Jens Hartig Danielsen (født 28. november 1965) er en dansk jurist, professor, dr.jur. og landsdommer ved Vestre Landsret. Han har spillet en rolle i de juridiske udredninger i flere af Danmarks mest omdiskuterede moderne politiske skandaler, herunder minksagen og sagerne vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste.

Han er opvokset i Brabrand ved Aarhus og har gennem størstedelen af sin karriere været tilknyttet Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, hvor han siden 2005 har været professor i folkeret og EU-ret. Ved siden af sit akademiske virke har han haft en række centrale offentlige hverv, herunder som regeringens tilforordnede i Grønlands-dansk selvstyrekommission, hvor han medvirkede til at skrive lov om Grønlands Selvstyre, som medlem af Procesbevillingsnævnet, som formand for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og som dansk ad hoc-dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Siden 2015 har han været landsdommer ved Vestre Landsret, og i 2016 blev han indstillet til Højesteret, men tiltrådte ikke stillingen.

Danielsen er især kendt som specialist i folkeret, EU-ret og spørgsmål om suverænitetsafgivelse efter Grundlovens § 20, men er i offentligheden navnlig blevet forbundet for sin rolle i flere af Danmarks mest omdiskuterede nyere politiske skandalesager. Han var medlem af den forhørsledelse, der frifandt rigspolitichef Thorkild Fogde i minksagen, i en afgørelse der stod i skarp kontrast til Minkkommissionens kritik og senere medførte, at advarsler og irettesættelser mod seks andre embedsmænd, herunder Barbara Bertelsen, blev trukket tilbage. Begrundelsen var blandt andet, at pressemødet og pressemeddelelsen den 4. november 2020 ikke kunne karakteriseres som en retlig instruks. Danielsen var desuden medlem af undersøgelseskommissionen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-kommissionen I) fra 2020 til 2021, der undersøgte Tilsynet med Efterretningstjenesternes (TET) hårde kritik af tjenesten, og er nuværende formand for FE-kommissionen II, der undersøger "usagelige hensyn" i FE-sagskomplekset.

Baggrund og uddannelse Jens Hartig Danielsen er opvokset i Brabrand ved Aarhus.

Uddannelse Danielsen blev cand.jur. i 1994 fra Aarhus Universitet. I 1995 opnåede han graden LL.M. (Master of Laws) ved Queen Mary and Westfield College under University of London.

Efter hjemkomsten til Danmark fortsatte han sin forskning og forsvarede i 1999 sin ph.d.-afhandling med titlen "Suverænitetsafgivelse", et emne der senere skulle blive et af hans specialer og fundamentet for hans juridiske analyser af Danmarks forhold til EU. I marts 2005 opnåede han den juridiske doktorgrad (dr.jur.) med disputatsen "Parallelhandel og varernes frie bevægelighed", som blev rost i den skriftlige bedømmelse af disputatsen samt i bl.a. Dagbladet Børsen for sin store praktiske relevans og forfatterens fortræffelige overblik over et omfattende kildemateriale.

Karriere

Tidlig karriere og akademisk virke Danielsen startede sin juridiske karriere som advokatfuldmægtig hos firmaet Kromann & Münter (nu Kromann Reumert). Hans hjerte lå dog i den akademiske verden, og han vendte tilbage til Aarhus Universitet, hvor han først var lektor og senere, i april 2005, blev udnævnt til professor i EU-ret og folkeret ved Juridisk Institut.

Som professor var han i en årrække formand for ph.d.-udvalget ved Juridisk Institut og var med til at igangsætte det internationale SARFaL-netværk, der forbinder juridiske ph.d.-uddannelser på tværs af Europa. Han var også med til at udvikle kandidatuddannelsen International Studies. For sin forskning modtog han i 2007 Reinholdt W. Jorck og Hustrus Videnskabspris på 150.000 kr. Han underviser i folkeretlige og EU-retlige områder, dels på det obligatoriske fag "Folke- og EU-ret" på den juridiske bacheloruddannelse, dels i form af kursusfag på den juridiske kandidatuddannelse. Han er fagansvarlig for EU-ret på cand.jur.-uddannelsen.

