Adelphi var et skotsk whisky-destilleri, som blev grundlagt i 1826 i Glasgow og lukket i 1907. Navnet blev genoplivet i 1993 for en uafhængig aftapper af skotsk whisky.Whiskies of Scotland Adelphi DistillerWhisky Mag Directory

Adelphi destilleri

Adelphi blev grundlagt i 1826 af brødrene Charles og David Gray. Det lå lige syd for Victoria Bridge, ved kanten af Gorbals-området i Glasgow. Destilleriet blev drevet af Gray-familien indtil 1880, hvor det blev opkøbt af Messrs A. Walker and Co, et firma som allerede ejede store destillerier i Limerick i Irland og Liverpool. Walker-firmaet investerede i destilleriet og tilføjede en Coffey still, som blev brugt til at destillere kornsprit. I 1886 var der fire pot stills og Coffey-stillen i fuld produktion. Destilleriet havde en årlig produktion på 2.350.000 L ren alkohol. Adelphi-destilleriet blev købt af Distillers Company (DCL) i 1902, og i 1907 var destillationen helt ophørt. Destilleriets bygninger blev revet ned mellem 1968 og 1970, og skorstenen blev demonteret i 1971.Townsend, Brian (1993) The Lost Distilleries of Scotland

Uafhængig aftapper Oldebarnet til en af destilleriets grundlæggere, Jamie Walker, etablerede den moderne uafhængige aftapper Adelphi i 1993, og solgte virksomheden til Keith Falconer og Donald Houston i 2004.Adelphi Distillery Ltd about us page (http://www.adelphidistillery.com/about ) Whisky udvælges af et smagspanel ledet af whiskykritikeren Charles MacLean.

Ardnamurchan Distillery Ardnamurchan Distillery er et skotsk whisky-destilleri ejet af Adelphi på Ardnamurchan-halvøen i Lochaber i Highlands, Skotland.

Referencer

Kategori:Destillerier i Skotland Kategori:Whisky fra Skotland Kategori:Etableret i 1826 Kategori:Ophørt i 1993 Kategori:Glasgow