skrev han flere værker med udgangspunkt i egne erfaringer, heriblandt Vita Sexualis (1909), som blev forbudt af de japanske myndigheder på grund af sit erotiske indhold, og Gan (雁, Gæs, 1911).
Omkring 1912 indtraf en markant vending i Ōgais forfatterskab. Samme år døde kejser Meiji, og general Nogi Maresuke begik rituelt selvmord (seppuku) på begravelsesdagen. Begivenheden gjorde et dybt indtryk på Ōgai, som opfattede handlingen som et udtryk for samuraiens æreskodeks. I de følgende år vendte han sig bort fra moderne tematikker og begyndte at skrive historisk skønlitteratur. Blandt hans mest kendte værker fra denne periode er novellerne Abe ichizoku (阿部一族, Abe-klanen, 1913), Sanshō dayū (山椒大夫, Fogden Sanshō, 1915) og Takase bune (高瀬舟,Takase-bådene, 1916).
I sine sidste leveår helligede Ōgai sig hovedsageligt til at skrive biografier om tænkere fra Tokugawa-perioden.
Ud over sit omfattende skønlitterære forfatterskab introducerede Mori Ōgai japanske læsere for en række vestlige forfattere gennem sine oversættelser, herunder Johann Wolfgang von Goethe, Friedrich Schiller, H.C. Andersen og Henrik Ibsen.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Forfattere fra Japan Kategori:Læger Kategori:Debattører Kategori:Oversættere