I denne periode fungerede han også som rådgiver for staten. Han var fra 2005 til 2007 regeringens tilforordnede i Grønlands-dansk selvstyrekommission, hvor han arbejdede med komplekse spørgsmål om fordeling af indtægter fra råstoffer og Grønlands statsretlige stilling. I denne forbindelse var han med til at skrive lov om Grønlands Selvstyre (selvstyreloven). Han deltog ligeledes som ekspert for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med høringer om Lissabontraktaten.

Som professor var han medlem af Procesbevillingsnævnet.

Dommerkarriere og udset til Højesteret Han blev indstillet til landsdommer ved Vestre Landsret af Dommerudnævnelsesrådet på et møde den 16. december 2014. Den 1. februar 2015 tiltrådte han som landsdommer ved Vestre Landsret. Han var i audiens hos dronning Margrethe 2. for at takke for udnævnelsen.

Efter blot halvandet år som landsdommer indstillede Dommerudnævnelsesrådet ham i september 2016 som ny dommer i Højesteret. Han gennemførte de fire påkrævede prøvevoteringer, men meddelte overraskende i januar 2017, at han af "private årsager" ikke ønskede at tiltræde stillingen alligevel. Højesteret beklagede efterfølgende beslutningen i en pressemeddelelse. Han fortsatte herefter sit virke som landsdommer i Vestre Landsret.

Han er af den danske regering udpeget som ad hoc-dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Undersøgelser og kommissionsarbejde

Minksagen (forhørsledelsen) og følgevirkningerne

I efteråret 2022 og foråret 2023 var Jens Hartig Danielsen medlem af den forhørsledelse, der skulle vurdere det tjenstlige ansvar for rigspolitichef Thorkild Fogde i minksagen. Forhørsledelsen, der også talte fhv. højesteretspræsident Thomas Rørdam, nåede frem til en opsigtsvækkende konklusion: De frifandt Thorkild Fogde for tjenesteforseelser.

Denne afgørelse stod i skarp kontrast til Minkkommissionens tidligere beretning, som havde rettet en sønderlemmende kritik mod Fogde og andre topembedsmænd. Forhørsledelsen (herunder Danielsen) vurderede, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 ikke kunne karakteriseres som en retlig instruks til Rigspolitiet om at aflive alle mink, hvilket var det centrale punkt, der førte til frifindelsen og efterfølgende annullering af reprimander til seks andre topembedsmænd som Barbara Bertelsen.

Chefredaktør Lars Norup har udtrykt bekymring for retsfølelsen, når Danielsens forhørsledelse nåede til en konklusion, der var "nat og dag" i forhold til Minkkommissionens.

FE-kommissionen I

Jens Hartig Danielsen har været dybt involveret i oprydningen efter spionskandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste. Han blev i december 2020 udpeget af justitsminister Nick Hækkerup som et af tre medlemmer af den første undersøgelseskommission. Kommissionen, der i øvrigt bestod af landsdommerne Thomas Jønler (formand) og Hans-Jørgen Nymark Beck, fik til opgave at undersøge en række alvorlige anklager rejst af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Undersøgelsen fokuserede på, om FE havde vildledt tilsynet, tilbageholdt centrale oplysninger eller indhentet information om danske statsborgere i strid med lovgivningen.

Arbejdet foregik under en ekstrem grad af fortrolighed i lokaler på Kastellet og Svanemølle Kaserne, der var sikkerhedsgodkendt til "Cosmic Top Secret", NATOs allerhøjeste klassifikation. Danielsen og hans kolleger arbejdede under en særlig "inkvisitorisk procesform", hvor de fungerede som både efterforskere og dommere. Som en del af denne proces var Danielsen udstyret med en personlig vetoret, der betød, at han individuelt kunne blokere for, at kommissionen foretog retlige vurderinger af de anklagede. Den 13. december 2021 afgav kommissionen sin beretning, der frifandt i en kort sammenfatning i december 2021 hele ledelsen for alle forhold, men kommissionen er siden blevet kritiseret for sin ekstreme lukkethed, herunder hemmeligholdelse af både opgavebeskrivelse (kommissorium) og slutberetning.

