thumb|HK Hovedstadens kontor på Svend Aukens Plads HK Danmark, tidligere Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, er et dansk fagforbund, der organiserer en række faggrupper inden for handel og kontor. Med sine 214.759 medlemmer (pr. 1. september 2023)Medlemstal - HK er HK Danmarks næststørste fagforbund, kun overgået af 3F, der har 262.339 medlemmer (pr. marts 2023).3F kort fortalt
Formand var fra 30. oktober 2021 til 23. oktober 2025 Anja C. Jensen, der var HK's første kvindelige formand.Fagforbundet HK vælger første kvinde som formand, Ekstra Bladet, 30. oktober 2021 Hun stoppede som formand på grund af en sag om arbejdsmiljø, manglende overenskomst og mistanke om sort arbejde i forbindelse med en facaderenovering på hendes private ejendom.Anja C. Jensen trækker sig som formand for HK. (23. oktober 2025). Ritzau.dk. Hentet 24. oktober 2025 Samme dag blev næstformand Mads Samsing konstitueret som formand.Næstformand er ny HK-formand indtil kongres om 11 dage. Berlingske.dk. Hentet 24. oktober 2025 På HK Danmarks kongres 5. november 2025 blev Mads Samsing og Sofie Berg Axelsen valgt som henholdsvis formand og næstformand uden modkandidater.Ny forbundsledelse i HK Danmark. Ritzau.dk. Hentet 6. november 2025
HK har siden fusionen mellem LO og FTF i 2019 været medlem af den nydannede centralorganisation, FH.FH - Hvem er FH's medlemmer/
Historie HK blev stiftet i 1900 som Centralorganisationen af danske Handels- og KontormedhjælperforeningerHK i Den Store Danske med programpunkter om lige løn for lige arbejde, højere lønninger og kortere arbejdstid. Dengang var der 700 medlemmer fordelt på 16 foreninger rundt i landet. I 1916 indgik forbundet sin første overenskomst. Det var med Vejle Brugsforening, hvor de ansatte med overenskomsten blev sikret en mindsteløn.HK's historie
I 1932 blev forbundet medlem af LO, der dengang hed de De Samvirkende Fagforbund. I efterkrigsårene arbejdede HK aktivt for lørdagslukning i butikkerne. Det lykkedes dog ikke, men lukkeloven dikterer i mange årtier frem, hvornår butikker skal lukke om lørdagen. I 1948 lykkedes det at indgå en såkaldt landsoverenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening. Den fornyes helt frem til 1997, hvor den opdeles i mindre brancheoverenskomster.
Medlemmerne strømmede til HK fra midten af 1970'erne. I 1975 havde HK således 155.000 medlemmer, et tal, der i 1999 var vokset til 360.000. Siden er det faldet. De primære medlemmer er i dag funktionærer i butikker, på kontorer i private virksomheder samt i centraladministrationen, regioner og kommuner. Laboranter, lægesekretærer, klinikassistenter, handelsrejsende, IT-ansatte, advokatsekretærer, merkonomer, administrationsbachelorer samt bachelorer i erhvervssprog hører også til blandt medlemmerne.
Siden 1998 har HK været organiseret i fire sektorer, HK/Handel og HK/Privat for de privatansatte samt HK/Kommunal og HK/Stat for de offentligt ansatte. Dertil kommer en række landsforeninger for bestemte faggrupper samt en a-kasse. Navnet ændres til HK i 2002.HK i CVR-registret Året efter flyttede forbundet fra Hotel Europa-bygningen ved Langebro til Ny Tøjhusgrunden på Islands Brygge i et nyopført kontorhus, der er tegnet af Arkitema. Huset blev i 2012 solgt til PFA Pension for 515 millioner kroner.HK sælger ejendom til PFA for halv milliard , PFA, 10. maj 2012
Medlemstal I 2007 havde HK ca. 346.000 medlemmer, skriver Mandag Morgen.MM02_side_6-10.qxp
I 2013 var medlemstallet 280.000 personer.
HK havde cirka 230.000 medlemmer (2020).Kampvalg om formandsposten i HK | Netavisen Pio
Antal medlemmer af HK Danmark omfatter 226.011 (pr. 1. januar 2021) ifølge hk.dk
Organisationen er opdelt i syv geografiske afdelinger: Nordjylland MidtVest Østjylland Sydjylland Sjælland Hovedstaden
Forbundsformænd 1900-1903: Axel Gundel (forretningsfører) 1903-1909: Aage Hylsted 1909-1910: Christian Ingvoldsen 1910-1932: Jens Johansen 1932-1938: Julius Hansen 1938-1949: Gustav Pedersen 1949-1963: Erling Dinesen 1963-1969: Henry Gran 1969-1979: Max Harvøe 1979-1993: Jørgen Eiberg 1993-2007: John Dahl 2007-2021: Kim Simonsen 2021-2025: Anja C. Jensen 2025-: Mads Samsing
Kilder
Eksterne henvisninger HK's hjemmeside HK Ungdom
Kategori:Fagforbund under FH Kategori:Etableret i 1900