FE-kommissionen II Efter folketingsvalget i 2022, nedsatte justitsminister Mattias Tesfaye den 1. oktober 2023 FE-kommissionen II (formelt Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i Forsvarets Efterretningstjeneste), på baggrund af lov nr. 711 af 13. juni 2023. Denne gang blev Jens Hartig Danielsen formand. Kommissionens oprindelige opgave var at undersøge forløbet omkring tjenestefritagelsen af den øverste FE-ledelse i august 2020, specifikt for at afdække, om der blev varetaget usaglige hensyn. Den 11. juni 2024 blev kommissionens mandat udvidet til også at omfatte en granskning af efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens efterforskning og retsforfølgning af Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.

Kommissionen arbejder med et omfattende materiale, der per december 2024 talte over 90 særskilte materialeleverancer. En væsentlig del af materialet er klassificeret, hvilket kræver behandling i særligt sikrede lokaler og it-systemer, hvilket ifølge kommissionen tynger arbejdets fremdrift. Selvom det oprindeligt var forudsat, at der skulle afgives beretning senest den 1. april 2026, meddelte Jens Hartig Danielsen i december 2024, at denne tidsplan ikke kunne overholdes grundet materialets store omfang og sene udlevering fra myndighederne. Den endelige beretning forventes nu afgivet inden udløbet af 2026. Kommissionen skal bestræbe sig på at udarbejde en beretning, der kan offentliggøres, men må udelade oplysninger, der kan skade statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.

Som formand står Danielsen i spidsen for at afklare, om personligt nid og nag mellem topembedsmænd på Slotsholmen spillede en rolle i sagens forløb. Centralt i undersøgelsen står Lars Findsens påstand om, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, var "set sig sur" på ham og "ville af med ham" længe før sagens eskalering i 2020.

Øvrige hverv Han har været medlem af FN’s Racediskriminationskomité. Han er medlem af bestyrelsen i Max Sørensens Mindefond.

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) Fra 2017 til 2023 var han formand for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, udpeget af uddannelses- og forskningsministeren. I denne rolle har han blandt andet forholdt sig til sager om plagiat og tvivlsom forskningspraksis, herunder den højtprofilerede sag mod litteraten Marianne Stidsen. Efter kritik om lange sagsbehandlingstider, måtte erkende, at komplekse sager med mange bilag ofte gør det svært for nævnet at overholde de fastsatte sagsbehandlingstider. Han blev afløst af Mikael Friis Rasmussen, landsdommer ved Østre Landsret.

Forfatterskab Jens Hartig Danielsen har skrevet flere bøger og artikler om folkeret samt om EU-retlige emner, herunder om suverænitetsafgivelse, varernes frie bevægelighed og om EU-landbrugsret, herunder "Suverænitetsafgivelse" og "EU-retten" samt adskillige faglige artikler i danske og udenlandske tidsskrifter.

Juridiske teorier, analyser og holdninger

Suverænitet og Grundlovens § 20 Danielsen betragtes som en af landets førende eksperter i Grundlovens § 20 om suverænitetsafgivelse. Han har i sin forskning (ph.d. og senere artikler) argumenteret for en relativt bred fortolkning af, hvornår en traktat kræver anvendelse af § 20-proceduren (og dermed potentielt folkeafstemning). Han mener, at hvis en dansk myndighed (f.eks. Finanstilsynet) placeres i et direkte underordnelsesforhold til en mellemfolkelig myndighed (f.eks. ECB), således at den danske myndighed har pligt til at følge instrukser, bør det betragtes som suverænitetsafgivelse. Denne holdning er i visse sager, f.eks. vedrørende EU's bankunion, gået imod Justitsministeriets officielle (og mere restriktive) vurdering.

Rigsfællesskabet og Grønland